Helle Asmild er en erfaren foredragsholder, historiefortæller og
musiker, der ofte kombinerer historiefortælling og musik.
Hun er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium som klassisk
akkordeonist.
Hun optræder alene eller som del af en duo - enten med sin datter Amalie
Asmild (violin og sang - uddannet ved folke- og
verdensmusikkonservatoriet i Malmø) i musikforestillingen ”Et lille lys
i et stort mørke - Armenien og Karen Jeppe” eller med sin svigersøn
Reagan Odour Nyacheinga (traditionelle afrikanske trommer) i ”Karen
Blixen set fra Danmark og fra Kenya.”
Helle Asmild har igennem mange år optrådt i kirker, på højskoler, for
foredragsforeninger, seniorklubber m.m. I 2022 på var hun med Amalie på
turné i Armenien, hvor de sammen optrådte blandt andet på nationalt
fjernsyn og i Jerevans Nationalbiblioteks foredragssal.
Helle Asmild har en stor kærlighed til kulturmøder, og fra rejser og
samvær med mennesker fra mange forskellige steder ved hun, hvor
forskellig verden kan se ud, når opvækst og kultur farver den linse, som
vi ser den igennem.
I 2023 skrev Herning Folkeblad bl.a.: ”Fremragende og medrivende
præsentation, gribende fortælling, formidlet poetisk, følsomt og
nærværende”
Læs mere på: Foredrag,
Historiefortælling og Musik | Helle Asmild
Helle Asmild optræder i hele landet.
Hvorfor kender danskerne ikke deres egen helt?
Hør, hvordan en lille dansk kvinde tændte lys i mørket for så mange
mennesker, at hun stadig bliver kaldt for "Armeniernes Moder Theresa.”
Sammen med sin datter Amalie Asmild (violin og sang - uddannet ved
folke- og verdensmusikkonservatoriet i Malmø) væver Helle Asmild
historiefortælling, teater og armensk musik sammen i forestillingen om
den danske heltinde Karen Jeppe, der i starten af 1900-tallet reddede
mere end 1800 armeniere ud af slaveri og tvangsægteskaber, og som stadig
hyldes langt fra Danmarks grænser. Det er en fortælling om kulturmøde,
skæbne og selvopofrelse. En historie om at gå sin egen vej og om aldrig
at give op.
Musikken giver fortællingen en ekstra dimension og tager publikum med på
en rejse gennem hele følelsesregisteret. Lyden af sang, violin og
harmonika blandes og veksler mellem smukke harmonier, langsomme
improvisationer og armensk dansemusik. En armensk genopstandelseshymne
med rødder tilbage til 400-året, klassisk violinsolo, armensk folkemusik
og danske folkesange er alt sammen en del af forestillingen.
Forestillingen sætter også fokus på en dansk kvindehistorie. Den
fortæller om det armenske folkemord, som var en vigtig inspirationskilde
for Hitler, og som desværre stadig er aktuelt i dag blandt andet med
fordrivelsen af armeniere fra Nagorno-Karabakh. Den fremstiller også det
komplicerede samspil mellem armeniere, tyrkere, kurdere og arabere i
Mellemøsten for 100 år siden, og gennem Karen Jeppes (dokumenterede)
åbenhed kommer vi ind under huden på nogle af vores egne fordomme
- det er ikke let at vide hvem der viser sig at være en redningsmand i
nødens stund.
(Varighed: 2 x 45 min.; pris: 7.000 kr.)
Feature i Kristeligt Dagblad 10. september 2020:
Hvorfor kender danskerne ikke deres egen helt? | Kristeligt Dagblad
(kristeligt-dagblad.dk)
Anmeldelse i Herning Folkeblad 13. september 2023 (bag betalingsmur):
Fortællefestival: Fra 1001 nats eventyr til rejseforviklinger i nutiden
| Herning Folkeblad
Forestillingen er tidligere holdt: Se kalenderen på hjemmesiden
Helle Asmilds
Kalender for Optrædener i 2024 og 2023 | Helle Asmild
En fortælling med teater, historiefortælling og musik om Karen
Blixens oplevelser i Kenya. Dyk ned i Blixens fascinerende verden, som
den ser ud, når en dansk turist møder en kenyansk souvenirsælger
Vi er i en souvenir-shop i Karen-distriktet i Nairobi, hvor kenyaneren
Reagan falder i snak med Helle, som er en dansk turist med stor
interesse for Karen Blixen. De er begge musikere, så de spiller sammen
og det, de ved om Karen Blixen, viser sig at være meget forskelligt, for
Blixen var en historiefortæller, der gerne løj, hvis det var det, der
skulle til for at skabe en dybere historie!
