Henning Frandsen

Kontakt: Vestergade 6, 5560 Aarup.
Telefon: 2928 2419
Email: Henningfrandsen@hotmail.com
 

  1. Kristen næstekærlighed og tørre tæsk
    Dansk børneforsorg fra Middelalderen og frem til nye, bedre tider slog igennem i løbet af 1900-tallet
  2. Tvunget ophold og overgreb
    Piger og kvinder anbragt på Gundslev Pigehjem, Hjortebjerg Skole og Sprogø-anstalten
  3. Min farmor og de andre faldne kvinder
    Synet på kvinder, som fødte uægte børn og samfundets sanktioner
  4. Deporteret til Livø og Sprogø
    Da racehygiejnen foldede sig ud i Danmark i 1900-tallet
  5. Bliv klogere på de danske højtider og festdage
  6. Den nye kristne familiejul
    Og lidt om den gamle hedenske
  7. Slyngler, sjovere og gravrøvere
    True Crime fra 1790-1930
  8. Rovmordere, bankrøvere og gemene platugler
    True Crime fra den danske underverden 1900-1970
  9. Bander, bøller, røvere og stimænd i Danmark
    Fokus er på bandekriminalitet fra middelalderen frem til tiden efter besættelsen
  10. Banditter i habitter
    Store og små svindlere og andre platugler i Danmark i 18-1900-tallet


Få vækket tanker og følelser, når jeg taget nogle af Danmarkshistoriens grimme sider op – og såmænd også, når jeg fortæller om vores kristne familiejul og de andre højtider.
Humor, engagement og stor viden er den røde tråd i de 10 foredrag, jeg turnerer land og rige rundt med.
Jeg er historiker, journalist og foredragsholder. Der står østjyde på min dåbsattest, da jeg kom til verden i Saralyst ved Aarhus i 1953. Det var også i Aarhus, jeg læste historie. I 1997 flyttede vi – kone, kat og to børn til Aarup på Fyn, hvor jeg primært har virket som journalist for Fyens Stiftstidende, siden september 2018 for Folkebladet i Aarup. Jeg begyndte sådan for alvor at holde foredrag i 2017 og holder op i mod 90 foredrag om året.

Jeg holder foredrag formiddag, eftermiddag og aften overalt i Danmark – mandag til og med fredag.

1. Kristen næstekærlighed og tørre tæsk
Dansk børneforsorg fra Middelalderen og frem til nye, bedre tider slog igennem i løbet af 1900-tallet

Chr. 4 ville det godt med sit børnehus – børnene skulle have god og rigelig mad, opdrages til at blive gode kristne medborgere og lære et håndværk. Virkeligheden blev en ganske anden. Dødeligheden var på 50 pct og kun ganske få fik et job.
Samme sørgelige historie kan siges om mange børnehjem og opdragelsesanstalter, der i anden halvdel af 1800-tallet i stort tal blev opført af især filantropiske og missionske selskaber og foreninger. Ofte var der langt fra idealerne til dagligdagen, som kunne bestå tørre tærsk, hårdt arbejde, tarvelig kost og et udtalt fravær af kristen næstekærlighed.
Peter Sabroe og andre indignerede folk rejste allerede fra slutningen af 1800-tallet sager om overgreb mod børn. Sager, som er blevet ved med at dukke op – på trods af utallige indgreb fra Folketing og myndigheder. Tænk bare på Godhavnsrapporten fra 2011, som omtalte overgreb foretaget på 19 institutioner i løbet af 1945-1976.
Foredraget vil dykke ned i ældre sager om Hebron og Flakkebjerg, og nyere som Hjortebjerg Skole og Skolehjemmet Himmelbjerggården.
Selv om overgrebene har været mange, er der også gode historier, der viser at indgreb, nye forstandere m.m. kunne ændre radikalt på forholdene, sådan at fx. Flakkebjerg og Hjortebjerg Skole blev gode steder at bo på.
Foredraget handler også om fattig- og børneforsorg siden middelalderen, om synet på værdigt og uværdigt fattige, hvor førstnævnte fik hjælp, mens sidstnævnte kunne risikere at blive pisket ud af byerne. Om børneloven af 1905, socialreformen i 1933 og Bistandsloven fra 1976.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor. Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport).

