Børneteatret Ratatas
- teater, leg & musik

v/ Nils Adrian Espersen
Kontakt: Tordenskjoldsgade 108, 1.th., 8200 Aarhus N.
Telefon: 4078 9307
E-mail: post@ratatas.dk
Hjemmeside: www.ratatas.dk

  1. Dragen i Bjerget
    Legeforestilling for de 2-7 årige
  2. Tommelise
    Legeforestilling for de 2-8 årige
  3. Mester Jakob
    Legeforestilling for de 1-4 årige
  4. Dig og dit Tøjdyr
    Teaterleg for de 1½-4 årige
  5. Nissen kommer på besøg
    Legeforestilling for de 2-9 årige


     
 

I Børneteatret Ratatas bliver børn og voksne inviteret med i forestillingerne. Den aktive deltagelse sker med hele publikumsgruppen, i mindre grupper og som enkelt personer. Gennem leg og bevægelse, sang og musik er publikum en aktiv del af handlingen.
Der er levende musik til alle forestillinger. Musikken spænder fra klassisk musik til jazz, latin, rock, rap og dramatiske lydeffekter. Sangene i vores forestillinger er enkle, så alle kan synge med. Lyt til sang og musik på www.ratatas.dk

Skuespiller, dukkefører, fortæller og igangsætter er Helle Bull Sarning.
Musikken bliver spillet af Nils Adrian One Man Band. Se videoklip på www.nilsadrian.dk

Børneteatret Ratatas er etableret i 2003. Ratatas turnerer i hele landet med 75-100 forestillinger om året.

1. Dragen i Bjerget

Legeforestilling for de 2-7 årige

Et eventyr der handler om, at venskab er mere værd end guld!
Prinsesse Mira har mistet sin guldkrone. Det er dragen i bjerget, der har taget den! Men Mira kan jo ikke være prinsesse, når hun ikke har sin guldkrone! Sammen begiver vi os ud i verden for at lede efter den. På vores rejse får vi hjælp af fisken, fuglen og regnormen. Hvert sted lærer vi noget, som vi kan få brug for på vores vej. Vi kommer gennem luft, vand og jord – for til sidst at stå overfor Dragen i bjerget - tampen brænder!
Til forestillingen hører cd’en ”Dragen i bjerget” med hele eventyret og alle sangene.
Dukkefører er Helle Bull Sarning.
Musiker er Nils Adrian One Man Band.
(Varighed: ca. 55 min. Publikum max. 90. Pris: 5000 kr. + transport og moms)
Forestillingen er tidligere opført i kirkesammenhænge: Skanderborg Slotskirke, Elev Kirke, Lystrup Kirke, Brabrand Kirke, Nr. Sundby Kirkecenter, Skanderup kirke.

2. Tommelise

Legeforestilling for de 2-8 årige

En humoristisk, forenklet udgave af H.C. Andersens eventyr. En historie om at finde sit element – og at hvert skridt er et skridt på vejen!
Blomsterpigen Tommelise sidder helt alene i sin blomst. En dag kommer der en svale forbi. ”Flyv med mig til blomsterlandet”, siger svalen ”der kan du få venner”. Men Tommelise kan ikke flyve. Hun har ingen vinger! Hun må blive hvor hun er!
Ud i verden kommer hun dog! Hun bliver kidnappet af kyssefrøen, mobbet af de seje biller og hundset med af den skrappe Fru Mus. Heldigvis er der også nogen, der hjælper Tommelise, så hun til sidst kan ”Flyve højt i sky”.

Til forestillingen hører cd’en ”Tommelise” med hele eventyret og alle sangene.
Skuespiller og fortæller er Helle Bull Sarning.
Musiker er Nils Adrian One Man Band.
(Varighed: ca. 55 min. Publikum max. 90. Pris: 5000 kr. + transport og moms)
Forestillingen er tidligere opført i kirkesammenhænge: Ravsted Menighedsråd, Skanderborg Slotskirke, Elev Kirke, Lystrup Kirke, Ølsted kirke.

3. Mester Jakob

Legeforestilling for de 1-4 årige

En historie om de nære ting som at sove, vågne, spise og ha´ det sjovt sammen – Kort sagt det vigtigste i livet!
”Mester Jakob, Mester Jakob, sover du?” – Ja, det gør han! Han ligger i sin lille seng. Men det skal han jo ikke blive ved med! Alle børnene må hjælpe med at vække ham. Vi synger for ham, og ringer med hans mange klokker til han vågner. Vi ser ham få tøj på, og laver morgenmad sammen med ham. Han får besøg af legegrisen, legefåret og brøledyrene – og ikke mindst af sin gode ven Peter Edderkop. En edderkop kan både kravle op og hoppe ned - og det er ikke lige nemt for alle!
Til forestillingen hører cd’en ”Mester Jakob” med hele historien og alle sangene.
Skuespiller, dukkefører og fortæller er Helle Bull Sarning.
Musiker er Nils Adrian One Man Band.
(Varighed: ca. 45 min. Publikum max. 70. Pris: 5000 kr. + transport og moms)
Forestillingen er tidligere opført i kirkesammenhænge: Åbyhøj Kirke, Nr. Sundby kirkecenter, Aars kirke.

4. Dig og dit Tøjdyr

Teaterleg for de 1½-4 årige

Denne teaterleg tager udgangspunkt i det kæreste vi ved: Vores eget søde tøjdyr.
Børnenes ankommer med deres eget tøjdyr under armen! Og så hygger vi om tøjdyrene! Vi synger for dem og laver mad til dem. Vi ’vasker’ tøjdyret over det hele, og leger gemmeleg med dem. Og så skal de også lige puttes!
Vi synger hele tiden! Sangen danner rammen for aktiviteterne. Vi synger det vi laver på melodier fra de gamle børnesange. Vi bruger de gode idéer, der dukker op undervejs.

Helle Bull Sarning synger, spiller guitar og styrer teaterlegen.
(Varighed: ca. 45 min. Publikum max. 20 børn + deres voksne. Pris: 1.700kr. + transport og moms)

5. Nissen kommer på besøg

Legeforestilling for de 2-9 årige

En julehistorie der handler om at være god imod andre end sig selv! - Også dem man ikke lige er venner med!
Nissen bor på bondegården til glæde for bondemanden og bondekonen. Nissen hjælper til og er god ved alle dyrene - dog ikke de frække rotter! De stjæler nissens grød! Så kommer englen på besøg, og det går op for nissen, at ingen er god ved rotterne! Men jul er hjerternes tid! Tid til at få - tid til at gi - tid til at dele!
I løbet af forestillingen bygger vi krybbebilledet op – med dyrene i stalden, krybben og det lille julebarn – med konger og gaver – stjerner og den første julenat.

Efter forestillingen kan børnene lege i scenografien.
Skuespiller er Helle Bull Sarning.
Musiker er Nils Adrian One Man Band.
(Varighed: ca. 55 min. Publikum max. 90. Pris: 5000 kr. + transport og moms)
Forestillingen er tidligere opført i kirkesammenhænge: Skader kirke, Skt. Johannes kirke.