Karen Blixen skrev, at historien en dag ville fælde dom over hendes og
andre europæeres fremfærd i Afrika, og hun håbede så inderligt, at også
de gode historier ville blive husket.
I denne forestilling optræder Helle Asmild sammen med kenyaneren Reagan
Odour Nyacheinga (på traditionelle afrikanske trommer), som er født og
opvokset i Nairobis slum.
(Varighed: 2 x 45 min.; pris: 6.500 kr.)
Hør hvad der skete, da Helle Asmild lod en ung syrisk flygtning
flytte ind i sin familie og satte sig for at hjælpe ham med at finde ud
af, hvad der skete med den bror, der forsvandt på turen over
Middelhavet.
Et rørende indblik i en menneskeskæbne og en fortælling om håb og savn
- men også om tilgivelsens frisættende kraft.
”En Flygtnings Fortælling” er historien om en flugt og om et møde med
Danmark. Det er en stærk og rørende beretning om en flygtnings kamp for
at overleve og tilpasse sig dansk kultur samtidig med, at han prøver at
få vished om sin brors skæbne – den bror der forsvandt på turen over
Middelhavet.
Det er et foredrag, der rører ved vores medmenneskelighed og får os til
at se os selv og vores liv i et nyt perspektiv.
Et indblik i en menneskeskæbne - et hurtigt glimt ned i en afgrund af
forskellighed, hvor der viser sig at være mange ting, vi kan genkende.
(Varighed: 2 x 45 min.; pris: 4.500 kr. (+ transport))
Forestillingen er tidligere holdt: Se kalenderen på hjemmesiden
Helle Asmilds
Kalender for Optrædener i 2024 og 2023 | Helle Asmild
En tankevækkende fortælling om et møde mellem to mennesker fra to
meget forskellige kulturer.
”En fremmed forsøger at forstå” er en vekselvirkning mellem musik og
fortælling.
Kun ét musikstykke er dansk folkemusik, mens resten er mellemøstlig
eller europæisk, og opgaven til publikum er:
Hvilket stykke er det danske?
Find Holger!
Lyder det nemt - burde det ikke være en smal sag at udpege vores egen
folkemusik imellem det arabiske, tyrkiske og bulgarske?
Vi taler så tit om at se tingene fra begge sider, men hvornår gør vi
det?
Fortællingen om mit møde med en flygtning er kun halvdelen af
foredraget, for efter pausen fortæller jeg hvad han oplevede, da han
mødte mig.
Det viser sig at være to ganske forskellige historier, som tilsammen
pludselig giver en ny mening.
Hvem er det egentlig, der er fremmed?
For ham er den fremmede jo mig.
(Varighed: 2 x 45 min.; pris: 4.500 kr. (+ transport))
Forestillingen er tidligere holdt: Se kalenderen på hjemmesiden
Helle Asmilds
Kalender for Optrædener i 2024 og 2023 | Helle Asmild
Et foredrag med musik og med morsomme og absurde rejseberetninger.
Et festligt og underholdende, men også lærerigt, foredrag om hvordan der
er: At rejse 400 km på ét ben.
At komme et sted hen, hvor folk ryster på hovedet, når de mener ”ja.”
Når bjørnetrækkeren tager sin bjørn med ind i sporvognen.
Helle Asmild har haft folk fra andre verdensdele boende i mit hjem - en
musiker fra Afrika, en flygtniDanmark o
Så hvordan er det, når gæsten føler sig snydt ved middagsbordet, fordi
nogen har taget fiskehovedet?
Eller når man skal forklare, at et barn godt kan have 2 mødre, selvom
polygami er forbudt?
Hvordan forklarer man overhovedet et menneske fra helt anden kultur,
hvorfor vi gør tingene, som vi gør, når man dybest set ikke aner det
selv?
Et foredrag om glæden ved at møde andre mennesker - både når man selv
rejser, og når de gør.
(Varighed: 2 x 45 min.; pris: 4.500 kr. (+ transport))
Forestillingen er tidligere holdt: Se kalenderen på hjemmesiden
Helle Asmilds
Kalender for Optrædener i 2024 og 2023 | Helle Asmild |