Britta Helbek

Kontakt: Bredgade 17, 6830 Nr. Nebel
Telefon: 5050 3435
E-mail: bhelbek@icloud.com
Hjemmeside: www.brittahelbek.dk

  1. Jeg forsvinder


Forfatter, skribent og foredragsholder.
Britta Helbek debuterede i 2010 med den skønlitterære roman, Billedskabt og udkom i 2012 med romanen, Pigen fra Stettin. Del I. Begge på forlaget Attika
Hendes tredje bog biografien, Kære Henning en fortælling om det levede liv med senhjerneskade og som pårørende, udkom i februar 2017 på Forlaget Lauritz (under Historia). Hvor også Del II af “Pigen fra Stettin” er sat til udgivelse i 2017. Britta Helbek er socialrådgiver, familie- og kriseterapeut og var til 2006 ansat som leder af døgninstitution under det tidligere Aarhus Amt. Britta Helbek har i forbindelse med sit tidligere arbejde både undervist og holdt foredrag.

Britta Helbek holder foredrag i hele landet.

Jeg forsvinder

Et foredrag der tager udgangspunkt i Britta Helbeks tredje bog. Kære Henning en fortælling om det levede liv med senhjerneskade og som pårørende.
I 1999 bliver Britta Helbeks ægtefælle ramt af en sjælden og ondartet kræftsygdom i hjernen. Både sygdom og behandling medfører svær hjerneskade især kognitivt.
Det bliver til 16 års rejse gennem kærlighed og mørke for begge parter. Den ene som hjerneskadet og den anden som en pårørende, der skal samle stumperne af et splintret liv op og forsøge at sætte dem sammen til et nyt liv for begge parter.
I sit foredrag kommer Britta Helbek blandt andet ind på emner som:
Pårørende eller behandler?
Offerrollen
De svære valg
Forbudte følelser
Ændrede roller mellem ægtefæller
Symptomer på stress
Omsorg eller omsorgssvigt?
Muligheder og konsekvenser
Mødet med social- og sundhedsvæsnet
Forskelle… der betyder… en forskel
Dengang versus i dag

Der vil undervejs være kortere oplæsninger fra bogen
(Varighed: 2 x 45 min + indlagt pause på 15 min (aftales); Honorar: 4.000 plus moms + transport efter statens gældende takster. Ved foredrag på Sjælland opkræves broafgift)