2. Tvunget ophold og overgreb
Piger og kvinder anbragt på Gundslev Pigehjem, Hjortebjerg Skole og Sprogø-anstalten

Foredraget handler om oplevelser og erindringer, som kvinder har haft om deres påtvungne ophold på de falsterske opdragelsesanstalter Gundslev Pigehjem og Hjortebjerg Skole samt på øanstalten Sprogø for angiveligt lettere åndssvage, sexuelt løsagtige kvinder.
I vil for pigehjemmenes vedkommende høre om en hverdag med hårdt arbejde, tarvelig kost, slidt og gammelt tøj, psykiske overgreb som ekstrem lunefuldhed og ydmygelser samt fysiske overgreb som tæsk og indespærring, men også, at den onde verden kunne blive god takket være forstanderskifte og en ny kurs.
Sprogø-delen handler om kvinder, der opdragedes til at blive kønsløse arbejdsbier, selv når de - som alle andre kvinder - ønskede at gifte sig og få børn. Det måtte de ikke, fordi de ledende overlæger påstod, at kvindernes erotomani og hypersexualitet overtrumfede deres moderfølelse, hvorfor det i øvrigt var godt og rigtigt at sterilisere disse kvinder.
Foredraget fortæller også om børneforsorg fra middelalderen og frem til ca. 1970-1985, herunder om Chr. 4.s Børnehus, Vajsenhuset, Opfostringshuset og den eksplosive vækst af børnehjem og opdragelsesanstalter i anden halvdel af 1800-tallet, om børneloven af 1905, hvor værgeråd kunne tvangsfjerne børn, etableringen af børneværn i 1933 og udviklingen op til gennemførelsen af Bistandsloven i 1976.
Peter Sabroe, der rejste et utal af børnesager, har også fået plads i foredraget med sin hvasse kritik af forholdene på pigehjemmet Hebron.
Det har ligeledes det racehygiejniske tankesæt, som bl.a. inspireret af Darwin og ændringer i befolkningssammensætningen i 1800-tallet, motiverede til og retfærdiggjorde indespærring på øanstalter samt sterilisation og kastration af mænd og kvinder i første halvdel af 1900-tallet.
NB: Foredraget vil blive garneret med et væld af fotos fra Gundslev, Hjortebjerg og Sprogø
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor. Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport).

3. Min farmor og de andre faldne kvinder
Synet på kvinder, som fødte uægte børn og samfundets sanktioner

Foredraget ”Min farmor og de andre faldne kvinder” tager afsæt i den 23-årige Ane Marie Kristine Jacobine Sørensen – foredragsholderens farmor – som i 1904 fødte en sund og velskabt datter– uden at være og uden at blive gift med barnets far. Det var en stor skam, så hun overlod datteren til sine forældre, forlod Vendsyssel og slog sig ned i Aarhus, hvor hun mødte Søren Frandsen. De giftede sig, fik fem børn og levede et langt liv sammen uden, at Søren og de fem fællesbørn på noget tidspunkt fik at vide, at de havde en storesøster. I mere end 40 år tav – og løj hun– om sin datter overfor sine nærmeste.
Ikke desto mindre fik hun et godt liv.
Sådan gik det langt fra alle kvinder, som dengang fik børn uden for ægteskabet.
Foredraget handler bl.a. om de kvinder, der havnede på samfundets bund som foragtede enlige mødre, kaldet faldne kvinder. Nogle af dem fødte deres børn i det skjulte og slog dem måske oveni købet ihjel.
Senere blev det almindeligt at få fjernet fostret hos en kvaksalver. Også disse kvinder risikerede at komme i fængsel.
Men i 16-1700-tallet var det endnu værre. Dengang risikerede enlige kvinder, der fødte for tidligt eller aborterede, at blive halshugget og få hovedet sat på en stage.
Forholdene ændrede sig først for alvor et stykke inde i 1900-tallet takket være bl.a. modige og indignerede kvinders kamp, et nyt syn på kvinder og kvinders seksualitet, sexualoplysning og fri abort, samt at kvinder fik økonomisk mulighed for at klare sig som eneforsørgere. Og nok så væsentligt, at foragten for den enlige mor blev afløst af accept.
OBS: Dette foredrag har Henning holdt 154 gange ved udgangen af 2023.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor. Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport).

