Gunnar Wille

Kontakt: Toftebakkevej 14, 1, 2500 Valby
Mobil: 4046 1194
E-mail: gunnarwille@gunnarwille.dk 
Webadresse: www.gunnarwille.dk 

  1. Hvordan får man en ide
    Hvordan strukturerer man en fortælling
 

Jeg hedder Gunnar Wille og er forfatter, animationsinstruktør og billedskaber.
Uddannelsesleder Emeritus på Den Danske Filmskole.
Har to drenge, Mads og Morten Wille. To børnebørn, Vilfred og Halfdan Ebling Wille.
Har arbejdet som skabende kunstner med film, teater, bøger og TV i snart 50 år. Der er tre områder hvor jeg har skabt ting, som jeg er glad og stolt af.
1. Har skrevet og illustreret 35 bøger for børn, hvor serien om Skrumpen Fra Det Ydre Rum er kommet i en stribet og farverig genudgivelse. Har skrevet, instrueret og designet Tv-serier og animerede film. Skrevet og dramatiseret radioserier. Samt skrevet, instrueret og scenograferet teaterstykker og indspillet et utal af lydfortællinger med eksperimentelle lydsider.
2. Har udviklet og eksperimenteret med computeranimationsprogrammer. Opført eksperimentelle lydkoncerter, multimedieevents og multikunstudstillinger. Det seneste værk A Space In Space, som er et symfonisk musik- og billedforløb skabt sammen med komponisten Hans-Erik Philip, og som havde verdenspremiere i efteråret 2006. Et arbejde der stod på i 6 år.
3. Har skabt animationsinstruktøruddannelsen på Den Danske Filmskole og var 1992 – 2016 leder af samme. Leder af Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning i 2005 - 2016. Har været meget aktiv i udviklingen af dette spilakademi. Skabte en europæisk udgave af DADIU kaldet EUCROMA, The European Cross media Academy som eksisterede i 4 år 2011-14.
Læs mere på www.gunnarwille.dk 

Gunnar Wille holder foredrag i hele landet.


Hvordan får man en ide
Hvordan strukturerer man en fortælling

Alle historier har den samme grundstruktur. En vittighed, beretningen om hvad man oplevede på vejen hjem, et teaterstykke, en film og et computerspil. Vi, det vil sige menneskene, kan ikke lade være med at bygge vores fortællinger op på den samme måde. Det er et urgammel system, som stammer helt tilbage til tiden da man sad omkring lejrbålet, om natten efter en vellykket jagt. Så skulle der fortælles og det skulle være medrivende og dramatisk. Det viste sig hurtigt, at der var nogen der var bedre til det end andre. De blev fortællerne. Men de løb hurtigt tør for jagthistorier og så måtte de finde på noget. Og dem der var gode til at finde på og opfinde universer og fortællinger. De blev superfortællerne.
Kan man lære det. Gu kan man så. Gunnar Wille tegner og fortæller om hvordan man gør.
For 12 år og op til 90
Skoler, biblioteker, foreninger, kirker
Stefans Kirken i København, Store Maglebys Kirke, Vejle Bibliotek, Vesterbro Bibliotek, Storm P museet.
(45- 120 min. 3.500 kr. eks. transport og særlige krav. Medbringer labtop – har brug for rimelig mørklægning, projektor og god lyd – en tavle)
Foredraget er tidligere holdt: bla. Stefans Kirken i København, Store Maglebys Kirke, Vejle Bibliotek, Vesterbro Bibliotek, Storm P museet.