Få vækket tanker og følelser, når jeg taget nogle af Danmarkshistoriens
grimme sider op – og såmænd også, når jeg fortæller om vores kristne
familiejul og de andre højtider.
Humor, engagement og stor viden er den røde tråd i de 10 foredrag, jeg
turnerer land og rige rundt med.
Jeg er historiker, journalist og foredragsholder. Der står østjyde på
min dåbsattest, da jeg kom til verden i Saralyst ved Aarhus i 1953. Det
var også i Aarhus, jeg læste historie. I 1997 flyttede vi – kone, kat og
to børn til Aarup på Fyn, hvor jeg primært har virket som journalist for
Fyens Stiftstidende, siden september 2018 for Folkebladet i Aarup. Jeg
begyndte sådan for alvor at holde foredrag i 2017 og holder op i mod 90
foredrag om året.
Jeg holder foredrag formiddag, eftermiddag og aften overalt i Danmark
– mandag til og med fredag.
Chr. 4 ville det godt med sit børnehus – børnene skulle have god og
rigelig mad, opdrages til at blive gode kristne medborgere og lære et
håndværk. Virkeligheden blev en ganske anden. Dødeligheden var på 50 pct
og kun ganske få fik et job.
Samme sørgelige historie kan siges om mange børnehjem og
opdragelsesanstalter, der i anden halvdel af 1800-tallet i stort tal
blev opført af især filantropiske og missionske selskaber og foreninger.
Ofte var der langt fra idealerne til dagligdagen, som kunne bestå tørre
tærsk, hårdt arbejde, tarvelig kost og et udtalt fravær af kristen
næstekærlighed.
Peter Sabroe og andre indignerede folk rejste allerede fra slutningen af
1800-tallet sager om overgreb mod børn. Sager, som er blevet ved med at
dukke op – på trods af utallige indgreb fra Folketing og myndigheder.
Tænk bare på Godhavnsrapporten fra 2011, som omtalte overgreb foretaget
på 19 institutioner i løbet af 1945-1976.
Foredraget vil dykke ned i ældre sager om Hebron og Flakkebjerg, og
nyere som Hjortebjerg Skole og Skolehjemmet Himmelbjerggården.
Selv om overgrebene har været mange, er der også gode historier, der
viser at indgreb, nye forstandere m.m. kunne ændre radikalt på
forholdene, sådan at fx. Flakkebjerg og Hjortebjerg Skole blev gode
steder at bo på.
Foredraget handler også om fattig- og børneforsorg siden middelalderen,
om synet på værdigt og uværdigt fattige, hvor førstnævnte fik hjælp,
mens sidstnævnte kunne risikere at blive pisket ud af byerne. Om
børneloven af 1905, socialreformen i 1933 og Bistandsloven fra 1976.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor.
Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport).
Foredraget handler om oplevelser og erindringer, som kvinder har haft
om deres påtvungne ophold på de falsterske opdragelsesanstalter Gundslev
Pigehjem og Hjortebjerg Skole samt på øanstalten Sprogø for angiveligt
lettere åndssvage, sexuelt løsagtige kvinder.
I vil for pigehjemmenes vedkommende høre om en hverdag med hårdt
arbejde, tarvelig kost, slidt og gammelt tøj, psykiske overgreb som
ekstrem lunefuldhed og ydmygelser samt fysiske overgreb som tæsk og
indespærring, men også, at den onde verden kunne blive god takket være
forstanderskifte og en ny kurs.
Sprogø-delen handler om kvinder, der opdragedes til at blive kønsløse
arbejdsbier, selv når de - som alle andre kvinder - ønskede at gifte sig
og få børn. Det måtte de ikke, fordi de ledende overlæger påstod, at
kvindernes erotomani og hypersexualitet overtrumfede deres moderfølelse,
hvorfor det i øvrigt var godt og rigtigt at sterilisere disse kvinder.