4. Deporteret til Livø og Sprogø
Da racehygiejnen foldede sig ud i Danmark i 1900-tallet

Fra 1911 til 1961 husede Livø i Limfjorden en øanstalt for såkaldt ”antisociale og kriminelle, åndssvage mænd”, og fra 1923 til 1961 risikerede ”sexuelt løsagtige åndssvage, unge piger og kvinder” at havne på Sprogø.
En af de personer, som har fundet plads i foredraget, er Oluf Nyrup Rasmussen – far til fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen – som blev deporteret til Livø i 1924 og først slap fri i 1931.
Forskelle i individers, racers og klassers evner skyldtes nedarvede faktorer, mente en række indflydelsesrige mænd med den socialdemokratiske minister K.K. Steincke i spidsen i tiden efter 1. verdenskrig. Og da middelklasseforældrene var begyndt at føde færre børn, mens arbejder- og bondebefolkningen fortsat avlede mange børn, frygtede Steincke med flere, at Danmark ville blive oversvømmet af ”undermålere”, ”minusindivider” og ”defekte”, som man kaldte de uønskede mænd og kvinder.
Bekymringen gik også på en dalende kønsmoral og en øgning af antallet af kønssygdomme, hvor den seksuelt aktive kvinde blev anset som smittespreder.
Derfor skulle man forhindre disse grupper i at få børn via bl.a. kastration og sterilisation, i første omgang dog ved at internere dem på øerne Livø og Sprogø.
Foredraget dykker ned i udvalgte mænd og kvinders historie og navnlig om deres ophold på Livø og Sprogø og sætter det ind i en historisk ramme med omtale af bl.a. darwinisme, degenerationsteori, racehygiejne/arvehygiejne og medlidenhedsdrab.
OBS Dette foredrag har Henning holdt 105 gange ved udgangen af 2023.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor. Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport).

5. Bliv klogere på de danske højtider og festdage

Få historien om store bededag, helligdagsreduktionen, som med et slag fjernede 11 helligdage, valentinsdag, kyndelmisse, mikkelsdag, valborgblus, mors dag, fars dag og mange flere.
Der er ikke nyt, når regeringer, tænketanke og andre meningsdannere vil have os danskere til at arbejde mere og længere, som i 2023, hvor storebededag blev sløjfet. I 1770 hed det helligdagsreduktion. Med et pennestrøg fjernede Chr. VII 11 ud af 22 helligdage. Den historie og den om storebededag fra 1686 har fået plads i foredraget.
Men også om Mors Dag, som vi herhjemme kan takke ”Fars dreng” for. Og om, hvorfor der kom nikål, skidenæg og grød på påskebordet. Og om æggets helt særlige rolle i påsken. Og om fastelavn, hvor danskerne længe slog levende katte af tønden og på hesteryk skulle rykke hovedet af en ophængt, levende gås. Og om heksen, som først sent fik plads på sankthansbålet. Om julen, hvor øldrikning og dans om juletræet stort set er de eneste originale danske juleskikke.
Kristendommens betydning for vores højtider, fester og traditioner kan ikke overvurderes, men det er også helt nødvendigt at inddrage den førkristne folketro, fra dengang verden var fuld af magi. Og så har blomstergartnerne og Coca Cola så sandelig også spillet en rolle.
Centralt i foredraget er også, at mennesket både er et religiøst og et legende væsen.
Foredraget er i øvrigt et mix af historiske facts, anekdoter, billeder og tegninger.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor. Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport).

6. Den nye kristne familiejul
Og lidt om den gamle hedenske

De gamle nordboer drak jul til Frej og Odins ære – og det gjorde de i januar ved midvintertid.
Senere fik julen karakter af karneval præget af druk og vold, og det fik kongemagten til at reagere.
Skiftende konger – bakket op af fromme kristne – greb i 16-1700-tallet flere gange ind over for de populære julestuer, som havde det med at udarte til sviregilder med erotiske eskapader og fråseri.
I begyndelsen af 1800-tallet blev grunden lagt til den kristne danske familiejul med god mad, dans om juletræet og gavegiveri som det centrale.
Kunstnerne tog julen til sig og begyndte at tegne julenisser, skrive juleeventyr, julesange og julesalmer. Industrivirksomheder så julen som en chance til at masseproducere julegaver, julekalendere, julepynt, juleøl og julesnaps.
Og vi tog juleskikke fra Sverige, USA, Tyskland og England til os og glemte helt, at det er importvarer. Men det husker Frandsen….
Som med så mange andre højtider gælder for julefejringen, at mennesket både er et legende og et religiøst væsen. Hvad der fylder mest, er bundet af tiden, traditioner og helt personlige forhold.
Henning Frandsen fortæller – med afsæt i historien om sin farmor – om synet på og samfundets sanktioner af kvinder, der fødte uægte børn. Han tager udgangspunkt i 1900-tallet, men trækker tråde helt tilbage til det 17. århundrede.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor. Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport).

