Karsten Holm

Kontakt: Møllevejen 1, Stjær, 8464 Galten
Telefon: 2349 7413
E-mail: mail@karstenholm.dk
Hjemmeside: www.karstenholm.dk

  1. Historien om Bent Fabricius Bjerre
  2. Historien om John Mogensen
  3. Historien om Cliff Richard
  4. Historien om Johnny Cash
  5. Historien om Otto Brandenburg
  6. Historien om Giro 413
  7. Historien om Kim Larsen
  8. Historien om Elvis Presley

 


Karsten Holm født i 1960
• Uddannet smed og operasanger
• Gik på Det Jyske Musikkonservatorium hos Helge Frees fra 1988 til 1994
• Har stor succes med sine Elvis-shows, ”Elvis i kirken”, ”Cash i kirken” og meget mere.
• Nyeste udgivelse: ”Den glade spillemand” en ”Greatest hits” med lidt nyt også

Karsten Holm optræder over hele landet.

1. Historien om Bent Fabricius Bjerre

Stig Nørregaard (klaver & sang) og Karsten Holm (sang & guitar) er igen gået sammen, denne gang for at synge, spille og fortælle om en af de største musikalske personligheder i Danmark, nemlig Bent Fabricius Bjerre, som døde d. 28. juli 2020, efter kort tids sygdom.
Bent Fabricius Bjerre blev født d. 7. december 1924 og blev altså 95 år, hvoraf næsten alle årene stod i musikken tegn. Den første melodi skrev han allerede som 7-årig, en vals i C-dur på 28 takter. I februar 2020 skrev han sangen ”Rejsen” til Caroline Hendersons album ”Den danske sang” i en alder 94 år, måske var det hans sidste.
Han er også kendt i det store udland, har som den eneste Dansker vunder en Grammy med sangen Alley Cat i 1962 og fik ved den lejlighed kunstnernavnet Bent Fabric. Sangen var oprindelig skrevet som en kendingsmelodi til et TV-underholdningsprogram ”Omkring et flygel” som sangen oprindelig hed.
Stig og Karsten vil i denne koncertfortælling spille og synge nogle af de bedste sange og melodier, af manden, og fortælle anekdoter og historier om ham. Med nedslag i de næsten 90 år, som karrieren varede, vil publikum komme med på en lang musikalsk rejse. Det bliver et overflødighedshorn af gode sange, såsom ”Nattens sidste cigaret” ”Jeg sætter min hat som jeg vil” ”Forelsket i København” og ”Kærlighed” men også instrumentalnumre som ”Pusterummet” ”Temaet fra Matador og ”Temaet fra Olsenbanden”
Bent Fabricius Bjerre har sagt:
Når jeg er færdig med et stykke musik, så skal det bare ud af hovedet. For så længe, man arbejder på det, kører det rundt, og man tænker på det om natten og om morgenen og om dagen. Så når jeg har afleveret, er det videre til næste projekt.”
”Forelskelse er jo én ting, mens kærlighed er noget andet. Det er omsorg
.”
(Koncertfortællingen varer ca. 70 min.)
Link til musik https://soundcloud.com/karsten-holm-1/bent-fabricius-medley 

2. Historien om John Mogensen

John Mogensen er lyden af mange danskeres barndom og ungdom, og også min. ”Der er noget galt i Danmark”, ”Så længe jeg lever”, ”Fut i fejemøget” og alle de andre, - de står mejslet fast i knolden og hjertet på de fleste af os. Efter ”Historien om Otto Brandenburg” – er det også naturligt for mig at kaste mig over hans musik, da de jo begge var med i ”Four Jacks”.
Efter Otto mødte Poul Rudi ved en sangkonkurrence på Bornholm, fandt de John på et værtshus (sjovt nok) i København, han var netop blevet smidt ud af ”Blue Boys” – på et andet værtshus fandt de Bent Werther, og så blev de til Four Jacks. John blev hurtigt lederen af kvartetten. Gruppen blev opløst i 1963, og John Mogensen fortsatte som pianist på Oslo-bådene, til familiefester og på mindre værtshuse.
Jeg vil gerne fortælle lidt af historien om manden, synge de sange han sang, kort sagt tegne et portræt af manden. I stil med de andre shows/sangforedrag jeg tilbyder, bliver det en vekselvirkning mellem foredrag og sange. Jeg har fantastiske sange med og i en forrygende kvalitet. I kommer til at høre:
Sidder på et værtshus
Nede i møget
Fut i fejemøget
Der er noget galt i Danmark
og mange flere….
Link til musik: https://soundcloud.com/karsten-holm-1/der-er-noget-galt-i-danmark 