Foredraget fortæller også om børneforsorg fra middelalderen og frem til
ca. 1970-1985, herunder om Chr. 4.s Børnehus, Vajsenhuset,
Opfostringshuset og den eksplosive vækst af børnehjem og
opdragelsesanstalter i anden halvdel af 1800-tallet, om børneloven af
1905, hvor værgeråd kunne tvangsfjerne børn, etableringen af børneværn i
1933 og udviklingen op til gennemførelsen af Bistandsloven i 1976.
Peter Sabroe, der rejste et utal af børnesager, har også fået plads i
foredraget med sin hvasse kritik af forholdene på pigehjemmet Hebron.
Det har ligeledes det racehygiejniske tankesæt, som bl.a. inspireret af
Darwin og ændringer i befolkningssammensætningen i 1800-tallet,
motiverede til og retfærdiggjorde indespærring på øanstalter samt
sterilisation og kastration af mænd og kvinder i første halvdel af
1900-tallet.
NB: Foredraget vil blive garneret med et væld af fotos fra Gundslev,
Hjortebjerg og Sprogø
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor.
Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport).
Foredraget ”Min farmor og de andre faldne kvinder” tager afsæt i den
23-årige Ane Marie Kristine Jacobine Sørensen – foredragsholderens
farmor – som i 1904 fødte en sund og velskabt datter– uden at være og
uden at blive gift med barnets far. Det var en stor skam, så hun overlod
datteren til sine forældre, forlod Vendsyssel og slog sig ned i Aarhus,
hvor hun mødte Søren Frandsen. De giftede sig, fik fem børn og levede et
langt liv sammen uden, at Søren og de fem fællesbørn på noget tidspunkt
fik at vide, at de havde en storesøster. I mere end 40 år tav – og løj
hun– om sin datter overfor sine nærmeste.
Ikke desto mindre fik hun et godt liv.
Sådan gik det langt fra alle kvinder, som dengang fik børn uden for
ægteskabet.
Foredraget handler bl.a. om de kvinder, der havnede på samfundets bund
som foragtede enlige mødre, kaldet faldne kvinder. Nogle af dem fødte
deres børn i det skjulte og slog dem måske oveni købet ihjel.
Senere blev det almindeligt at få fjernet fostret hos en kvaksalver.
Også disse kvinder risikerede at komme i fængsel.
Men i 16-1700-tallet var det endnu værre. Dengang risikerede enlige
kvinder, der fødte for tidligt eller aborterede, at blive halshugget og
få hovedet sat på en stage.
Forholdene ændrede sig først for alvor et stykke inde i 1900-tallet
takket være bl.a. modige og indignerede kvinders kamp, et nyt syn på
kvinder og kvinders seksualitet, sexualoplysning og fri abort, samt at
kvinder fik økonomisk mulighed for at klare sig som eneforsørgere. Og
nok så væsentligt, at foragten for den enlige mor blev afløst af accept.
OBS: Dette foredrag har Henning holdt 154 gange ved udgangen af 2023.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor.
Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport).
Fra 1911 til 1961 husede Livø i Limfjorden en øanstalt for såkaldt
”antisociale og kriminelle, åndssvage mænd”, og fra 1923 til 1961
risikerede ”sexuelt løsagtige åndssvage, unge piger og kvinder” at havne
på Sprogø.
En af de personer, som har fundet plads i foredraget, er Oluf Nyrup
Rasmussen – far til fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen – som blev
deporteret til Livø i 1924 og først slap fri i 1931.
Forskelle i individers, racers og klassers evner skyldtes nedarvede
faktorer, mente en række indflydelsesrige mænd med den
socialdemokratiske minister K.K. Steincke i spidsen i tiden efter 1.
verdenskrig. Og da middelklasseforældrene var begyndt at føde færre
børn, mens arbejder- og bondebefolkningen fortsat avlede mange børn,
frygtede Steincke med flere, at Danmark ville blive oversvømmet af
”undermålere”, ”minusindivider” og ”defekte”, som man kaldte de uønskede
mænd og kvinder.
Bekymringen gik også på en dalende kønsmoral og en øgning af antallet af
kønssygdomme, hvor den seksuelt aktive kvinde blev anset som
smittespreder.
