Berit Svejgård Lund

Telefon:  2327 8891
E-mail: bsvejgaard@hotmail.com
Hjemmeside: www.foredrag-kilimanjaro.dk

  1. Til toppen af Kilimanjaro


Jeg hedder Berit er 49 år, og jeg holder et spændende og inspirerende foredrag om min fantastiske tur til toppen af Kilimanjaro. Jeg holder meget af at rejse ud i verden og besøge fremmede kulturer. Til daglig arbejder jeg som sygeplejerske Aalborg sygehus, derudover læser jeg teologi på Århus Universitet.

Berit Svejgård Lund holder foredrag i hele landet.

1. Til toppen af Kilimanjaro

Foredraget består af skønne billeder, hvor man følger mig og min gruppe hele vejen op af det 5895 m høje bjerg, verdens fjerde højeste. Vi kommer op igennem 5 klimazoner, hvor vejret skifter på et øjeblik og hvor den tynde luft og højdesygen giver deltagerne større og større vanskeligheder.
Foredraget giver indsigt i alle de forberedelser, der skal til for at komme op på så højt et bjerg.
Foredraget er fortalt i ord, der giver gæsterne en oplevelse af at være med os, meter for meter, fra regnskovens svedige varme og til den arktiske kulde på toppen. De følger os gennem den tynde luft og er med os når højdesygen rammer.
De flotte billeder er krydret med skønne anekdoter; om mødet med de lokale bærere, de rytmiske afrikanske sange og de lokale kokkes sjove sammensætning af maden.
I foredraget kommer jeg også ind på, hvordan man finder sin indre styrke til at komme til toppen, om fællesskabets og den gensidige hjælpsomheds betydning.
Alligevel er det helt ukendte og overraskende faktorer der bliver afgørende for om man når målet – toppen.
Turen har gjort et uudsletteligt indtryk på mig. Ikke mindst mødet med de fattige, der slæbte alt vores udstyr op på bjerget – deres eneste mulighed for at tjene lidt penge.
I får et spændende og underholdende foredrag.
(1 time og 15 min. Pris 2500 kr. + transport)
Jeg har tidligere holdt foredraget i Løkken kulturcenter, Klarup sognegård, Nibe sognegård, Hundborg sognegård, Ørum Y-mens, Dronninglund daghøjskole, Brønderslev seniorhøjskole, Hjallerup kulturcenter, Aså sognegård, Øland sognegård, Vadum sognegård, Skalborg sognegård, Skovsgård Y-mens, Hirtshals husmoderforening, AOF Vendsyssel, FOF Syddanmark, FOA Hjørring og Ålborg.