Martin Herbst

Kontakt: Zinniavej 24, 2770 Kastrup
Telefon: 3250 6124
E-mail: mthe@km.dk
Hjemmeside: www.martinherbst.dk

  1. De syv glæder. Forstå det moderne menneske og de syv dødssynder
  2. Dovenskab – verdens største problem
  3. Den Guddommelige Komedie
  4. Sunde og syge fælleskaber
  5. Hjertets Sondring

Sognepræst, forfatter og foredragsholder og har skrevet bogen: Sunde og syge fællesskaber, Frederiksberg, Alfa, 2013.
Se også: www.martinherbst.dk

Martin Herbst holder foredrag i hele landet.

1. De syv glæder. Forstå det moderne menneske og de syv dødssynder

Målet er mere livsmod og livsglæde. Rejsen dertil er en ny forståelse af de syv dødssynder. I DE SYV GLÆDER gør Martin Herbst op med samtidens negative, fejlagtige syn på synd og viser, at de syv dødssynder er nøglen til at forstå, hvordan vi lever helhjertet, nyder livet sammen og gør verden til et bedre sted for vore efterkommere.
Med vanlig dedikation og indsigt vender Martin Herbst i DE SYV GLÆDER mængder af litterære og idéhistoriske sten i sin søgen efter sandheden om de syv dødssynder. Hvordan opstod traditionen om de syv dødssynder? Hvorfor har den spillet en afgørende rolle for det vestlige menneskes selvforståelse, dannelse og kultur? Hvem er de toneangivende dødssyndstænkere gennem historien? Var der andre end Martin Luther, der tog fejl, når de vendte de syv dødssynder ryggen? Og hvordan kan vi som moderne mennesker forstå os selv bedre og udvikle os godt ved at begribe de syv dødssynder til bunds? I DE SYV GLÆDER formidler Martin Herbst svarene på disse spørgsmål, og undervejs bliver det tydeligt, at læren de syv dødssynder ikke repræsenterer et uheldigt levn fra en mørk fortid, men en kilde til selverkendelse, spiritualitet og livsmod.
(90 min.; 4.500 kr. + transport)

2. Dovenskab – verdens største problem

I dag forbinder vi dovenskab med fysisk ugidelighed og ’dovneroberter’. Følgelig opfatter vi dovenskabens modsætning som flid og arbejdsom stræben. Tidligere havde man en mere kompleks forståelse af dovenskab, der var en af de syv dødssynder. Ifølge de egyptiske ørkenfædre, der levede i det fjerde århundrede, var dovenskab eller acedia ensbetydende med ugidelighed over for kærlighedens fordring i hjertet. Var man ramt af acedia, gad man hverken elske Gud, sin næste eller sig selv. Det kom til udslag på to måder. Dels i håbløshed og fortvivlelse; fænomener vi i dag forbinder med depression og livslede. Dels i rastløshed og overdreven aktivitetsniveau, som genkendes i vor tids produktivitetsmani og hyperaktivitet. Det opfordrer til nogle interessante spørgsmål. Er samfundet og verdens grundproblem i virkeligheden acedia? Hvordan kan ørkenfædrenes psykologi og den kristne menneskeforståelse være et berigende element i den omsiggribende diagnosekultur? Har vi mindre brug for terapeuter og mere brug for en besindelse på, hvad dovenskab i virkeligheden er, og hvordan man forholder sig til det på en konstruktiv og livsbekræftende måde?
Martin Herbst er sognepræst og forfatter til De syv glæder. Forstå det moderne menneske og de syv dødssynder. Cornfield Press, 2017. Se også martinherbst.dk.
(90 min.; 4.500 kr. + transport)

3. Den Guddommelige Komedie

Den Guddommelige Komedie er angiveligt verdenslitteraturens største værk. Hvad angår kommentarer, overgås komedien kun af Biblen. På den ene side er temaet enkelt. Det handler om, hvordan den guddommelige kærlighed, formidlet af Beatrice, muliggør Dantes rejse gennem de tre dødsriger; Helvedet, Purgatoriet og Paradiset. På den anden side er værket komplekst. I kraft af Dantes poetiske geni udgør teologi, filosofi, psykologi, historie, geografi, astronomi, mytologi, og politik en storslået symfoni. Ligesom Dante finder vej ved at tage den klassiske tradition (Vergil) i sin ’venstre’ hånd, og den kristne (Beatrice) i sin ’højre’, har man brug for vejledning til at orientere sig i Komedien. Men ligesom Vergil slipper Dantes hånd på toppen af Purgatoriet, og Beatrice gør det samme ved vejs ende i Paradiset, står det enhver frit at tolke værket med egen optik.
(90 min.; 4.500 kr. + transport)

4. Sunde og syge fælleskaber

Hvor går grænsen mellem det sunde og usunde menneskelige fællesskab? Den går ikke mellem ’os’ og ’de andre’; mellem ateister og religiøse, kristne og muslimer eller fortiden og nutiden. Skillelinjen mellem det sunde og syge fællesskab går, som nobelprisvinderen i litteratur, Alexander Solsjenitsyn udtrykte det i Gulag øhavet, ”gennem ethvert menneskes hjerte – og gennem alle menneskehjerter.” Når det ikke erkendes, opstår det usunde fællesskab. Det har tre kendetegn: For det første samles al autoritet i lederen. For det andet lever man i ’de færdige forklaringers paradis’ uden plads til tvivl. For det tredje forskanser man sig i et fælleskab uden selvkritik, hvor det altid er ’de andres skyld’, når noget går galt. Det er problemet med sekter, bander og fanatiske grupperinger. Men det optræder også i det såkaldte ’normale’ samfund. Hvordan kan man forholde sig ærligt og konstruktivt til det?
(90 min.; 4.500 kr. + transport)

5. Hjertets Sondring

I antik jødisk og græsk kultur betragtede man evnen til at sondre mellem godt og ondt som forudsætningen for det gode samfund. Man lokaliserede evnen i hjertet, fordi man betragtede hjertet som mødested for forståelse, vilje og følelser.
Med de egyptiske ørkenfædre, der levede i det fjerde århundrede, bliver hjertets sondring opgraderet til at være den største nådegave af dem alle, endog større end evnen til at profetere eller udføre mirakuløse helbredelser. For uden sondringens kunst er mennesket overladt til at være kastebold for lunefulde indskydelser eller tilfældige pres fra omverdenen. Efterfølgende bliver hjertets sondring en vigtig faktor for det europæiske menneskes dannelsesproces. Den fordrer en skelnen mellem laster og dyder, som vi eksempelvis ser det i traditionen om de syv dødssynder, der når sit højeste litterære udtryk i Dantes Guddommelige Komedie, der er verdens mest kommenterede enkeltværk.
Men hjertets sondring er ikke kun et spændende antikt og historisk fænomen. Den er et højaktuelt anliggende, der vedrører os alle. For hvis vi ikke lærer at sondre mellem godt og ondt, er vi prisgivet et samfund med mere kontrol, overvågning og diagnosticering på bekostning af individets frihed og værdighed. Ørkenfædrene havde ret. Hjertets sondring er den største nådegave af dem alle. Hvordan genvinder vi denne nådegave og lærer den videre til vore børn og efterkommere?
(90 min.; 4.500 kr. + transport)