Derfor skulle man forhindre disse grupper i at få børn via bl.a.
kastration og sterilisation, i første omgang dog ved at internere dem på
øerne Livø og Sprogø.
Foredraget dykker ned i udvalgte mænd og kvinders historie og navnlig om
deres ophold på Livø og Sprogø og sætter det ind i en historisk ramme
med omtale af bl.a. darwinisme, degenerationsteori,
racehygiejne/arvehygiejne og medlidenhedsdrab.
OBS Dette foredrag har Henning holdt 105 gange ved udgangen af 2023.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor.
Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport).
Få historien om store bededag, helligdagsreduktionen, som med et slag
fjernede 11 helligdage, valentinsdag, kyndelmisse, mikkelsdag,
valborgblus, mors dag, fars dag og mange flere.
Der er ikke nyt, når regeringer, tænketanke og andre meningsdannere vil
have os danskere til at arbejde mere og længere, som i 2023, hvor
storebededag blev sløjfet. I 1770 hed det helligdagsreduktion. Med et
pennestrøg fjernede Chr. VII 11 ud af 22 helligdage. Den historie og den
om storebededag fra 1686 har fået plads i foredraget.
Men også om Mors Dag, som vi herhjemme kan takke ”Fars dreng” for. Og
om, hvorfor der kom nikål, skidenæg og grød på påskebordet. Og om æggets
helt særlige rolle i påsken. Og om fastelavn, hvor danskerne længe slog
levende katte af tønden og på hesteryk skulle rykke hovedet af en
ophængt, levende gås. Og om heksen, som først sent fik plads på
sankthansbålet. Om julen, hvor øldrikning og dans om juletræet stort set
er de eneste originale danske juleskikke.
Kristendommens betydning for vores højtider, fester og traditioner kan
ikke overvurderes, men det er også helt nødvendigt at inddrage den
førkristne folketro, fra dengang verden var fuld af magi. Og så har
blomstergartnerne og Coca Cola så sandelig også spillet en rolle.
Centralt i foredraget er også, at mennesket både er et religiøst og et
legende væsen.
Foredraget er i øvrigt et mix af historiske facts, anekdoter, billeder
og tegninger.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor.
Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport).
De gamle nordboer drak jul til Frej og Odins ære – og det gjorde de i
januar ved midvintertid.
Senere fik julen karakter af karneval præget af druk og vold, og det fik
kongemagten til at reagere.
Skiftende konger – bakket op af fromme kristne – greb i 16-1700-tallet
flere gange ind over for de populære julestuer, som havde det med at
udarte til sviregilder med erotiske eskapader og fråseri.
I begyndelsen af 1800-tallet blev grunden lagt til den kristne danske
familiejul med god mad, dans om juletræet og gavegiveri som det
centrale.
Kunstnerne tog julen til sig og begyndte at tegne julenisser, skrive
juleeventyr, julesange og julesalmer. Industrivirksomheder så julen som
en chance til at masseproducere julegaver, julekalendere, julepynt,
juleøl og julesnaps.
Og vi tog juleskikke fra Sverige, USA, Tyskland og England til os og
glemte helt, at det er importvarer. Men det husker Frandsen….
Som med så mange andre højtider gælder for julefejringen, at mennesket
både er et legende og et religiøst væsen. Hvad der fylder mest, er
bundet af tiden, traditioner og helt personlige forhold.
Henning Frandsen fortæller – med afsæt i historien om sin farmor – om
synet på og samfundets sanktioner af kvinder, der fødte uægte børn. Han
tager udgangspunkt i 1900-tallet, men trækker tråde helt tilbage til det
17. århundrede.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor.
Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport).
Politiets muligheder for at opklare forbrydelser begrænsede sig langt
hen i 1800-tallet til afhøringer, efterlysningen og udlovning af
dusører. Ydermere var politibetjentene ofte få, uduelige og fordrukne.
Politiets begrænsede muligheder er en rød tråd i sagen om ågerkarlen
Snorre John, som åd bevismaterialet, men alligevel røg i spjældet.
I får også historien om morderen Balle Lars, som præsten spildte guds
ord på.