3. Historien om Cliff Richard

Karsten Holm synger ”den evige ungkarls” sange og fortæller historien og anekdoterne om Cliff
Elvis var ”the King” ikke kun for Karsten, men også for Cliff, og stort set alle de andre der kom frem på disse tider. Cliff ville være ligesom Elvis, - og i hjemlandet blev han i 1958 Englands Elvis, - det kom med sangen ”Move it”, som blev kaldt Englands første originale Rock´n Roll sang.
Sammen med ”The drifters”, som senere blev til ”The Shadows” fordi navnet var optaget i USA, var de igen og igen på toppen af hitlisterne. Hvem husker ikke sange som: ”Living Doll” ”Summer holliday” ”Lucky lips” o.s.v. Cliff blev verdensstjerne, bare ikke i USA, hvilket nagede ham. Flere gange prøvede han at slå igennem der, men det lykkedes ikke. I 1976 fik han et hit med ”Devil Woman” i USA, men det blev ved den af en eller anden grund.
Men Cliff har ikke lidt nogen nød, - han har solgt i omegnen af 260 millioner plader, han er den eneste kunstner der har haft top 5 placeringer i alle 7 årtier, han har være på toppen. Han har indspillet film, alla Elvis, som blev store succeser, medvirket i musicals. I 2018 drager han ud på sit 60 års jubilæumsshow, som også bringer ham til Danmark. Han blev kaldt popmusikkens Peter Pan, og den evige ungkarl. I en af de få sange han har skrevet, sangen ”Bachelor Boy”, siger han: Jeg er glad for at være ungkarl, lige til den dag jeg dør, og det kommer nok til at holde stik.
Alt det og meget mere kommer Karsten Holm ind på i ”Historien om Cliff Richard” Han vil fortælle historien om manden, synge de sange han sang, kort sagt tegne et portræt af manden. I stil med de andre shows/sangforedrag, bliver det en vekselvirkning mellem foredrag og sange. Fantastiske sange i en forrygende kvalitet. Der vil blive fokuseret mest på de tidlige sange som:
• Move it
• Living doll
• Bachelor boy
• Og mange flere….
Link til musik: https://soundcloud.com/karsten-holm-1/i-love-you 

4. Historien om Johnny Cash

Siden 2013 har Karsten Holm, sammen med Cash-trioen, turneret rundt i landets kirker med koncertfortællingen ”CASH I KIRKEN” , nu vil der være mulighed for at få Karsten Holm til at fortælle ”HISTORIEN OM CASH” solo. Her vil han, i stil med koncerterne i kirkerne, fortælle Cash´s historie og synge sangene, men gøre det alene, til eget guitar akkompagnement og backingmusik i forrygende kvalitet.
Bob Dylan sagde om Johnny Cash: ”Han var som Nordstjernen – du kunne styre dit skib efter ham”
Rick Rubin sagde: ”Hans storhed var ikke at han var en stor sanger og sangskriver – det var han – men det er ikke derfor vi elsker ham, vi elsker ham fordi han var et stort menneske, og hans menneskelighed skinnede igennem hans arbejde. Hvis han havde været arkitekt ville vi også have elsket ham for det.”
Engle og dæmoner blander sig med countrymusik og amerikansk musikhistorie, når sangeren Karsten Holm leverer ”Historien om CASH”. En musikalsk fortælling om Johnny Cash og den evige kamp mellem det religiøse og tilværelsens skyggesider, der var en enorm drivkraft for ham som kunstner.
”Historien om CASH” handler om Johnny Cash og de indre kampe, han hele sit liv udkæmpede, og som udmøntede sig i de formidable sange og fortolkninger, han efterlod til denne verden. Karsten Holm fortæller om Cash’ tro, hans dæmoner, stofferne og alkoholen, hans kamp for at holde misbruget nede - den evige kamp mellem det gode og det onde.
Det er fortællingen om, hvordan Gud redder ham, da han beslutter at begå selvmord i en grotte. Cash ser lyset (Guds lys), da hans egen lommelygte dør ud. Det er fortællingen om hans forhold til kærligheden, sin elskede og familien – og til de udstødte og de fattige. Cash var forkynder på sin egen måde, og hans eftermæle er historien om en kunstner med hundrede procent autenticitet.
Link til musik: https://soundcloud.com/karsten-holm-1/sanquentin 
Link til video: https://youtu.be/B98tYlxYiGY 

