Min baggrund er interesse for litteratur og for det levende
ord, og jeg har undervist i gymnasiet i 35 år i dansk, inden jeg
begyndte at fortælle. Jeg er uddannet cand. mag. med dansk og russisk.
Nu har jeg fortalt i 10 år. Jeg har deltaget i kurser og workshops og er
medlem af Fortællere i Østjylland og Ry fortællekreds. Jeg fortæller
især litterære fortællinger, myter og saga, og jeg har fortalt og
fortæller fx i sognegårde, på biblioteker, ved kulturarrangementer , i
kirkehøjskole og på fortællefestivaler, overalt, hvor der er baggrund
for gode fortællinger. Jeg kan levere en kortere introduktion, causeri
eller lignende til forfatterne og har gerne en medfortæller med, så vi
er to, der skiftes og laver et afvekslende program , uden indvirkning på
prisen.
Helle Kappel Kjær holder foredrag fortrinsvist i Jylland, især Øst-
Midt- og Vestjylland, men andre områder er også mulige.
Nexøs noveller er en stærk og mere ukendt side af forfatterskabet.
Jeg fortæller nogle af de bedste noveller sammen med fortæller Ingelise
Dalberg-Larsen og giver en introduktion til ham.
(Ca 90 minutter, pause kan indlægges; 3500 kr plus transportudgifter)
Har fortalt dette bl a i Morsø kirkehøjskole
Stærke og markante skæbneberetninger fra 1800-tallet om dueller,
spillelidenskab og mystiske hændelser af forfatterne Pusjkin og Gogol.
Sammen med fortæller Ingelise Dalberg-Larsen. Jeg giver en introduktion
til forfatterne
(100 minutter, pause kan indlægges; 4000 kr plus transportudgifter)
Har fortalt dette bl.a på Højbjerg bibliotek
En række stærke og bevægende fortællinger af væsentlige nordiske
forfattere fx Selma Lagerløf, fra sagaens verden (Sønnetabet) og andet.,
sammen med fortæller Ingelise Dalberg-Larsen.
(80-90 minutter, pause kan indlægges; 3500 kr plus transportudgifter)
Har fortalt dette bl a i Juelsminde sognegård.
Fortællinger om kvinder, der har sprunget flinkeskolen over og selv
sætter dagsordenen. Folkeeventyr, også på dialekt, og litterære
fortællinger. Et levende og spændende program, sammen med fortæller Anna
Grethe Bech.
(Ca 80 minutter, pause kan indlægges; 3000 kr plus transportudgifter)
Vi har fortalt dette fx til kulturarrangement på Ørsted kro og
Gl. Frøstrup kro. |