Gravrøverne på Assistens Kirkegård på Nørrebro, der nær var blevet
lynchet, og rovmorderen Anders Sjællænder, som dømtes til døden, men
først i tredje forsøg fik kappet hovedet af, har fået plads i
foredraget, ligesom ægtefolk, der forsøgte at fremme ægtefællens død ved
at give ham eller hende et skud rottekrudt.
Foredraget vil blive krydret med korte omtaler af politiets historie,
lov og ret gennem tiderne og om, hvordan vi har straffet forbrydere.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor.
Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport)
Kriminalpolitiets opklaringsarbejde undergik en revolution omkring
1900, hvor fingeraftryk, politihunde, fotos, skrivemaskiner og
alarmeringsapparater blev almindelige, først mange år senere kom EDB og
DNA-test til.
Så der skete meget i de ca. 70 år, som foredraget spænder over. I skal
bl.a. høre om Olsenbandens overmænd, som slog til mod en
Handelsbank-filial i København og Tuborgs hovedsæde.
Og om to mord, som ingen ville have hørt om, hvis ikke morderne havde
kvajet sig. Om bombemanden fra Gladsaxe, der i flere måneder skræmte
københavnerne fra liv og sans.
Om flugtkongen Lorentzen og det borende X samt seriemorderen, der slog
til i Faaborg.
Foredraget vil blive krydret med korte omtaler af politiets historie,
straffelovene og afstraffelse gennem tiderne, dvs. fra pisk og
brændemærkning over gabestok til fængsel og samfundstjeneste.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor.
Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport)
Bettefanden var kun 145 cm høj, men bestemt en stor slyngel. Det
samme var Lorentz Meyer og hans elskerinde Petronillen, der havde let
til kniven og brændte børn på en bilæggerovn. Alle tre grumme røvere fra
Rold, som huserede i første halvdel af 1800-tallet.
Bandekriminalitet er på ingen måde en ny svøbe, og dette foredrag
handler om bandekriminalitet fra middelalderen op til besættelsestiden
1940-45. I vil møde et broget persongalleri som Jens Langkniv, Delle
Frederik, Charles 5-øre, Skrupskideren og Karen Spidsmus. Og i vil høre
om bander som Vendslevrøverne, Handskemagerbanden, Dronninglundbanden,
Boye-banden, Lersøbøllerne og ”Edderkoppen” Svend Aage Hasselstrøm, der
løftede sig op på sortbørshandel og fraværet af politi i 1944-45 for at
blive en sand mafiaboss, indtil en aviskampagne fik sat skub i
optrevlingen af banden.
I vil også høre om tatere, stimænd, natmænd, rakkere og andre uærlige
mennesker, som levede uden for lands lov og ret.
Banderne stjal og røvede, slog ihjel, satte ild på huse, terroriserede
lokalbefolkningen, smuglede og styrede prostitutionen. Sådan som vore
dages bander gør. Men der er også forskelle. Det vil I høre om, lige som
I vil få en kort gennemgang af lov og ret gennem tiderne og politiets
brogede historie.
Foredraget er krydret med et væld af billeder fra de skumle, gamle dage.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor.
Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport)
Alberti – landets netop afgåede justitsminister – meldte sig i
8.september 1908 som bedrager for - i nutidskroner – mere end en
milliard. I 1929 skød gullaschbaronen Harald Plum sig en kugle for
panden. Han havde to gange gået ned med Transatlantisk Kompagni, som
havde været medvirkende til at få Landmandsbanken – i dag Danske Bank -
til at kollapse i 1922/23.
Foredraget handler også om de små fisk som falskmøntneren, der snart
blev kendt som Champagneskrædderen og Jens Asger Bech, der i 1891 tog
fusen på flere københavnske ågerkarle.
En anden bandit er smuglerkongen Bent Ricardo, som ligefrem blev en
folkehelt.
Sidst men ikke mindst får de mange falske grever, der førte sig frem
efter 1950, fyldig omtale, for om nogen har disse slyngler snydt og
bedraget sig til millioner og atter millioner – ind i mellem til stor
morskab for omverden.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor.
Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport) |