Valgmenighedspræst i Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed. Tidligere
efterskoleforstander på Vedersø Idrætsefterskole og senere selvstændig
konsulent.
Nu også historiefortæller og foredragsholder.
Finn Tarpgaard holder foredrag i hele landet.
Kaj Munk var dramatiker og kendt i hele Norden i 1930’erne og
1940’erne. Han havde samtidig en skarp pen i sine samfundskritiske
artikler. Specielt var han en åbenlys kritiker af nazismen og
jødeforfølgelserne, men også af de demokratiske politikere. Han blev
myrdet af den tyske besættelsesmagt 4. januar 1944.
Ud fra en positiv kritisk tilgang til Kaj Munk og hans forfatterskab
indeholder foredraget fortællinger og anekdoter, der forsøger at kaste
lys over digterpræstens liv og forfatterskab. Hans forhold til
demokratiet og begrebet martyrium, bliver der også søgt et svar på.
Foredraget vil være krydret med lokale anekdoter, som er med til at give
et alsidigt kendskab til digteren, skribenten og præsten Kaj Munk. Du
vil gå fra foredraget med et levende og alsidigt billede af en spændende
og stærk personlighed.
Du vil opleve spændvidden fra humor og latter til yderst alvorlig og
rørende beskrivelser. Kaj Munk forstår at røre os dybt inde. Han levede
selv i spændvidden mellem det livsglade og dybt alvorlige. Et menneske,
der elskede at drille og et menneske, der påtog sig at hjælpe, når folk
for alvor havde behov.
Desuden forsøger jeg at give et svar på, hvorfor interessen for Kaj Munk
i disse år er stigende flere steder i verden.
(60-90 min.; 4.000 kr. + transport)
Et foredrag om mod og handlekraft i en svær tid, hvor magten lå hos
nazismen i Europa. Nazismen regerede i Danmark og ondskab og løgn var en
del af forsøget på at holde fast i magten.
Chr. Ulrik Hansen var en ung student under krigen, men blev en
betydningsfuld leder af modstandsgrupper, som forsøgte at spænde ben for
nazismens magtudøvelse. Det krævede mod og viljestyrke og ikke mindst en
stærk tro på, hvad der virkelig betyder noget - og så kæmpe for det. Han
var parat til ”at sætte livet ind for sandheden”. Chr. U. Hansen var
belæst inden for både historie, region og filosofi, men var samtidig den
praktiske og handlingsprægede. Derfor følger vi ham både i hans svære
overvejelser over, hvilken vej han skulle vælge i livet og i hans
livsfarlige opgaver som modstandsmand.
Chr. U. Hansen var en lederfigur, som havde stor betydning for sine
kammerater. Efter tilfangetagelsen forsøger de at befri ham, hvilket
mislykkes. I celle 2 i Vestre fængsel bliver han dømt til døden. Hans
afskedsbreve er nogle af de stærkeste og mest tænksomme breve, vi har
fra den tid. Historien om Christian Ulrik Hansen er eksempel på en
person der er 100 % tro i kampen for sandhed, retfærdighed og kærlighed
– uden at hade sine modstandere.
(60-90 min.; 4.000 kr. + transport)
Med sangene i højskolesangbogen kan vi søge efter den menneskelige
indsigt og erfaring, som vi formentlig alle gerne vil have mest muligt
af, men som vi måske som moderne mennesker har glemt i farten.
Dette sangforedrag er et nyt koncept, hvor deltagerne både får mulighed
for at synge sammen, men også bliver ført ind i sangene for at opleve
sangene åbne sig og fortælle os endnu mere. Et sangforedrag, hvor jeg
går i dybden, og forsøger at udforske, hvad teksten i sangene vil
fortælle.
Arrangør kan enten selv sørge for pianist eller jeg kan skaffe en.
(60-90 min.; 4.000 kr. + transport) |