Viser i Vinden er en musikalsk duo bestående af Lene Oustrup og
Peter Lorenzen.
Foruden at synge, spiller vi også guitar, tværfløjte, autoharpe og sav,
og vi har viser og sange til de fleste formål og lejligheder.
Vi tilbyder et meget forskelligt indhold i vore koncerter.
Læs mere på Facebook: ”Viser i Vinden”
Som "Drachmanns Venner" holder vi musikalske foredrag om
Holger Drachmann.
Vi har i 2017 indspillet en CD med Holger Drachmanns viser og sange. Den
er indlagt i en bog, hvor vi fortæller om baggrunden for de enkelte
viser og sange.
Du kan læse mere på hjemmesiden:
www.drachmannsvenner.dk
Viser i Vinden har spillet og sunget sammen siden 2008 - og vi
har siden da optrådt mange steder i både Danmark og Norden – og ikke
mindst i Slesvig, hvor vi har underholdt det danske mindretal ved
forskellige lejligheder. Ellers optræder vi mest i viseklubber og
-foreninger, pensionistforeninger, højskoleforeninger, aktivitetscentre,
litteraturforeninger, plejehjem, mindre visefestivaler, private fester
eller kulturelle foreninger og vi har i tre år sejlet og optrådt med
Visens Skib rundt om i de danske lysthavne.
Vi kan lide at sprede glæde, og vi hygger os normalt sammen med vores
publikum.
Vi er begge to pensionister, så vi skal ikke leve af vores musik – men
på den anden side skal vi også have vore udgifter dækket – plus lidt
ekstra.
Kontakt os gerne for at høre nærmere.
Vi holder til i en lille landsby mellem Vejle og Billund, men vi
kommer gerne i hele landet – efter passende aftale om
transportgodtgørelse.
Under navnet Drachmanns Venner holder vi et dynamisk musikalsk
foredrag om denne spændende – men også kontroversielle digter og
levemand.
Vi fortæller om Holger Drachmanns liv og levned og spiller og synger
hans viser og sange – ofte med egne melodier og arrangementer.
Foredraget kan indeholde fællessange – og det kan formes efter ønsker og
sted i landet.
Vi bidrager også gerne med diverse historier og anekdoter.
Foredraget varer normalt en time. Herefter giver vi ordet frit, så
publikum kan stille spørgsmål og komme med supplerende kommentarer og
bemærkninger.
Evt. synger vi også gerne et par sange mere.
(1 - 2 timer (gerne med pause). Normalt tager vi 3.000 kr. plus
transport)
I denne musikalske rundrejse spiller og synger vi viser og sange fra
alle lande i Norden – i visse tilfælde også på originalsproget (Danmark,
Norge, Sverige, Finland, Åland, Island, Færøerne og Grønland).
Desuden fortæller vi causerende om vore egne rejser til de pågældende
lande.
Evt. kan suppleres med et antal fællessange.
(1 - 2 timer (gerne med pause). Normalt tager vi 3.000 kr. plus
transport)
Et blandet juleprogram, hvor vi synger både nye og gamle juleviser og
-sange, kendte og ukendte – og med hovedvægten på det glade og lystige.
Vi supplerer gerne med historier om de enkelte viser og sange. Desuden
synger vi også nogle af årstidens sange – gerne som fællessang.
Endvidere kan vi også medtage sange fra den ultimative julefortælling
”Peters jul” – alle til egne melodier, og vi kan også fortælle lidt om
julen dengang ’i de gode gamle dage’.
Kontakt os, så vi i fællesskab kan sammensætte et passende program til
dit jule- eller adventsarrangement.
(1 - 2 timer (gerne med pause). Normalt tager vi 3.000 kr. plus
transport)
Et fornøjeligt og oplysende program, hvor vi fortæller bredt om
danske viseforfattere - og synger deres kendte (og ukendte) viser og
sange.
Vi vil normalt også indlægge nogle fællessange undervejs.
Du kan vælge, at vi skal fokusere på en bestemt viseforfatter (for tiden
Sigfred Pedersen, Jeppe Aakjær eller Halfdan Rasmussen) – eller vi kan
blande forskellige forfattere på en passende palet.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller særlige ønsker.
(1 - 2 timer (gerne med pause). Normalt tager vi 3.000 kr. plus
transport)
Et underholdende program, hvor vi fokuserer på det muntre og
uhøjtidelige.
Vi medtager gerne fællessange og ”syng-med-viser”, som aktiverer
publikum.
Vi fortæller gerne om de enkelte viser og sange, og det sker ofte at vi
improviserer og fortæller om løst og fast, stort og småt, som falder os
ind.
Det er vigtigt for os, at publikum hygger sig – og går hjem med en god
oplevelse.
(1 - 2 timer (gerne med pause). Normalt tager vi 3.000 kr. plus
transport) |