Gabriella Dahm

Kontakt: Carl Baggers Allé 67, 5250 Odense SV
Telefon: 6617 9773; 5363 4351
E-mail: aegdahm@gmail.com

  1. Tre nordiske norner: Selma, Sigrid og Tanne
  2. Jerusalem – og Selma Lagerlöf
  3. Selma Lagerlöf – fra herregårdsfrøken til verdensberømt forfatter
  4. Den hellige Birgitta – historisk og i dag
  5. Jødisk påske
  6. Maria og andre bibelske kvinder
  7. Marie: maleriet, musikken og mændene
  8. William Morris – en engelsk multikunstner
  9. Ellen Key – Skønhed til alle!
  10. Svenske sange i den danske højskolesangbog


Sognepræst i Kerteminde. Lektor i læreruddannelsen 1997-2018 i faget kristendomskundskab. Undervisningserfaring fra universitet og oplysningsforbund. Lang erfaring med formidling af religion, litteratur, musik og kunst – ikke mindst ind i en nordisk sammenhæng.
Nedenstående foredrag er holdt rundt om i landet. Brug for hjælpemidler aftales med stedet.

Gabriell Dahm holder foredrag i Jylland/Fyn/Sjælland.

1. Tre nordiske norner: Selma, Sigrid og Tanne

Selma Lagerlöf, Sigrid Undset og Karen Blixen var forfattere, fortællere/storytellers med national og international berømmelse. Med udgangspunkt i tre udvalgte værker (Gösta Berlings Saga, Kristin Lavransdatter og Syv fantastiske fortællinger) præsenteres de tre forfatteres forfatterskab, hvor tilknytningen til faderen og hjemmet havde en særlig betydning hos dem hver især.
(2 lektioner (2 x 45 minutter); 3500 kr plus transport)

2. Jerusalem – og Selma Lagerlöf

Selma Lagerlöfs forfatterskab er præget af en värmlandsk fortælletradition sat ind i en ramme af samtidens notitser i aviserne. Foredraget tager udgangspunkt i både ”den sande historie” om bønderne fra Nås i Dalarna, som solgte alt de ejede og udvandrede til Jerusalem, og i den roman, som gav forfatteren Det svenske akademis guldmedalje.
(2 lektioner (2 x 45 minutter); 3500 kr plus transport)

3. Selma Lagerlöf – fra herregårdsfrøken til verdensberømt forfatter

En fortælling om Selma Lagerlöfs liv fra ukendt lærer til feteret forfatter. Med inddragelse af romanen ”Mårbacka” præsenteres Selmas liv fra barn til voksen. Fortællingen begynder på den lille røde herregård i Värmland, fortsætter med lærerlivet i Landskrona og Georg Brandes blåstempling af ”Gösta Berlings Saga”, over landene omkring Middelhavet, hvor Selma rejste rundt, for endelig at slutte på den hvide herregård ”Mårbacka”, som blev Selmas sidste hjem.
(2 lektioner (2 x 45 minutter); 3500 kr plus transport)

4. Den hellige Birgitta – historisk og i dag

I Vadstena i Sverige og i Maribo på Lolland ligger ruinerne af middelalderens birgittinerkloster. Begge byer rummer i dag et levende kloster. Hvem var Den hellige Birgitta? Hvorfor forsvandt hun og hendes orden fra de to byer? Og hvordan gik det til, at Norden fik to klostre igen i 1900-tallet? Et foredrag som tager udgangspunkt i de kulturelle og kirkelige forudsætninger for Birgittaordenens genkomst i Sverige og Danmark fra slutningen af 1800-tallet til i dag.
(2 lektioner (2 x 45 minutter); 3500 kr plus transport)

5. Jødisk påske

Den jødiske påskes fejring i dag har rødder tilbage fra før Jesu tid. I evangeliernes påskefortælling nævnes flere af de handlinger og genstande, som den dag i dag bruges i forbindelse med Sederaftenen, den jødiske påskeaften hvor fortællingen om udvandringen, befrielsen fra Ægypten fortælles og fortolkes i hjemmet. Foredraget er en introduktion til vor tids traditionsrige jødiske påskefejring. Gennem den særlige bog, Haggadah shel Pesach, med tekster og sange gives et større indblik i den aften, som i den kristne tradition bliver til Skærtorsdag.
(2 lektioner (2 x 45 minutter); 3500 kr plus transport)

6. Maria og andre bibelske kvinder

I begyndelsen af Matthæusevangeliet finder vi Jesu slægtstavle. Mange er mænd men der dukker også nogle kvinder op. Maria nævnes til allersidst men i begyndelsen står Tamar, derefter Rahab, Ruth og Bat-Seba. Kvindenavne fra Det gamle Testamente med hver deres egen historie på hver deres måde. Kvinderne er betydningsfulde i den bibelske historie og er ikke sådan at kue i et samfund, hvor kvindens magt ellers var ganske ringe. Jeg vil gennem disse kvinders historie medvirke til at kaste et bredere perspektiv på kvindens historie i Bibelen men også for at se, hvordan disse historier kan sige os noget i dag.
(2 lektioner (2 x 45 minutter); 3500 kr plus transport)

7. Marie: maleriet, musikken og mændene

Marie Krøyer var i sin levetid kendt som Nordens smukkeste kvinde og gift med PS Krøyer. Hun forlod ham til fordel for en anden mand, komponisten Hugo Alfvén. I samtiden en stor skandale, men i de senere år har Marie fået genoprettet sit renommé, som kvinde og som kunstner. Gennem billeder og musik møder vi Marie Krøyer og får en fortælling om hendes liv.
(2 lektioner (2 x 45 minutter); 3500 kr plus transport)

8. William Morris – en engelsk multikunstner

William Morris (1834-1896) er i dag bedst kendt som Englands store interiørdesigner, der tegnede et væld af smukke tekstiler og tapeter. Men han var også forfatter, håndværker, socialist, feminist og økolog, og gennem hele livet var han brændende optaget af Middelalderen. Hans store mission var at skabe skønhed for alle, for derved at gøre verden til et bedre sted. I samarbejde med Benedikte Jessen, Tekstil & Interiør i Fredericia, fortælles historien om William Morris. Et udvalg af Morris’ tekstiler og biografier medbringes.
(2 lektioner (2 x 45 minutter); 5000 kr plus transport)

9. Ellen Key – Skønhed til alle!

Ellen Key (1849-1926) var en svensk debattør og forfatter, som gennem sit virke gav en stemme til både børn og kvinder. ”Barnets århundrede” er hendes mest kendte bog, en pædagogisk klassiker. Men hun var også optaget af kvinders frigørelse og ikke mindst nødvendigheden af det skønne for alle uanset køn og klasse. Hennes hjem, Strand, er i dag det konkrete udtryk for alt dette. Ud fra hendes hus Strand ved søen Vättern præsenteres Ellen Keys tanker og indflydelse.
(2 lektioner (2 x 45 minutter); 3500 kr plus transport)

10. Svenske sange i den danske højskolesangbog

Gennem sang, spil og fortælling synger og hører vi om de svenske sange i Højskolesangbogen. Foredraget tilpasses stedets udgave af Højskolesangbogen.
Foredraget er i samarbejde med pianist Hans Esbjerg i Den danske salmeduo.
(2 lektioner (2 x 45 minutter); 5000 kr plus transport)