Birgitte Jakobsen

Kontakt: 8250 Egå
Telefon: 6060 6366
E-mail: birgitte1@earmaster.com

  1. Kvinde i en mandeverden
 

Birgitte Jakobsen er politiassistent i Østjyllands Politi, hvor hun fungerer som uddannelsesleder for de politistuderende. Hun blev ansat i politiet i 1996 og har siden da arbejdet i beredskabet, efterforskningen, personaleafdelingen, vagtcentralen og forebyggelsesafdelingen. Hun har medvirket i flere TV-programmer bl.a Station 2 og DR Dokumentaren ”Et splitsekund”.

Birgitte Jakobsen holder foredrag i hele landet

Kvinde i en mandeverden

Et foredrag om livet som kvindelig politibetjent i en mandsdomineret verden, hvor kvinderne først kom i uniform og blev ansat på lige fod med mændene for knap 40 år siden. Hvordan er det at være kvinde på en mandsdomineret arbejdsplads, hvor jargon og opførsel ofte er ført an af mændene.
Hvad får en kvinde til at vælge et job, hvor vold, ulykker og død ofte er en del af hverdagen? Hvordan forbereder man sig på det værste, og hvordan kommer man helt igennem som menneske på den anden side af opgaven?

Tilhørerne bliver inviteret med på en ”hverdagspatrulje”, hvor de får indblik i, hvad rigtigt politiarbejde går ud på og finder måske ud af, at det ikke helt er, som TV-programmerne ofte udstiller det? Der fortælles levende og ærligt om både barske og sjove oplevelser fra den virkelige politiverden.

(Foredraget holdes efter aftale. Enten ca. 60 minutter uden pause eller ca. 2 x 40 min. med pause.; 3000,- kr. + transport)