5. Historien om Otto Brandenburg

Karsten Holm synger ”baggårdspumaens” sange og fortæller historien og anekdoterne om Otto
Efter en optræden i TV2 Charley i 2014, hvor jeg sang ”To lys på et nord” – blev det naturlig for mig at mit nye projekt skulle handle om Otto Brandenburg. Jeg synes Otto er den helt rigtige forlængelse af Historien Om Elvis, Kim Larsen og Giro 413. Det er med stor fornøjelse at jeg vil tilbyde dette sangforedrag, som ligesom de andre, tager en lille times tid.
Danmarks første teenageidol blev født 4. september 1934 og døde 1. marts 2007 – 72 år gammel. Faktisk noget af en præstation, med det til tider, hårde liv han levede. Ottos karriere strakte sig over mere end 50 år. Det begyndte med violin, men skolekammeraten Ib Glindemann, fik ham til at skifte jazz-guitar. Succesen tog fart med Four Jacks, som han var med til at starte. Han blev Danmarks første teenageidol, eller Danmarks Elvis, blev berømt i Sverige og Tyskland. To lys på et bord, kender vi alle, selv om den blev nummer chok. Blev vaskeægte crooner alla Sinatra Han blev skuespiller, visesanger, spillede revy, ja remsen er alen lang. Og ind imellem faldt han i de sorte huller, men som en korkprop kom han op til overfladen igen og igen.
Jeg vil gerne fortælle lidt af historien om manden, synge de sange han sang, kort sagt tegne et portræt af manden. I stil med de andre shows/sangforedrag jeg tilbyder, bliver det en vekselvirkning mellem foredrag og sange. Jeg har fantastiske sange med og i en forrygende kvalitet. I kommer til at høre:
To lys på et bord
Når en sailor går i land
Buona sera
What do you wanna make those eyes at me for?
Min elskning du er som en rose
- og mange flere….
Link til musik: https://www.youtube.com/watch?v=k5LwMJMSZs4 

Læs mere inde på www.karstenholm.dk

6. Historien om Giro 413

Karsten Holm, - konservatorieuddannet sanger og entertainer fortæller historien og synger sangene fra mere end 60 års radioudsendelser.
I dette sangforedrag fortæller Karsten Holm historien om den populære radioudsendelse og synger de sange der blev baggrundsmusikken til søndagsmiddagen.
Fra udsendelsens start i 1950, hvor Gustav Winckler var den første og sang: ”I en robåd til Kina” – til nutiden, hvor Lars Lilholt og ”Kald det kærlighed” er et must næsten hver søndag.
Akkompagneret af sin guitar samt medbragt backingmusik, med klaver og orkester, får I sange som ”Jerusalem” , ”Lille Sommerfugl”, ”En Dejlig dag”, ”Livets Glæder” og mange flere af de gode gamle sange.
Der vil også være rig mulighed for at synge med og få rørt stemmerne lidt.
Link til musik: https://soundcloud.com/karsten-holm-1/den-gamle-gartner-med-sang 

