Fløjtenist Birgit Sofia Kjær

E-mail: birgitsofia4@gmail.com
Telefon: 2664 3440
Hjemmeside: www.birgitsofia.dk

  1. Meditative musikgudstjenester
  2. Solist ved gudstjenester
  3. De 3 fløjter

Birgit Sofia Kjær er uddannet fløjtenist fra musikkonservatoriet. Udover at virke som fløjtenist arbejder Birgit med meditation, bøn, stilhed, spiritualitet og er passioneret pilgrimsvandrer. Den røde tråd i enhver opgave er hengivelse og nærvær. Seneste udgivelse ”Risen” optaget i naturkatedralen ”La Caune”

Birgit Sofia Kjær afholder arrangementer i hele landet.

1. Meditative musikgudstjenester

4 årstidsliturgier med meditativ musik for fløjte og orgel - med forslag til salmer, bønner, stilhed og lystænding.
Birgitte Hyldgaard Rathje
, orgel og Birgit Sofia Kjær fløjte.
En meditativ gudstjeneste er et pusterum, som indbyder til ro og eftertanke med læsninger, bøn, stilhed, lystænding, salmer og instrumentalmusik.
Vi vil gerne være med til at udbrede kendskabet til denne form for gudstjeneste og har derfor sammensat 4 liturgier, én til hver årstid.
Med liturgierne følger forslag til salmer, bønner, præ- og postludium og interludier for fløjte og orgel. Kirkens egen præst fungerer som leder af gudstjenesten, og bortset fra, at præsten selv vælger læsningerne i begyndelsen af gudstjenesten, ligger hele liturgien klar.
De fire liturgier fungerer fint som aftengudstjeneste, både hverdag eller søndag, eller i forbindelse med en pilgrimsvandring.
Gennemgående i gudstjenesterne er de poetiske, nye keltiske bønner fra Ray Simpsons bog ”Du er min ø i havet”, Boedal 2010. Bønnerne er oversat til dansk af Elisabeth Knox-Seith. De læses af præsten eller som veksellæsning mellem præst og menighed.
Rammen om gudstjenesterne er meditativ musik for fløjte og orgel. Vi har udviklet et særligt repertoire til disse meditative gudstjenester – musik af Steve Dobrogosz, Lars Muhl, Øjstein Sommerfeldt, Peer Kjær og Egil Hovland.
Vi tilbyder som musikere at være ”rammen” for hele gudstjenesten med musik og salmeledsagelse med fløjteoverstemmer. Vi medbringer også komplette programmer til menigheden.
Tilbydes til kirker i samarbejde med kirkens egen præst.
(Kontakt for aftale)

2. Solist ved gudstjenester

Birgit har gennem de sidste 20 år medvirket ved rigtig mange og meget forskelligartede gudstjenester. Det at bruge tværfløjten eller alt-tværfløjten bringer et inspirerende lyst skær og nærvær ind i gudstjenesten, hvormed der skabes et intermezzo til ro og fordybelse i samspil med tekst og kirkerum.
Kan være en blanding af solostykker for fløjte/alttværfløjte og stykker for fløjte/orgel med kirkens egen organist.
Udover traditionel kirkemusik er den franske fløjtemusik og også kompositioner af de to nutidige komponister Lars Muhl og Steve Dobrogosz ofte og med succes brugt. Forandring fryder som bekendt.
(Kontakt for aftale)

3. De 3 fløjter

Der venter publikum en veloplagt og inspirerende oplevelse, når der inviteres til koncert med De 3 fløjter. Repertoiret er publikumsvenligt og favner både det folkelige og det etablerede øre i kraft af de fremragende arrangementer De 3 fløjters internationalt anerkendte komponist og arrangør Steve Dobrogosz har lavet direkte til De 3 fløjter.
De kendte klassiske værker har fået et løft og et lille tvist, der tilsammen med den unikke sammensætning af tre forskellige fløjtetyper; tværfløjte, alt-tværfløjte og bas-tværfløjte, åbner for et intenst og nærværende rum.
Herudover bliver musikken præsenteret i en hjertelig atmosfære vha. anekdoter og historier fortalt med et glimt i øjet.
Se mere på www.de3fløjter.dk
(Kontakt for aftale)