ph.d. i historie fra Syddansk Universitet. Forfatter til bl.a. ”En
lykkelig sejrvinding. Svenskerne på Østfyn” (2009), ”Det
skarptslebne sværd. Den Konservative Presseforening 125 år” (2012),
”Konservative i Gentofte 100 år” (2015), ”En sikker borgerlig
stemme. Det Konservative Folkeparti gennem 100 år” (2016), ”En
uskyldig Jagfornøjelse og Motion. Jagt og dyrehave ved Nyborg gennem
tiden” (2016), ”Claus Bergs fynske altertavler” (2018) og ”Svenskekrigene
1657-60. Danmark på kanten af udslettelse.” (2018). "Hannibal
Sehested. Krig magtkamp og enevælde i 1600-tallet" (2019). "Den
danske drøm om revanche. Store nordiske krig 1700-1721" (2021). "Frederik
3. Fra afmagt til enevælde" (2023).
Mange års erfaring med foredrag til alle aldersgrupper.
Lars Christensen holder foredrag i hele landet.
Vejl. pris for alle foredrag: 4.000 kr. + transport. Varighed
45-90 minutter efter aftale.
De to krige mod svenskerne 1657-60 kostede nær Danmark livet som
selvstændig stat og førte til tabet af Skåne, Halland og Blekinge.
Danmark blev besat og hærget, først af svenskerne, så af Danmarks
allierede, Polen og Brandenburg. I krigens kølvand fulgte epidemier.
25-30 % af befolkningen omkom på de tre år. Krigene ruinerede Danmark og
blev afsættet til enevældens indførelse i 1660. Foredraget inddrager den
menige danskers vilkår under krigene og kan f.eks. tage mere konkret
udgangspunkt i forholdene i et bestemt område. Foredraget bygger bl.a.
på bogen ”Svenskekrigene 1657-60. Danmark på kanten af udslettelse.”
Foredrag senest holdt: Odder den 10. oktober 2023.
Claus Bergs altertavler er blandt senmiddelalderens største kunst i
de danske kirker. Ikke mindst altertavlen i Odense Domkirke er et
pragteksempel på hans træskærerarbejders detaljerigdom, fantasi og
sprudlende liv. Men også andre fynske kirker har haft glæde af hans
arbejder. Altertavlerne giver samtidig et unikt indblik i den sidste
katolske tids liv og religiøse forestillingsverden i Danmark. De er
ligeledes et kig ind i, hvordan man levede og så ud i det tidlige
1500-tal. Foredraget fortæller om Claus Berg og hans tid og om det
enestående kunsthåndværk, som hans værksted udførte. Foredraget bygger
på bogen ”Claus Bergs fynske altertavler” fra 2018.
Han skulle ikke have været konge og var i stedet som barn og ung en
brik i sin far, Christian 4.s storpolitiske spil. Det førte til en post
som ærkebiskop i Bremen, men også til en livslang konflikt med Sverige.
Da storebroren døde før Christian 4., blev Frederik alligevel konge i
1648.
Gennem målbevidst, taktisk og kynisk arbejde vristede han sig løs af
adelens dominans, og da chancen bød sig i 1660, greb han hele magten som
enevældig konge. Den eneste konge i Europa, der satte enevælden på papir
i Kongeloven. Undervejs var alt nær gået tabt i Karl Gustav-krigene, men
med de bevingede ord ”jeg vil dø i min rede” holdt kongen stand, da det
så sortest ud.
Frederik 3. var indadvendt og svær at komme ind på livet af, men han
elskede også fest og kunst, og han interesserede sig levende for
videnskab. Han blev grundlægger af både Det Kongelige Bibliotek og
Nationalmuseets forløbere og var måske den mest intelligente af de
enevældige konger.
Foredraget tegner et billede af Danmarks solkonge sat ind i samtiden.
Det bygger på bogen ”Frederik 3. Fra afmagt til enevælde” fra 2023.
Frederik 4. havde to store mål med sin kongegerning, da han arvede
tronen i 1699: Han ville revanchere tidligere danske nederlag til
Sverige og fjerne truslen fra svenskerne og deres allierede, hertugen af
Gottorp. Derfor indgik han en alliance med Sveriges andre fjender om at
knuse den svenske stormagt.
Det lykkedes, men vejen blev lang og kringlet. Danmark måtte igennem et
hurtigt nederlag og en lang forberedelsesfase, før den endelige
styrkeprøve med Sverige, som involverede store dele af Europa. Ud af det
hele kom et forandret Europa med en ny stormagt ved Østersøen, Rusland.
Store Nordiske Krig var samtidig fyldt med farverige personligheder som
Karl 12. af Sverige, Peter den Store af Rusland, August den Stærke af
Polen og Frederik 4. af Danmark-Norge.
Foredraget fortæller om Store Nordiske Krigs forløb i et internationalt
perspektiv, men med fokus på Danmark. Foredraget bygger bl.a. på bogen
”Den danske drøm om revanche. Store Nordiske Krig 1700-1721” fra 2021.
Kaj Munk var præst og digter, men også samfundsdebattør. Hans
holdninger var kontroversielle, og han blandede sig flittigt i debatten.
Han var kritisk overfor de danske politikere og demokratiet, og han
nærede i 1930’erne beundring for Hitler og Mussolini. Alligevel blev han
et samlingsmærke for den aktive modstand mod besættelsesmagten under 2.
verdenskrig og blev myrdet for det. Foredraget sætter fokus på Kaj Munks
rolle i det politiske Danmark, hans politiske synspunkter og udviklingen
i dem. Foredraget bygger på oplægsholderens arbejde for Kaj Munk
Forskningscentret og foredrag om emnet, bl.a. på Løgumkloster Refugium.
|