7. Historien om Kim Larsen

Danmarks nationalskjald, Den store gavflab, eller bare Kim Larsen, - født Kim Melius Flyvholm Larsen, d. 23 oktober 1945. Pensionisttilværelsen venter lige om hjørnet - hvad han dog næppe har planer om. Kim Larsen fik sit gennembrud i 1969 med gruppen Gasolin, og siden slutningen af 70'erne har han været Danmarks førende og bedst sælgende sanger og komponist.
Da han startede i begyndelsen af 70´erne var han én af de kunstnere, som man enten ikke kunne fordrage eller elskede. Alt dette er ændret i dag. Alle elsker Kim Larsen - ung som gammel.
Derfor er tiden også moden til at lave et sangforedrag, der hylder ham.
Karsten Holm har sunget Kim Larsens sange i mange år, og det var ikke svært at sammensætte materialet til dette sangforedrag, og så har han altid haft visse fortrin for af gi' den som Kim Larsen, nemlig flaben/munden. Og Karsten kan ramme tonen, så man kommer i tvivl om det er Larsen selv.
Ud over sangene og musikken vil Karsten Holm også fortælle historien om Kim. Vi skal have de gode sange fra "Langebro", "Maria" til nyere, så som: "Dengang da jeg var lille". Udover at synge sine egne sange har Kim Larsen også gennem hele karrieren fortolket andres sange, f.eks. med "Sange fra glemmebogen" som vi også skal høre et par stykker af. Når Kim Larsen fortolker en sang, lyder det altid som han selv havde skrevet den.
Eksempler fra repertoiret:
• Langebro
• Masser af succes
• Dengang da jeg var lille
• Papirsklip
• Om 100 år
• De 5 årstider
• Den første gang jeg så dig
(Varighed ca. 45 min., hvorefter der bliver en pause. Efter pausen giver Karsten Holm smagsprøver på sit øvrige repertoire, som omfatter bl.a. operette, viser, Elvis og Frank Sinatra. Der vil også blive rig lejlighed til at få rørt stemmebåndene med lidt fællessang; jeg medbringer selv lydanlæg og mikrofon. Ring eller mail og få et tilbud!)
Arrangementet egner sig fortrinligt til sognegårde, foredragsforeninger og lignende.
Ring eller mail og få et tilbud.
Link til musik: https://soundcloud.com/karsten-holm-1/blaffersangen 

8. Historien om Elvis Presley

Karsten Holm synger Elvis' sange og fortæller en flig af historien
Da Elvis brød igennem i 1956 skabte det kaos og tumult. Pludselig var der en musik specielt for de unge. Hans mærkelige bevægelser og dansetrin blev af "de voksne" stemplet som farlige, og at han måtte være i pagt med djævelen selv. Elvis selv forstod det ikke, han bevægede sig bare til musikken som han altid havde gjort.
Elvis Presley er i den brede offentlighed mest kendt for rock n'roll og de, på hans tid, vovede hoftesving. Men Elvis var ikke kun til pop og Rock´n Roll, han var også et troende menneske og havde en særlig passion for gospelsange, som han sang ofte og gerne med stor indlevelse og nærvær.
Ved en særlig anledning blev jeg i sommeren 2007 bedt om at synge et par af Elvis' gospelsange i en kirke, og det vakte så stor begejstring blandt publikum, at det gav ideen til et kombineret foredrag og koncertprogram omkring Elvis og de sange han sang fra starten i 54 til sin død i 77.
Foredraget/koncerten er en afvekslende rejse mellem de store sjælere og de swingende uptempo-sange. Vi skal høre "Love me tender" , men også nogle af de mindre kendte.
Læs mere på min hjemmeside: www.karstenholm.dk
Eksempler fra repertoiret:
• Can´t help falling in love
• In the ghetto
• Joshua fit the battle
• It´s now or never
• Always on my mind
• Love me tender
Karsten Holm synger til medbragt "backingmusik" med fantastisk flot lyd - og så swinger det bare!
(Sangforedraget varer ca. 45 min, hvorefter der vil være in lille pause. Efter pausen giver jeg smagsprøver fra andre genrer, såsom operette, musical og viser. Jeg medbringer selv lydanlæg og mikrofon. Ring eller mail og få et tilbud!)
Arrangementet egner sig fortrinligt til sognegårde, foredragsforeninger og lignende.
Link til musik: https://www.youtube.com/watch?v=at4L7XDRNUw