Kirsten Lindberg

Tegnestuen Tilia Montana
Kontakt: Assensvej 59, Kirkeby, 5771 Stenstrup
Telefon: 3257 2498 / 2962 9326
E-mail: Tiliamontana@mail.tele.dk

  1. Fra maskulint magtsymbol til feminint flirtemiddel
  2. Punge til piger og poge - tasker til tøser
  3. I skyggen af Boas og Jakin
  4. Den nye kongebolig - om kronprinsens Amalienborgpalæ
  5. Københavns historie før 1728; by- og bygningshistorisk foredrag


Jeg er restaureringsarkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og dr.phil. i historie fra Københavns Universitet.
Har egen tegnestue, hvor jeg arbejder som forsker inden for by- og bygningshistorie samt kulturhistorie. Foreløbig udgivet 15 bøger på grundlag af denne forskning.

Kirsten Lindberg holder foredrag i hele landet.

Har holdt foredrag på Universitetet, Kunstakademiet, Folkeuniversitetet, i AOF, FOF, LOF, på adskillige kulturhistoriske museer, i diverse foreninger og klubber samt i menighedsrådsregi.

1. Fra maskulint magtsymbol til feminint flirtemiddel

Kulturhistorisk foredrag på grundlag af egen forskning.
Fascinerende fortælling om viften, der oprindelig var mandens værdighedstegn, men som blev til kvindens uundværlige genstand. Om brugen, om viftesproget og dets helt store betydning som kommunikationsmiddel, om viften som modetilbehør etc. Om den næsten glemte genstand, der engang var vigtig også i politisk henseende. Sproget demonstreres, forskellige typer medbringes. Mulighed for køb af min bog om emnet til favørpris.
Ingen hjælpemidler nødvendige.
(60-120 min. 3.000 kr. plus transport med offentlige trafikmidler)

2. Punge til piger og poge - tasker til tøser

Kulturhistorisk foredrag på grundlag af egen forskning.
Beretning om to hverdagsting med hver sin spændende historie. Mens punge skriver sig helt fra oldtiden, er tasker et relativt nyt fænomen fra ca. 1810. Der fortælles om pengekatte, brevmapper, tegnebøger, punge og taskers udvikling med fremvisning af eksemplarer fra 1600-tallets slutning til i dag. Der er mange oplysninger, som er ukendte for os som brugere i dag.
Mulighed for køb af min bog om emnet til favørpris.
Ingen hjælpemidler nødvendige.
(60-120 minutter. 3.000 kr. plus transport med offentlige trafikmidler)

3. I skyggen af Boas og Jakin

Kulturhistorisk og arkitekturhistorisk foredrag på grundlag af egen forskning inden for frimureriet.
Med udgangspunkt i de københavnske frimurerbygninger fra 1743 til nu fortælles om frimureriets vilkår og betydning. Skønt jeg er kvinde, har jeg haft rig adgang til frimurerbygningerne og beretter åbent om frimureriet og det arbejde, der gøres i logerne uden at afsløre de hemmeligheder, der er så essentielle for brødrene. Forskellige frimureriske effekter medbringes.
Overhead-projektør vil være en fordel, men det kan klares med billedfremvisning via usb-stik.
(60-120 minutter. 3.000 kr. plus transport med offentlige trafikmidler)

4. Den nye kongebolig - om kronprinsens Amalienborgpalæ

Bygningshistorisk foredrag om kronprinsens Amalienborgpalæ på grundlag af egen forskning.
Jeg har for staten udført de arkivalske bygningsundersøgelser forud for istandsættelsen af palæet og har således førstehåndskendskab til bygningens historie. Amalienborgs historie skildres fra anlæggelsen i Frederiksstaden i midten af 1700-tallet med hovedvægten på Brockdorffs Palæ, som senest er indrettet til kronprinsens brug.
Mulighed for køb af min bog om emnet til favørpris.
Overhead-projektør vil være en fordel, men det kan klares med billedfremvisning via usb-stik.
(60-120 minutter. 3.000 kr. plus transport med offentlige trafikmidler)

5. Københavns historie før 1728; by- og bygningshistorisk foredrag

På grundlag af egen forskning.
Diverse emner inden for by- og bygningshistorien i København incl. Christianshavn og Nykøbenhavn før 1728 kan klares.
Overhead-projektør vil være en fordel, men det kan klares med billedfremvisning via usb-stik. En tavle vil være nyttig, men det kan klares uden.
(60-120 minuter. Pris afhængig af specifikke ønsker, men ikke mindre end 3.000 kr. plus transport med offentlige trafikmidler)