7. Slyngler, sjovere og gravrøvere
True Crime fra 1790-1930

Politiets muligheder for at opklare forbrydelser begrænsede sig langt hen i 1800-tallet til afhøringer, efterlysningen og udlovning af dusører. Ydermere var politibetjentene ofte få, uduelige og fordrukne.
Politiets begrænsede muligheder er en rød tråd i sagen om ågerkarlen Snorre John, som åd bevismaterialet, men alligevel røg i spjældet.
I får også historien om morderen Balle Lars, som præsten spildte guds ord på.
Gravrøverne på Assistens Kirkegård på Nørrebro, der nær var blevet lynchet, og rovmorderen Anders Sjællænder, som dømtes til døden, men først i tredje forsøg fik kappet hovedet af, har fået plads i foredraget, ligesom ægtefolk, der forsøgte at fremme ægtefællens død ved at give ham eller hende et skud rottekrudt.
Foredraget vil blive krydret med korte omtaler af politiets historie, lov og ret gennem tiderne og om, hvordan vi har straffet forbrydere.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor. Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport)

8. Rovmordere, bankrøvere og gemene platugler
True Crime fra den danske underverden 1900-1970

Kriminalpolitiets opklaringsarbejde undergik en revolution omkring 1900, hvor fingeraftryk, politihunde, fotos, skrivemaskiner og alarmeringsapparater blev almindelige, først mange år senere kom EDB og DNA-test til.
Så der skete meget i de ca. 70 år, som foredraget spænder over. I skal bl.a. høre om Olsenbandens overmænd, som slog til mod en Handelsbank-filial i København og Tuborgs hovedsæde.
Og om to mord, som ingen ville have hørt om, hvis ikke morderne havde kvajet sig. Om bombemanden fra Gladsaxe, der i flere måneder skræmte københavnerne fra liv og sans.
Om flugtkongen Lorentzen og det borende X samt seriemorderen, der slog til i Faaborg.
Foredraget vil blive krydret med korte omtaler af politiets historie, straffelovene og afstraffelse gennem tiderne, dvs. fra pisk og brændemærkning over gabestok til fængsel og samfundstjeneste.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor. Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport)

9. Bander, bøller, røvere og stimænd i Danmark
Fokus er på bandekriminalitet fra middelalderen frem til tiden efter besættelsen

Bettefanden var kun 145 cm høj, men bestemt en stor slyngel. Det samme var Lorentz Meyer og hans elskerinde Petronillen, der havde let til kniven og brændte børn på en bilæggerovn. Alle tre grumme røvere fra Rold, som huserede i første halvdel af 1800-tallet.
Bandekriminalitet er på ingen måde en ny svøbe, og dette foredrag handler om bandekriminalitet fra middelalderen op til besættelsestiden 1940-45. I vil møde et broget persongalleri som Jens Langkniv, Delle Frederik, Charles 5-øre, Skrupskideren og Karen Spidsmus. Og i vil høre om bander som Vendslevrøverne, Handskemagerbanden, Dronninglundbanden, Boye-banden, Lersøbøllerne og ”Edderkoppen” Svend Aage Hasselstrøm, der løftede sig op på sortbørshandel og fraværet af politi i 1944-45 for at blive en sand mafiaboss, indtil en aviskampagne fik sat skub i optrevlingen af banden.
I vil også høre om tatere, stimænd, natmænd, rakkere og andre uærlige mennesker, som levede uden for lands lov og ret.
Banderne stjal og røvede, slog ihjel, satte ild på huse, terroriserede lokalbefolkningen, smuglede og styrede prostitutionen. Sådan som vore dages bander gør. Men der er også forskelle. Det vil I høre om, lige som I vil få en kort gennemgang af lov og ret gennem tiderne og politiets brogede historie.
Foredraget er krydret med et væld af billeder fra de skumle, gamle dage.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor. Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport)

10. Banditter i habitter
Store og små svindlere og andre platugler i Danmark i 18-1900-tallet

Alberti – landets netop afgåede justitsminister – meldte sig i 8.september 1908 som bedrager for - i nutidskroner – mere end en milliard. I 1929 skød gullaschbaronen Harald Plum sig en kugle for panden. Han havde to gange gået ned med Transatlantisk Kompagni, som havde været medvirkende til at få Landmandsbanken – i dag Danske Bank - til at kollapse i 1922/23.
Foredraget handler også om de små fisk som falskmøntneren, der snart blev kendt som Champagneskrædderen og Jens Asger Bech, der i 1891 tog fusen på flere københavnske ågerkarle.
En anden bandit er smuglerkongen Bent Ricardo, som ligefrem blev en folkehelt.
Sidst men ikke mindst får de mange falske grever, der førte sig frem efter 1950, fyldig omtale, for om nogen har disse slyngler snydt og bedraget sig til millioner og atter millioner – ind i mellem til stor morskab for omverden.
(Varighed som udgangspunkt 2 x 45 minutter. Hjælpemiddel: Projektor. Eventuel mikrofon skal være håndfri. Pris 3.800 kroner plus transport)