Mit navn er Michael S. Petersen, 63 år. Jeg har i min aktive
arbejdskarriere hovedsagelig beskæftiget mig med indkøb/salg og ledelse.
Jeg har været medejer og direktør for flere mindre firmaer. I dag
arbejder jeg hovedsageligt med bestyrelsesarbejde og forskellige
netværker.
Jeg er gift med Lone, der er uddannet revisor HD og senere uddannet
skolelærer. Hun arbejder i dag som skolelærer.
Lone er primus motor i projektet, men foredraget afholdes hovedsageligt
af mig.
Michael S. Petersen holder foredrag i hele landet.
Vi var en ganske almindelig familie, hvor et telefonopkald pludselig
vendte ”op og ned” på vores liv. Vores søn var anholdt og skulle stilles
for en dommer (grundlovsforhør). Dette foredrag handler om, hvordan
”anholdelsen” har påvirket vores liv - og hvorledes vi har håndteret
situationen. Der er fortællinger om anholdelse, domsfældelse, livet i et
fængsel, kontakt og besøg med den indsatte, udslusning før løsladelsen,
muligheder efter afsoning, gæld til det offentlige, livet i dag.
(Varighed: 60-90 minutter (indlæg + spørgsmål). Honorar: fra 3.000 +
transport i henhold til statens takster. Benytter PowerPoint)
|