Bjarne Lisby er solist, sangskriver, revyforfatter, foredragsholder og
skribent. Udgivet godt 20 solo cd’er, samt Sangbogen ”På syngende grund”
med 50 muntre sange. Kendt for sin humørfyldte underholdning.
Har modtaget Greve kommunes kulturpris, Bakkens Oscar, Tivoli-Clubbens
Årets Påfugl og Spil Dansk Dagens Ildsjælspris. Fejrede 50års jubilæum i
2021.
Bjarne Lisby holder musikalske foredrag i hele landet.
Koncertforedrag:
Alle, der voksede op i 1950’erne hørte Giro 413.
Søndag var ugens eneste fridag. Her samledes familien, og når radioen
blev tændt, hørte hele befolkningen Lytternes ønskeprogram på grammofon.
Og det er udelukkende de gyldne evergreens fra radioens barndom, vi skal
høre om - og synge med på.
For vi kan dem stadig:
Oppe på bjerget, Hele ugen alene, Her i vores hus, Vovsen i vinduet,
Hvide måge, Fiskerpigens sang, Åh Marie og alle de andre glade
ørehængere fra dengang.
Et kært genhør med lydsiden til vores opvækst.
(45-90 minutter. Kan medbringe eget mikrofonanlæg. Honorar aftales)
Foredraget er en sprudlende kavalkade over 50 års karriereforløb som
professionel solist, sanger, entertainer, sangskriver, revyforfatter,
skribent m.m.
Det er en anekdotisk gennemgang af møderne med de kendte personligheder
undervejs, samt naturligvis oplevelserne med publikum overalt i landet,
lige fra Thyborønfiskeren til Dronning Margrethe.
En forrygende beskrivelse af, hvad man som turnerende solist aldeles
uforvarende kan blive udsat for.
Bjarne Lisby griber hyppigt til guitaren undervejs og lader med sin
muntre røst musikeksemplerne illustrere den brogede kavalkade af
erindringsbilleder, begivenheder og inspirationskilder.
Den humoristiske og selvironiske form afstedkommer mange spontane
publikumsreaktioner, der fortætter den gode stemning og ofte sætter gang
i en munter dialog.
(45-90 minutter. Kan medbringe eget mikrofonanlæg. Honorar aftales)
Bjarne Lisby har sammensat et specielt juleprogram.
Her bliver hans populære underholdningsshow suppleret med de bedste af
vores julesange, så vi både får julesjov, De gamle Bukser og en række
herlige anekdoter.
Der bliver dykket ned i julesangenes oprindelse, historie og baggrund.
Det er både sjovt og interessant.
Der er garanti for den gode gammeldags julestemning.
(45-90 minutter. Kan medbringe eget mikrofonanlæg. Honorar aftales)
Med et karriereforløb på over 50 år som sanger, sangskriver,
pladekunstner, radiovært, foredragsholder, skribent, storyteller og
revyforfatter er der masser af oplevelser og livsglæde at øse af.
Udgangspunktet er de gode sange, de gode fortællinger - og de gode grin
undervejs.
Her får man ødelagt sit dårlige humør…
(45-90 minutter. Kan medbringe eget mikrofonanlæg. Honorar aftales)
|