Jette Holm-Jannik

Bosiddende i Odense
Telefon:  2163 2114
E-mail: jehoja@hotmail.com  

  1. Magi, Mystik og Faraoens underbukser
  2. Historier i Julelampens Skær


Min interesse for gamle kulturer, herunder den gamle ægyptiske, startede med en lille uanselig, brugt bog om især opdagelsen af Tut Ankh Amons grav i Kongernes Dal.
Masser af mere litteratur om emnet og kontakt til en vaskeægte ægyptolog og en rejse til Ægypten gav mig lyst til at formidle mine iagttagelser og undren over, hvor meget vi i nutiden har tilfælles med det ellers eksotiske folkefærd.
Jeg fortæller dette på et særdeles let tilgængeligt niveau – et causeri er nærmere det rigtige ord for mit foredrag.
Jeg har igennem de sidste 4-5 år nydt at uddele gys, glæde, forargelse, forfærdelse og hjertevarme fra livet i det gamle Ægypten til mange tilhørere i både kirkelige regier, i private foreninger, på højskoler og for større folkeskoleklasser.

Det kan for øvrigt godt svare sig at lægge sig lidt i sarkofagen i den store Cheopspyramide. Jeg er (næsten) sikker på, at det gav startskuddet til min lyst til at skrive julenoveller og få disse optaget i det over 100 år gamle julehæfte Ved Julelampens Skær. Jeg læser glad og gerne op fra disse omkring juletid og fortæller også, hvor jeg får mine inspirationer fra.

Jette Holm-Jannik holder foredrag på Fyn og i Trekants-området.

1. Magi, Mystik og Faraoens underbukser

Det mystiske og magiske fascinerer de fleste mennesker, men mange ting er slet ikke så mystiske endda – slet ikke faraonernes underbukser.
Foredraget er både for dem, der bare gerne vil høre en god historie og for dem, som måske allerede er bidt af en gal Indiana Jones.
Jeg fortæller bl.a. levende og spændende om:
- Den store Cheopspyramide
- Nye og gamle gravrøvere
- Symboler i datidens og nutidens lommer
- De mystiske hieroglyffer
- Opdagelsen af Tut Ankh Amons grav i 1922
- Fest på ægyptisk manér
Og begiver mig kortvarigt ud på interessante svinkeærinder - underbygget af masser af flotte Power Point-slides.
(2 x 45 min.; 3.000 kr. incl. transport)

2. Historier i Julelampens Skær

Der er ikke noget bedre end at sætte sig godt til rette for at høre en levende fortælling fra et levende menneske – én med en rar og medrivende stemme. Jeg er god til at få mine tilhørere til at glemme tid og sted, opleve genkendelige følelser fra historiernes hovedpersoner og føle fryden, når historierne alligevel ender godt – alle sammen fra noveller skrevet af min egen hånd og udgivet i julehæfterne Ved Julelampens Skær i mere end 10 år.
(2 x 30 min.; 1.500 kr. incl. transport)