|
Cand.mag., ph.d.
Barbara Zalewski har skrevet bøger om blandt andet kongelige tafler og de
protestantiske klostre og medvirket i radio og TV.
Deltager i Historiequizzen på DR K 2013-2014.
Der er flotte og i flere tilfælde unikke billeder til alle foredrag.
Barbara Zalewski kommer i hele landet med foredrag.
Varighed: 90-120 min. eller efter ønske.
Pris, transport og evt. overnatning aftales. Særpris for arrangementer i
kirkeligt regi.
Som barn, ung munk og præst fastede Martin Luther 180 dage om året som alle
andre.
Efter offentliggørelsen af hans teser i 1517 protesterede flere og flere mod
fastereglerne. I 1522 begyndte agtværdige tyske borgere f.eks. at holde
pølsegilder ved fastetidens begyndelse, og samme år anfægtede Luther fastens
teologiske baggrund.
I 1525 blev Luther gift med en tidligere nonne, Katharina von Bora, der var
af overklasseslægt og forstod at føre stort hus. Familien med seks børn og
utallige gæster spiste nu de samme retter året rundt. Råvarerne kom fra
ejendommens køkken- og frugthave, stalde og hønsegård, suppleret med
krydderier fra fjerne himmelstrøg, vin og godt øl.
Et renæssancemåltid, dvs. mange forskellige retter, varede længe, så der var
rigelig tid til samtaler og teologiske diskussioner – en samling af Luthers
synspunkter fik derfor titlen Tischreden, Bordsamtaler.
Roskilde Adelige Jomfrukloster, Odense Adelige Jomfrukloster, Gisselfeld,
Støvringgaard Jomfrukloster, Det Harboeske Enkefruekloster, Vemmetofte og
Vallø Stift blev alle stiftet mellem 1699 og 1737.
Stifterinderne, kongelige og adelige damer, ønskede at give enlige kvinder
af adelen og de øverste rangklasser husly, kost og økonomisk støtte – store
dele af denne samfundsklasse var nemlig blevet fuldstændig forarmet siden
slutningen af 1600-tallet.
Mange gik ikke godvilligt i kloster. Og når klosterporten var faldet i,
forventedes både purunge og ældgamle beboere at leve et stille, fromt liv i
pietismens ånd. Klostrene eksisterer stadig – om end på lidt andre vilkår!
Barbara Zalewski har bidraget til Vallø Stifts jubilæumsbog og har skrevet
bøgerne om Det Harboeske Enkefruekloster i København og om Odense Adelige
Jomfrukloster.
Vibeke Kruse var den kvinde, som Christian IV levede længst sammen med –
næsten 20 år – og mor til to af hans børn. Hun døde et par måneder efter
kongen i 1648.
Kongens øvrige børn hadede hende inderligt og undte hende end ikke en
ordentlig begravelse: Vibeke Kruses lig blev ved nattetide kørt på en
rakkerkarre til en kirkegård uden for voldene og kulet ned mellem fattige og
henrettede.
Men har den historie overhovedet noget på sig?! Og passer de andre historier
om Vibeke Kruse, der den dag i dag fortælles i Slesvig?
Barbara Zalewski kaster med ny historisk viden et andet lys over den mest
gådefulde af de danske kongers kærlighedshistorier.
Årstidens
friske råvarer, med smag og duft af det sted de kommer fra og enkelt
serveret: det lyder som en moderne køkkenchef, men er skrevet af en fransk
stjernekok midt i 1600-tallet.
Han revolutionerede det franske køkken og satte grøntsager i højsædet, og
snart stod de nye retter på alle fyrstelige borde. Også hos Frederik III og
dronning Sophie Amalie, hvis hof i forvejen var præget af fransk påklædning,
indretning, musik og dans.
I Rigsarkivet har Barbara Zalewski fundet en menu med råvarelister på fransk
til et kongeligt festtaffel i 1668, baseret på stjernekokkens kogebog.
Ud fra menuen har hun sammen med Hans Kongelige Højhed Prins Henrik skrevet
bogen ”Helt Magnifique! Franske kokke ved Det danske Hof”. Prins Henrik har
genskabt retterne og trækker en lige linie fra Frederik IIIs tafler til
Regentparrets i dag.
Det kongelige bord afspejlede i middelalderen alteret, og borddækning og
servering foregik efter et ritual, der mindede om en gudstjeneste.
Op gennem barokken blev denne borddækning udviklet og raffineret, og den
danner stadig mønster for både vort daglige middagsbord og for festbordet
ved bryllupper og runde fødselsdage.
I foredraget dækker vi bord ved hjælp af spændende billeder og ser på duge
og servietter, kostbare saltkar, service, serveringsmåder og bordskik – fra
en tid uden gafler til nutiden.
|
|