Bodil Heiede

Kontakt: Anemonevej 10, 4700 Næstved
Telefon: 2295 7467
Mail: Bodil_Heiede@hotmail.com

  1. Vikingekonger og tidlig middelalder – Knud den Store og Svend Estridsen
  2. Vikingernes religion og kirkens etablering – Religionens rolle i samfundet
  3. Magtgrundlag, lov og ret – Idealer og virkelighed
  4. Livet som bonde, borger og ridder - Ritualer og arbejde
  5. Kvinder og dronninger – Idealer og virkelighed
  6. Krise, krig og konger i senmiddelalderen – Valdemar Atterdag og Christian den 2.


Cand.mag. i historie og religion fra 1991.
Tidl. gymnasielærer fra Næstved Gymnasium.
Tidl. medlem af bestyrelsen for religionslærernes faglige forening.
28 års erfaring med foredrag og formidling.
I studietiden var jeg ansat på Frederiksborg Slot, på Rosenborg Slot og på Vikingeskibsmuseet. Sidste år skrev jeg 10 nye foredrag mest om dansk middelalderhistorie. Til grund for arbejdet lå mange års formidlingserfaring i emner som kristningen af Danmark, helgendyrkelse, klosterplanter, borge- og voldsteder samt kirke- og byhistorie. Det nye i foredragene kommer fra intensiv læsning og tid til fordybelse. Især inden for kvindehistorie har jeg opdyrket ny viden, og foredragene har fået en aktuel billedside og et anderledes flow. Mit næste projekt er en foredragsrække omhandlende religionshistorie og kulturmøde.
Foredragsserie: Middelalderen som kulturens vugge:
Middelalderen er et fascinerende spejl at sætte op imod livet i nutiden. Jeg tilbyder en række temaforedrag om livet i middelalderen i Danmark. Foredragene har alle en spændende billedside og et særligt fokus på det enkelte menneskes plads i historie, Dagligliv, kvindeliv, magtforhold, samfundsudvikling og kristendommens betydning – der bliver plads til det hele og til at more sig lidt over de mange myter, der florerer om middelalderen.
Foredragene kan vælges enkeltvis eller som en samlet pakke.

Bodil Heiede holder oredrag i hele landet.

1. Vikingekonger og tidlig middelalder – Knud den Store og Svend Estridsen

Danmark som middelalderligt kongedømme voksede ud af vikingetidens krigstogter og omskiftelige magtforhold. Som overgangsfigurer imellem vikingetiden og middelalderen har jeg valgt at se på to danske konger Knud den Store og Svend Estridsen. Knud den Store var konge af både Danmark og England, og med ham kulminerede vikingetidens erobringer og fremtidens kongeriger begyndte at tage form. Svend Estridsen var Knud den Stores søstersøn og grundlægger af et stærkt dansk kongedynasti, der formåede at holde sig ved magten fra 1047 til 1134. Kongernes liv giver et nærbillede af livet i Danmark i middelalderen med fokus på kongeslægtens magtgrundlag.
(90-120. min.; 3000kr. + transport)

2. Vikingernes religion og kirkens etablering – Religionens rolle i samfundet

I vikingernes øjne var religion sæd og skik, og de store kultfester understøttede fællesskabet. Myterne afspejler tidens normer og ideer om krig og skæbne samt angsten for Ragnarok. Arkæologerne graver ny viden frem f.eks. om vølver, der var kvindelige kultspecialister i den førkristne religion. Med kristendommens ankomst fulgte skriftkunsten, latinen, præsteskabet og nye organisationer som domkirker og klostre. Kirke og kongemagt satte i fællesskab gang i en massiv omformning af samfundet og kirker skød frem overalt. Mariadyrkelse, lokalhelgener og pilgrimsrejser blev en del af dagliglivet.
(90-120. min.; 3000kr. + transport)

