Jesper Hindø, Martin Schack og Claus Jacobsen

Kontakt: Friheds Alle 12, 6400 Sønderborg
Telefon: 2223 6334
E-mail: Jesper-hindoe@live.com

  1. De forbudte Sange - en fortælling i ord, musik og billeder


Claus Jacobsen er bibliotekar, som fagreferent i historie og sønderjysk lokalhistorie.
Han er uddannet mag.art. med speciale i dansk national identitet udtrykt i mindesmærker og sange, og har medvirket i flere udgivelser.
Martin Schack tilhører den absolutte elite som jazzpianist, hammondorganist og arrangør og har mange udgivelser i eget navn.
Se www.schackmusic.com  og www.jazzpådansk.dk  for yderligere oplysninger.
Jesper Hindø er klassisk uddannet kontrabassist, spiller i Sønderjyllands Symfoniorkester og er desuden aktiv jazzmusiker.
Jesper Hindø modtog i 2015 Sønderborg Musikråds Musikpris.

Jesper Hindø, Martin Schack og Claus Jacobsen kommer i hele landet med arrangementer.

De forbudte Sange - en fortælling i ord, musik og billeder

Kom med, når historien om Genforeningen belyses ud fra de blanke sider i Den blå Sangbog.
En fortælling der tager sin begyndelse i den 1. Slesvigske Krig og føres frem til Genforeningen i 1920.
Efter nederlaget i 1864 samledes man i Danmark om det danske sprog og sangkulturen blomstrede, ikke kun i Sønderjylland, men i hele landet.
Højskolebevægelsen voksede, Den danske Sprogforening opstod og stigende uvilje hos den prøjsiske statsmagt fik dem til at censurere Den blå Sangbog, og “De forbudte Sange” blev en kendsgerning.
Mød bibliotekaren og historikeren Claus Jacobsen, der som specialist og engageret fortæller vil sætte ord på baggrunden for dette spændende kapitel i vores historie.
De to højprofilerede musikere Martin Schack på klaver og kontrabassisten Jesper Hindø vil levendegøre historien med jazzificerede fortolkninger af nogle af de sange, der har været medvirkende til en ny dansk identitetsfølelse efter nederlaget til prøjserne i 1864.
Teksten og musikken vil suppleres med historiske billeder og fotos, og publikum vil undervejs synge med på nogle af sangene som der også improviseres over.
(Historien om “De forbudte Sange” varer ca. fem kvarter og koster kr 9000 plus transport)