Mariane Josefsen

Kontakt: Artillerivej 63 lejl. 56, 2300 København S.
Telefon: 4143 3687 
E-mail: historiedamen@gmail.com
Hjemmeside
www.historiedamen.dk

  1. Det hemmelige barn - var Line en tyskerunge?
  2. Julefortællinger
  3. Udvalgte fortællinger af Lev Tolstoj
  4. Vidunderlige fortællinger af Selma Lagerlöf
  5. Hjortens flugt – et digt af Christian Winther, fortalt som en historie

Historiefortælling – En god historie sætter spor i lytterens sind.

Mariane Josefsen fortæller dramatisk og levende. Hun fører lytteren sikkert gennem historien, og præsenterer sine karakterer med varme og kant. Mariane har et godt blik for menneskene derude, og her er plads til både dyb alvor og humor i hendes historier.
Mariane Josefsen har været historiefortæller siden 1999 og har stor erfaring med mødet med publikum.
Hun er medlem af den professionelle fortællegruppe Best Tellers
I samarbejde med Vigga Bro og tre andre dygtige fortællere i gruppen Vigga og Brohovederne fortæller hun kontinuerligt på Teatret ved Sorte Hest.
Derudover har Mariane i 2013 og 2014 været kunstnerisk leder på Fortællefestival Vestjylland som afholdes hvert år i september på Herregården Nørre Vosborg i Vestjylland.
Mariane fortæller i hele landet for både børn og voksne.

Se mere på www.historiedamen.dk

Historiedamen Mariane Josefsen holder foredrag i hele landet.

1. Det hemmelige barn - var Line en tyskerunge?

Line fødes i foråret 1944 og vokser op med kærlige forældre på landet i efterkrigstiden. Trods Lines trygge barndom, er der noget som er forkert. Hun føler sig anderledes og der sker forskellige ting, som giver hende en fornemmelse af, at der er noget uldent ved hendes herkomst.
Er det mon rigtigt når de driller hende og kalder hende "tyskerunge"?
Som voksen søger Line sine rødder. Hvem er hendes mor? En "tyskertøs"? og hvad med hendes far? Line finder en hjerteskærende kærlighedshistorie og efter mange år tager hun mod til sig og opsøger sin biologiske far.
En meget aktuel historie om kærlighed i krigstid, og om de spor der trækkes i generationer.
(Fortællingen varer ca. 55 minutter og er et godt oplæg til debat og samtale, kan afsluttes med samtale og nok en lille historie, så tiden kommer til at passe. Pris 4000 Kr. + offentlig transport fra København. Nødv. hjælpemidler: headset eller knaphulsmikrofon)

2. Julefortællinger

I juletiden er historiefortællingen på sin rette plads. Stemningen med stearinlys, en god historie og en dejlig julesalme kan kun bringe mindelser om julen frem i sindet. Mit juleprogram indeholder historien om ”Nissen og Eske Brok”, ”Harald Blåtands første jul”, en af mine egne historier som hedder ”Flygtningejul”. Der bliver også plads til ”Bethlehems barn” eller ”Juleroserne” af Selma Lagerlöf. Sidst men ikke mindst fortæller jeg om min egen barndoms jul og spørger til jeres juleminder hvis I ønsker det.
(Varighed 50-120 min. inkl pause. Nødv. hjælpemidler: headset eller knaphulsmikrofon; 4000 Kr. + offentlig transport fra København)

3. Udvalgte fortællinger af Lev Tolstoj

Nabostrid, Søgen efter gud, griskhed er temaer i nogle af Lev Tolstojs kortere og meget fortælleegnede historier. De handler alle om den russiske landbefolkning og behandler menneskelivet på en måde som stadig er aktuel og interessant for os som lever i det 20 år hundrede. De mest aktuelle titler er: Pas på ilden, De to pilgrimme, Jord, jord!
(Varighed 50-120 min inkl. pause. Fortællingerne kan tilpasses til jeres program og tidsplan. Pris 4000 kr. + offentlig transport fra København. Nødv. hjælpemidler: headset eller knaphulsmikrofon)

4. Vidunderlige fortællinger af Selma Lagerlöf

Selma Lagerlöfs forfatterskab rummer et væld af historier som er egnede til den mundtlige fortælling. Der er så meget liv og visdom i Selma Lagerlöfs figurer og selvom scenerierne er fra gamle dage, ja så griber de fortsat en om hjertet. Her er blot nogle af de mange historier jeg gerne fortæller:” Det hellige billede i Lucca” ”Skiftingen” ”Luftballonen” ”Bethlehems barn” ”Juleroserne” ”Bryllupsmarchen” Uddrag af” Niels Holgersens vidunderlige rejse” mv.
(Varighed 50-120 min inkl. pause. Fortællingerne kan tilpasses til jeres program og tidsplan. Pris 4000 kr. + offentlig transport fra København. Nødv. hjælpemidler: Headset eller knaphulsmikrofon)

5. Hjortens flugt – et digt af Christian Winther, fortalt som en historie

Christian Winters 333 siders lange digt ”Hjortens Flugt” fra 1855 er et vidunderligt romantisk eventyr.
Historien bugner af riddere, forviklinger, æresbegreber, kvinder og forhekselser. Mariane har i denne mundtlige version udeladt verseformen og den dramatiske historie er kommet i højsædet. Som lytter bliver man ført gennem et drama som udspiller sig på Erik af Pommerns tid – man følger Junker Stranges kamp mod troldkvinden Rhitra og hans befrielse af sin elskede Ellen. Nogle lyttere vil efter fortællingen gå hjem og finde bogen i reolen, læse hele digtet, falde ind i rytmen, nyde alle de vidunderlige naturbeskrivelser… og igen prise den gamle digterkunst.
(ca. 65 minutter + pause; nødv. hjælpemidler: headset eller knaphulsmikrofon; 4000 Kr + transport)