|
Kathrine Kjærgaard, cand.theol., phd.
Jeg har arbejdet med Grønlands kirke og kulturhistorie siden jeg med min
familie flyttede til Grønland i 2002. Min ph.d.-afhandling ”Grønland
som del af den bibelske fortælling – studier i billeder og
forestillinger 1721-2008” handler om billeders betydning for
kristendommen i Grønland. Derudover har jeg skrevet om forholdet mellem
teologi og naturvidenskab i grønlandsmissionen i 1700-tallet samt, som
souschef på Grønlands Seminarium (Institut for Læring) om religion og
religionsundervisning i den grønlandske skole. Jeg er optaget af
kristendommens historicitet. Kristendommen er altid forankret i en
konkret historisk og kulturel sammenhæng, og kirken og dens forkyndelse
er bundet af tid og sted. Dermed bidrager kirke- og kulturhistorien til
at forstå og berige nutiden.
Har holdt foredrag i kirker, højskoleforeninger og
folkeuniversitetssammenhæng.
Kathrine Kjærgaard holder foredrag i hele landet
Med udgangspunkt i billeder fra et kvart århundrede viser foredraget
de mange skiftende personer, der gennem tiden har gemt sig bag navnet
Hans Egede: Den dansk-norske patriot, den grønlandske landsfader, den
fromme hedningemissionær, og den som missionær forklædte imperialist.
(60 min.; 5000 kr. + transport eller efter aftale)
Den 14. juli 1721, få dage efter at Hans Egede var kommet til
Grønland, og det var gået op for ham, at det lokale sprog intet havde
med de nordiske eller andre kendte sprog at gøre, viste han et billede
af den velsignende Kristus for nogle forsamlede grønlændere. Det blev
begyndelsen på en billedbaseret mission, hvortil den kunstnerisk
begavede Hans Egede og hans ligeledes tegnekyndige søn Poul leverede
kolorerede tegninger af Paradisets have, Jesu fødsel, Kristi
undergerninger, Opstandelsen og andre centrale bibelske scener.
Efterhånden som Hans Egede og hans sønner lærte sig grønlandsk kom ordet
billedet til hjælp, men der var introduceret en glæde ved billeder, som
fik et fast tag i befolkningen, og som man er grebet tilbage til, når
særligt krævende opgaver bankede på i form af nye missionsmarker på
Østkysten og i Thule. En konsekvens af billedmissionen var, at kirker og
kapeller lige fra begyndelsen af 1700-tallet blev udstyret med gode
billeder, ligesom bibelske billeder blev fast inventar i grønlandske
hjem. Foredraget følger de bibelske billeder i Grønland fra missionens
begyndelsen til i dag og søger at påvise, hvor afgørende denne
billedbårne kristendom har været for den grønlandske kristendom.
(60 min.; 5000 kr. + transport eller efter aftale)
For missionærerne i Grønland, som for de fleste andre mennesker i
1700-tallet var Bibelen en historisk korrekt fortælling om verden fra
Skabelsen til de sidste tider. Missionsprojektet i Grønland blev set i
lyset af de gammeltestamentlige profetier om hedningernes omvendelse:
Grønlændernes omvendelse var således forudsagt i Det Gamle Testamente.
Grønlænderne stammede fra Noahs søn, Sem, og var således et folk med
rødder i Det Gamle Testamentes diaspora efter Syndfloden og
Babelstårnet. I det grønlandske sprog, i navngivningstraditioner og
andre skikke fandt missionærerne tydelige spor af deres mellemøstlige
oprindelige, ligesom de også fandt den guddommelige lov indskrevet i
deres hjerter. Missionærerne så deres liv i lyset af det guddommelige
forsyn, og indføjede deres eget liv og arbejde i den bibelske
fortælling. Foredraget viser, hvordan alt dette blev formidlet til den
grønlandske befolkning i ord, billeder, arkitektur og ritualer, således
at der ved slutningen af 1700-tallet var skabt et kristent nationalt
grønlandsk fællesskab.
(60 min.; 5000 kr. + transport eller efter aftale)
Da Hans Egede kom til Grønland i 1700-tallet indledte han sideløbende
med sin missionsvirksomhed omfattende geografiske og naturhistoriske
undersøgelser af det dengang ukendte land. Denne interesse for
naturvidenskabeligt orienterede studier fortsatte blandt
grønlandsmissionærerne til op i 1800-tallet og resulterede i adskillige
bøger og afhandlinger – mange af blivende værdi – om grønlandske
naturforhold. Set fra et nutidigt standpunkt kan det forbavse, at de
tidlige grønlandsmissionærer i så stort omfang beskæftigede sig med
naturhistorie. Som teologer og ordinerede præster var de betroet opgaven
at drage omsorg for sjælene, drive mission og omvende de hedenske
grønlændere, så hvorfor bruge tid på at studere naturforhold? Foredraget
viser, at missionærernes naturhistoriske studier ikke var en mere eller
mindre tilfældigt opstået tradition, men at der tværtimod er en
sammenhæng mellem de naturhistoriske undersøgelser og missionærernes
verdensbillede. Teologi og naturvidenskab – to i dag for de fleste klart
adskilte vidensfelter – var i 1700-tallet lykkeligt forenede i den
såkaldte fysikoteologi. Teologen fandt i den fremstormende
naturvidenskab slående vidnesbyrd om den guddommelige visdom og almagt,
og naturvidenskabsmanden på sin side kunne glæde sig over Guds storhed
og almagt ved at blotlægge den himmelske mekanik og livets
underfuldheder og således fremme Guds Riges sag. Flere af 1700-tallets
mest betydningsfulde grønlandsmissionærer var under stærk indflydelse af
disse tanker.
(60 min.; 5000 kr. + transport eller efter aftale) |
