Allan Wien

Kontakt: Klostergade 68, 4 th, 8000 Århus C.
Mobil: 2065 8154
E-mail: aw@allanwien.dk
Hjemmeside: www.allanwien.dk

  1. Hvordan mødte vikingerne kristendommen?
  2. Nordisk mytologi
  3. Hedenske juleskikke
  4. Moderne myter
  5. Islandske sagaer

Cand. mag., formidler, konsulent.
Allan Wien har gennem mange år rejst rundt i landet med sine foredrag. Foruden foredragene, som han ser som sine kære ”børn”, har Allan Wien også undervist gennem årene på folkeuniversiteter mange steder i landet. Allan Wien har blandt meget andet, også studeret sagaer og islandsk kultur og historie i Island.
Allan Wien er glimrende til at formidle selv meget tungt stof på en let forståelig måde, og ofte med et lunt glimt i øjet. Han har stor erfaring i at tilrettelægge undervisning og foredrag sådan, at alle kan være med, og få en masse inspiration med hjem.
Til hverdag er Allan Wien kirketjener ved Møllevangskirken i Århus.

Allan Wien kommer i hele landet (Bornholm undtaget) med sine foredrag.

1. Hvordan mødte vikingerne kristendommen?

Hvordan kommer troende til at tro andet end det de tror på? Hvordan kunne kristendommen vinde indpas i Norden? Var slaget om Hvidekrist vundet, da Harald Blåtand lod Jellingsstenen opføre i slutningen af 900-tallet? Hvad betød det for det hedenske samfund at blive indoptaget i den europæiske kultur? Hvorfor blev de kristne præster nødt til at vie kvæget til Hvidekrist? Hvorfor holdt/holder de hedenske juleskikke så godt ved?
Få svar på disse spørgsmål og meget mere i dette foredrag.
(90-120 min.; nødv. hjælpemidler: overhead, tavle; 3000 kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt: Bl.a. Risskov kirkes sognegård, Folkeuniversiteterne i Kolding og Ribe.

2. Nordisk mytologi

Hvordan var de gamle nordboeres liv og verden? Hvad troede de på, og hvordan dyrkede de guderne? Når en vølve (sandsigerske) gik rundt fra gård til gård, hvad var det så hun fortalte om? Hvilke fortællinger gik rundt om bålet i husene om vinteren? Hvad vil det sige, når nordboerne blótede til f.eks. diserne? Hvorfor måtte Tor, den stærke gud forklæde sig som brud?
Foredraget vil forsøge at besvare disse spørgsmål, og mange andre.
(90-120 min.; nødv. hjælpemidler: overhead, tavle; 3000 kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt: Bl.a. Folkeuniversitetet i Struer og Århus, Vor Frue kirkes sognegård i Århus.

3. Hedenske juleskikke

Juleskikkene som vi kender dem i dag har rødder langt tilbage i tiden. Hvorfor har vore kære juletraditioner den udformning de har? Hvad har nissen med den hedenske frugtbarhedsgud, Frej, at gøre? Hvorfor måtte man i gamle dage ikke gå ud i julenatten? Hvorfor sværtede man tidligere kvægets tænder med sod ved juletid? Hvorfor skulle nissen have sin grød? Hvad har halmbukke med jul at gøre? Hvornår begyndte man at hente grantræer ind i stuen?
Hør nogle fortællinger om juletraditioner gennem tiderne i dette foredrag.
(90-120 min.; nødv. hjælpemidler: overhead, tavle; 3000 kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt: Folkeuniversitetet i Århus; Flygtninge-/indvandrerprojekt i Århus; Borum sognegård.

4. Moderne myter

Foredraget vil give et rids af, hvordan man gennem tiden har opfattet begrebet myte, samt det man kan kalde moderne myter. Hertil vil foredraget give nogle udførlige eksempler på moderne myter, heriblandt Frankenstein, Blade Runner, UFO-bevægelsen Raël og vampyrisme. Eksemplerne skulle gerne illustrere, hvordan vi i dag stadig danner mytelignende billeder som orienteringsgrundslag i vor verdensopfattelse.
(90-120 min.; nødv. hjælpemidler: overhead, tavle; 3000 kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt: Folkeuniversitetet i Aalborg og Århus; Skandinavisk Designhøjskole.

5. Islandske sagaer

Hvordan kan vi forstå alle de mærkelige, dramatiske og morsomme sagaer? Hvordan var det islandske samfund i hedensk tid bygget op? Hvoraf kom det sig, at der måtte så megen blodhævn til? Hvorfor drog man på vikingetogter og hærgede løs? Hvordan var kvindens status i samfundet? Var det islandske samfund demokratisk, eller et magt-hieraki?
Foredraget vil forsøge at besvare disse og mange andre spørgsmål.
(90-120 min.; nødv. hjælpemidler: overhead, tavle, + evt. dias apparat og lærred; 3000 kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt: Folkeuniversitetet i Odense og Århus; Daghøjskolen for Ældre i Farum; Folkeuniversiteterne i Kolding og Ribe.