Karsten Thomsen

Kontakt: Højstrupvej 143, 2700 Brønshøj
Telefon: 2637 1168
E-mail: kft@km.dk

  1. Æslet og kamelen: Om kristendom og Islam
  2. De renes land: Kristen i Pakistan
  3. Det hellige rum: Sjælesorg
  4. Her hersker drager!
  5. Hvad er meningen? Mening og meningsløshed
  6. Hvad tror du? Danskernes tro og religiøsitet
 

Karsten Thomsen, Sogne- og hospitalspræst i Brønshøj Kirke og på Bispebjerg Hospital.
Cand. theol. fra AaU og sidefag i Mellemøst-studier fra SDU samt islamstudier på KU. Videreuddannelse i sjælesorg på Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster, og Master i tværfaglig sjælesorg, KU.
Opvokset i Østafrika, boet i Norge. Studeret i England og Pakistan/Indien.
Rejser i Mellemøsten. 47 år gammel, præst siden 2002 – desuden højskolelærer.
Medlem af censorkorpset på læreruddannelsen.
Bred undervisnings og foredragserfaring.
Formand for Danmissions Pakistankreds og lande-koordinator for Pakistan.
Gift med Eva og far til Alfred på 8 og Lauge på 6 år

Tid: 40-90 minutter.
Hjælpemidler: Projektor/PC.
Pris kr. 2500 øst for Storebælt og kr. 3000 vest for Storebælt. Pris på foredragene er eksklusiv transport.

Foredragene er holdt i forskellig form et utal af steder i landet.
Henvendelse: kft@km.dk / mobil 2637-1168
 

1. Æslet og kamelen: Om kristendom og Islam

”Æslet og kamelen” er et samtale-foredrag om ligheder og forskelle i islam og kristendom illustreret i billeder fra kunstens verden og egne rejser/ophold i Mellemøsten.
Ved at sammenligne et kristent tros-univers med et muslimsk ditto, træder interessante forskelle og ligheder frem: Hvordan taler vi om det at være menneske og hvad kan man sige om Gud? Hvad er vigtigt i hhv. en kristen og muslimsk kontekst – og hvorfor, mon?
 

 

 

2. De renes land: Kristen i Pakistan

Der er i stigende grad sammenfald mellem det at være en pakistaner og være en ortodokst troende muslim. Derfor oplever landets minoriteter at være marginaliserede og i stigende grad sat udenfor som ”ikke pakistanere”, med alt hvad der følger af mangel på borgerlige rettigheder og en vilkårlig, ofte uhørt brutal, håndhævdelse af den omstridte blasfemi-lovgivning. Det er ikke noget særsyn at se rapporter fra borgerrettighedsinstitutioner, der omtaler voldsomme overgreb begået af majoriteten mod minoriteter udmøntet i chikane, plyndring, voldtægt og drab. Foredraget handler om at være kristen og kirke på trods af alt, og om Danmissons arbejde for minoritetsrettigheder og fattigdomsbekæmpelse i en stat der måske ligefrem er truet af opløsning.
Foredragshonoraret går ubeskåret til Danmissions Pakistanarbejde.
 

3. Det hellige rum: Sjælesorg

Selvom troen for danskerne ikke længere spiller en central rolle i hverdagslivet, viser religionssociologiske undersøgelse at en relativ stor del af patienter og pårørende oplever en intensivering af eksistentielle overvejelser under sygdom og/eller indlæggelse.
På alle danske hospitaler er der tilknyttet en præst som igennem samtaler med patienter/pårørende er med til at skabe et rum for eksistentielle og religiøse overvejelser om sygdommens og lidelsens betydning, det jeg kalder det ”hellige rum”.
Det karakteristiske ved dette rum er at det giver patient/pårørende en mulighed for at forandre perspektiv på livet og lidelsen. Det sker ved at forbinde personens liv til noget andet og større end sig selv, det der i mange kulturer omtales som helligt.
 

4. Her hersker drager!

Om Sorg og sorgens teorier/historik samt et kristent-teologisk perspektiv på sorg.
På gamle verdenskort står der i de ukendte zoner ”Hic sunt dragones”! (Her hersker drager). Det betød for datidens opdagelsesrejsende, at den del af verden var ukendt og behersket af kaos symboliseret ved drager.
Langt de fleste vil opleve sygdom og stå i fare for at miste en nærtstående i løbet af deres liv. Det vil i mange tilfælde kunne opleves som ukendt og måske endda farligt terræn. Ligesom det også ofte vil indebære et vist mål af kaos at blive ramt af sygdom, hvad enten det er som patient eller som pårørende.
Sorg er et eksistentielt vilkår for mennesket. For de fleste mennesker er sorgen efter et dødsfald en smertefuld proces der kræver tid og bearbejdelse. Men kan en afsked rumme andet end kaos – kan døden være noget andet og mere end blot og bar død? Sorg efterlader et menneske forandret – kan forandringen også indeholde positive elementer?
 

5. Hvad er meningen? Mening og meningsløshed

”Hvad er meningen”? Sådan spørger mennesker eller patienter/pårørende til patienter, der rammes af alvorlig sygdom eller pludselig ulykke. Men også i dybere forstand spørger mennesker i en moderne vestlig kontekst efter meningen, nemlig forstået som en efterlysning af retning og sammenhæng i livet. Forskere har understreget mening som en overset komponent i det almindelige hverdagsliv såvel som i livskriser og/eller livstruende omstændigheder.
Med udgangspunkt i psykologen Tatjana Schnell og psykiateren Victor Frankl’s diagnose af det moderne menneskes livsbetingelser afdækkes eksistentielle pejlemærker og de fremmødte inviteres med ind i en samtale om hvordan vi erfarer at det er muligt at skabe mening og sammenhæng. Foredraget perspektiveres af en kristen teologis menneskesyn og Gudsbillede.
 

6. Hvad tror du? Danskernes tro og religiøsitet

Tre ud af fire danskere beskriver sig selv som troende, men kun en ud af tre tror på et liv efter døden og hver femte på en personlig Gud. Sociologerne taler om individualiseret og privatiseret tro. At troen er privat betyder at vi vælger, hvad vi vil tro på – og hvordan vi praktiserer den tro. Privatiseret religiøsitet betyder derfor ikke, at religiøsitet forstået som helhedstydning af tilværelsen ikke er til stede fx i en hospitals-sammenhæng.
Tværtimod er religiøsitet og ikke–religiøsitet som alle andre værdier med til at gøre os til dem vi er, og har som andre værdier indflydelse på vores handlinger og ønsker til livet og døden. Religiøsitet kan opfattes som en form for strategi, som mennesker kan gribe til (også) når de er syge. I psykologien har det således i en årrække været populært at tale om religiøs coping – på dansk mestring. Religiøs coping er for længst påvist som en faktor – men hvad indebærer det, hvad kan det betyde for patient/pårørende?