3. Magtgrundlag, lov og ret – Idealer og virkelighed

Hvorfor var der så mange kongemord i middelalderen, og hvad gjorde kongerne for at skabe fredeligere forhold? Freden blev bygget på slægtssammenhold, lensvæsen, lovgivning og krig. Kongerne og kirken lovgav inden for hvert deres lovsystem og var desuden på kant med sædvaneretten. Kirkeretten regulerede f.eks. ægteskaber og arveret. Verdslige retssager gennemførtes lokalt, og mord blev ofte opfattet som et slægtsanliggende. Det ses i Jyske Lov, at kirken kæmpede for en mere individuel retsopfattelse. Højadelen skilte sig efterhånden ud og etablerede et ridsråd, der tog stilling til stridighederne imellem konge og højadel. Forude venter renæssancens centralisering af lovsystemet og opgradering af fysiske legemsstraffe.
(90-120. min.; 3000kr. + transport)

4. Livet som bonde, borger og ridder - Ritualer og arbejde

Et varmere klima og forbedret landbrugsteknik prægede første del af middelalderen. Det opdyrkede areal blev kraftigt udvidet, og der grundlagdes nye landsbyer overalt. Byerne voksede frem under kongelig beskyttelse, og den danske infrastruktur blev bestemt af handelen på Østersøen. Borge blev en del af landskabet, og ridderviser og ridderturneringer sikrede underholdningen. Menneskene levede i traditionsbestemte fællesskaber, der udover familien omfattede gilder og laug og mange andre slags broderskaber. Kongemord gentog sig jævnligt f.eks. mordet på Erik Klipping i 1286. Mordet medførte, at den overordnede styring af Danmark ophørte. Menneskene måtte som altid holde sig til deres egne fællesskaber og traditioner.
(90-120. min.; 3000kr. + transport)

5. Kvinder og dronninger – Idealer og virkelighed

Kvinderne døde i barselsseng og mændene døde i krig, og alles liv handlede om kampen for at overleve og sikre næste generations overlevelse. I et traditionsbestemt liv er kønsrollerne allestedsnærværende, og livet som nonne en luksus forbeholdt den øverste overklasse. Var der mest ligestilling i vikingetiden eller efter kirkens etablering i middelalderen? Kirkens dyrkelse af Jomfru Maria lærte mændene, at kvinderne har krav på beskyttelse, og det var også sådan, man forstod ægteskabet. Det var som enke, at kvinderne havde størst mulighed for at træde i karakter i samfundslivet. Blandt en række stærke enkedronninger fra senmiddelalderen har jeg valgt at se nærmere på Margrethe Sambiria, Agnes og Margrethe den Første.
(90-120. min.; 3000kr. + transport)

6. Krise, krig og konger i senmiddelalderen – Valdemar Atterdag og Christian den 2.

1300-tallet bød på landbrugskrise og pest, og Danmark faldt fra hinanden i pantelen. Den store folkedød efterfulgtes af en opgangstid og store ændringer i ejendomsforholdene. Valdemar Atterdag havde greb om magten og hans datter Margrethe den I samlede hele Norden i Kalmarunionen. Det Stokholmske Blodbad kom til at tegne Christian den 2.´s eftermæle, og det gav svenskerne en fælles grund til at vende Kalmarunionen ryggen. Christian den 2. bar senmiddelalderens fremdrift i sig, men hans personlige dilemmaer væltede spillet for ham. Christian den II gik sine egne vegne i synet på kvinder, lovgivning og religion, og han er en person, som vi kan komme tættere på, fordi han efterlod sig en brevsamling.
(90-120. min.; 3000kr. + transport)

Foredragssteder på det seneste: 15. august 2018, Menighedsrådet i Sct. Bendts kirke i Ringsted; 24. september 2018 AOF Næstved
29. oktober 2018, AOF Næstved; 26. november 2018, AOF Næstved; 17. januar 2019, Næstved Folkeuniversitet; 28. januar 2019, AOF Næstved; 25. februar 2019, AOF Næstved; 28. februar 2019, Menighedsrådet i Høje Taastrup kirke; 25. marts 2019, AOF Næstved; 6. maj 2019, Menighedsrådet i Smørum Ledøje; 20. maj 2019, Ringsted – Oplevelsesstiens venner; 15. juni 2019, Foreningen Nordens afdeling i Næstved