Eva Lucie Witte

Kontakt: Iran, Tehran, IR-1939644345
Shemiran, Sadr Expway,
Qalandari st. South, Shahid Bakhtiari st., Noroozi Alley, no. 20, 4th
Teelfon: +98-2122641002/+98-9338140606
E-mail: evalucie@gmail.com
Hjemmeside: www.welcometoiran.dk

  1. 1001 nat i Teheran - en danskers oplevelser fra bjergbestigning til frivilligt arbejde med gadebørn
  2. En visuel rejse rundt i Iran - fra tørklædepåbud, billedforbud og moskeer med turkisblå kupler til kamelridt i ørkenen og nomadebryllup, fra sufimystikernes grave og de berømte persiske haver til lingerisælgerne i metroen og iranernes dagligdag bag gardinerne
  3. Iran eller Persien? Iranerne ved skillevejen mellem tradition og modernitet
  4. Irans religion, kultur og historie, fra Zarathustra til idag


Eva Lucie Witte, der oprindelig er uddannet iranolog fra Københavns Universitet, har boet i Iran i mere end 13 år og har gennem disse år oplevet den islamiske republiks udvikling tæt på. I sin dagligdag med iranerne og gennem sit mangeårige arbejde som rejseguide og underviser har hun haft rig lejlighed til at fundere over forskelle og ligheder mellem sine to hjemlande.

Eva Lucie Witte holder foredrag i hele landet.

1. 1001 nat i Teheran - en danskers oplevelser fra bjergbestigning til frivilligt arbejde med gadebørn

Hvad får en ung dansk kvinde til pludselig at forlade sine trygge rammer i København og flytte til Iran? Og hvorfor vælger hun at blive der? Igennem en række personlige beretninger og anekdoter fortæller Eva Lucie Witte sit eget personlige eventyr og om alt det, der gør, at hun stadig bor i Iran, hendes nye hjemland.
(45-90 min.; 4500 kr., ekskl. transport (som udgangspunkt transport fra København)

2. En visuel rejse rundt i Iran - fra tørklædepåbud, billedforbud og moskeer med turkisblå kupler til kamelridt i ørkenen og nomadebryllup, fra sufimystikernes grave og de berømte persiske haver til lingerisælgerne i metroen og iranernes dagligdag bag gardinerne

Kom med på en hæsblæsende tur rundt i landet, som mange har fordomme om og kun få endnu har besøgt. Eva Lucie Witte fortæller i lyd og billeder om alt det, en rejsende kan møde - eller bestemt ikke vil møde - i dette eventyrlige land.
(45-90 min.; 4500 kr., ekskl. transport (som udgangspunkt transport fra København)

3. Iran eller Persien? Iranerne ved skillevejen mellem tradition og modernitet

Det store dilemma for mange iranere idag er hvorledes man forener en stolt, og urgammel civilisations kultur med alle det moderne samfunds glæder og forbandelser. Kan man leve som sekulariseret shiamuslim? Hvad forventes der fra den islamiske republiks side og hvordan lever man op til det? Er det sandt, at iranerne lever i middelalderen? Disse og mange andre spørgsmål søger vi at finde svar på i en personlig beretning om iranerne og deres dagligdag.
(45-90 min.; 4500 kr., ekskl. transport (som udgangspunkt transport fra København)

4. Irans religion, kultur og historie, fra Zarathustra til idag

Iranerne var måske de første til i verden til at tro på én gud. Måske var de også de første, der definerede menneskerettighederne? Og de var også muligvis den eneste nation, der mange århundreder senere formåede at bevare deres nationale identitet og sprog under den arabisk-islamiske invasion. Hvorledes har alle disse begivenheder formet og forandret deres kultur? I dette foredrag vil vi gå på opdagelse i en historie, der ikke kun handler om årstal, men også om mentalitet og identitet.
(45-90 min.; 4500 kr., ekskl. transport (som udgangspunkt transport fra København)