Boe, Martin og Opsahl

Kontakt: Marit Boe Telefon: 6111 5845
eller Christina Martin. Telefon: 2830 0829
E-mail: fusion@bornholmeventogworkshop.dk
 

  1. Sans Frekvensen - En Rejse i Kærlighed


Sans Frekvensen - En Rejse i Kærlighed

Medvirkende:
Harpespiller Trine Opsahl
Jazz sanger Christina Martin
Storyteller Marit Boe Nielsen

”Sans Frekvensen” er en forestilling om kærlighedssansen - til ord, sang og harpens blide toner bliver publikum ført ind i en verden af kærlighed.

En koncertgænger skrev følgende anmeldelse:
"Sans frekvensen" er en stille, sanselig og forførende forestilling om kærlighed. Tre kvinder med hver sit talent binder en musikfortælling sammen med kærligheden som omdrejningspunkt. Forestillingen er præget af stor musikalitet og en stille intensitet i fortællingerne. Man mærker både modenheden, roen, overblikket - og kærlighedens og sanselighedens forførende og nysgerrige inspiration, der gør forestillingen ny, frisk og inviterende. Det er unikt at bringe storytelling, jazzsang og harpemusik sammen, men det virker og jeg blev forført." M.

Historiefortæller Marit Boe er en medrivende fortæller, der med sin stemme og kropssprog fører publikum ind i historierne, så deres fantasi fyldes med sanselige billeder af det, som fortælles. Marit har fortalt i mere end 30 år i ind- og udland, og fortæller i dag mest egne historier, som er inspirerede af det omgivende liv.
Hjemmeside: www.bornholmeventogworkshop.dk

Sanger og komponist Christina Martin har gennem årene bevæget sig mellem mange genrer, som kommer til udtryk i hendes nuancerede og milde jazzstil.
Stemningsfyldte fraseringer vidner om hendes store vokale kapacitet.
Christina Martin har været Kirkesanger i 5 år og har viden og respekt omkring
Kirkerummet. Hun har 3 års uddannelse på Complete Vocal Institute som sanger og
sangunderviser.
Hjemmeside: www.christinamartin.dk

Trine Opsahl er komponist, harpespiller og CTHP (Certified Therapeutic Harp Practitioner). Hun arbejder til dagligt som harpeterapeut på to danske hospice. Desuden spiller hun til gudstjenester, bisættelser og ved private arrangementer.
Trine spiller koncerter og holder musikforedrag om sit arbejde med harpeterapi på hospice og om den keltiske harpe.
Trine har udgivet 5 albums med egne kompositioner – 3 for keltisk soloharpe og 2 for harpe og cello med cellist Josefine Opsahl, som er Trines datter.
Trines album "Somewhere in a Hidden Memory" blev i 2013 nomineret til den internationale ZMR award i to kategorier: "Best Instrumental Album – Acoustic" and "Best Relaxation/Meditation Album".
Hjemmeside: www.opsahl.dk

Se endvidere: http://bornholmeventogworkshop.dk/f%C3%B8rst/fusion.html

Koncertens varighed ca. 1. time
Scene areal: min. 6 x 3 m, højde 2,8 m
Målgruppe: fra 16 år og op
Pris på forestilling: 9.000 kr. op til 120 tilskuere, 11.500 kr. op til 200 tilskuere, ved 200 tilskuere og derover aftales pris individuelt,  tillægs-omkostning: transport og kost/logi ved rejser over 100 km.