24 årige Aske Jonatan Kreilgaard er kunstner og Social iværksætter. Som
social iværksætter startede Aske Ngo’en ”Refugee Youth Service” der tog
sig af uledsagede børn i den berygtede flygtningelejr i Calais også
kendt som The Jungle. Aske boede et år i flygtningelejren i et telt og
det lykkes ham med hjælp fra andre frivillige og organisationer som Red
Barnet at tage sig af over 1000 uledsagede flygtningebørn.
I øjeblikket er Aske tilbage i Danmark hvor han er i lære hos skulptør
og aktivist Jens Galschiøt, og rejser Danmark rundt med sit foredrag og
kunstudstilling The little Refugee, der med malerier og skulpturer,
beskriver håbet og fortabelsen, der følger folk på flugt.
Se mere: www.Askejk.com
Aske Jonatan Kreilgaard holder foredrag i hele landet.
Forestil dig at droppe ud af uddannelse, sige lejlighed og job op og
efterlade dit sikre liv i Danmark for at rejse rundt i verden og gøre en
forskel.
I 2015 tog den dengang 22 årige Aske Jonatan Kreilgaard ud i verden og
endte i Calais i Frankrig, hvor synet af den nærliggende flygtningelejr
skulle ændre hans liv for altid.
"Hele forsamlingen var tryllebundet af hans
beretning om sine oplevelser i den barske flygtningelejr "The Jungle" i
Calais. Aske Kreilgaard er et menneske med et stort hjerte. Og han har
noget på hjerte.
Det var alletiders højskoleoplevelse”
Jørgen Carlsen, Forstander på Testrup Højskole
I sit medrivende og lærerige foredrag vil Aske invitere
publikum med ind til en af de mest berygtede flygtningelejre i Europa. I
foredraget vil aske prøve at engagere folk i den fortabelse og det håb
der følger med folk på flugt samt prøve at svare på spørgsmålene: Hvem
er flygtningene? Hvor kommer de fra? Hvad er reel fakta og hvordan kan
man som enkel person møde denne situation på den mest konstruktive måde?(50-90
min.; 4.000 kr. + transport)
|