Mette de Fine Licht

Kontakt: Skriveværkstedet, Brolæggerstræde 6, baghuset 1.tv., 1211 København K
Telefon: : 4160 1062
E-mail: mette@skrivevaerkstedet.dk
 

  1. For ung til kræft
  2. Skriv dit liv

Mette de Fine Licht (f. 1985); forfatter til Viljepigen - for ung til kræft; partner i Skriveværkstedet; journalist, forfatter og ghostwriter (medforfatter) til otte biografier og fagbøger; rådgiver forfattere i manuskripter og pr-strategier. underviser på journalist- og forfatterkurser; har læst på humaniora på RUC, strategisk kommunikation på Update (Mediehøjskolen) og coorporate communication på CBS (SIMIN).

Mette de Fine Licht holder foredrag i hele landet.

1. For ung til kræft

For ung til kræft er et gribende og ærligt foredrag om at være en ung pige midt i en alvorlig og uforståelig sygdom. Hør journalist og forfatter Mette de Fine Licht fortælle, hvordan hun som 16-årig fik konstateret en sjælden type kræft i benet. Den ene dag var hun en livsglad teenager; den næste var hun dødssyg. Imens vennerne festede sig igennem gymnasiet, kæmpede Mette med kemo, kræft og konstant kvalme - og med at være skaldet. For dét var næsten det allerværste for teenagepigen … Men Mette lod sig ikke knække. Hun købte en paryk, begyndte i 1.g og gjorde alt for at leve en så normal teenagetilværelse som muligt.
I sit foredrag fortæller Mette hele sin historie - fra sygdommens allerførste symptom til det at vende tilbage til livet efter sygdommen, som Mette gjorde for 12 år siden – for fuld styrke trods store ar på kroppen og sjælen og en metalprotese i det ene ben. Alligevel har hun formået at skabe sig det liv, hun altid har drømt om.
I dag er Mette de Fine Licht 28 år og partner i Skriveværkstedet, hvor hun arbejder som journalist, forfatter, ghostwriter og foredragsholder. Hendes vej og tempo op ad karrierestigen er både imponerende og dybt inspirerende, og det er svært ikke at lade sig smitte af viljepigens drive og lyst til livet uanset, om man har haft kræft eller ej.
(60-120 minutter; 4.000 kr. ekskl. transport)
 

2. Skriv dit liv

Hver femte dansker drømmer om at skrive en bog. Mange ønsker at skrive om noget selvoplevet – deres biografi eller erindringer – og andre ønsker at skrive en roman, som er baseret på en eller flere hændelser i deres liv. I foredraget, Skriv dit liv, fortæller forfatter Mette de Fine Licht om at finde modet til at gøre noget ved skrivehobbyen og om at forvandle en idé til en færdig bog, som hun selv har gjort hele ni gange. Hun afslører også, hvordan du kan få hul igennem forlagsmuren og få udgivet din bog.

Skriv dit liv er et praktisk foredrag med konkrete råd og tips til at:

• finde modet til at gøre noget ved skrivehobbyen
• forvandle en idé til en færdig bog
• undgå typiske faldgruber
• få hul igennem forlagsmuren
• udgive sin egen bog

Mette de Fine Licht er journalist, forfatter, foredragsholder og ghostwriter. Ud over at skrive sine egne bøger lever hun af at skrive andres bøger. Mette har stor erfaring med biografier, bøger fra den virkelige verden, bøger om selvudvikling og bøger om topledere i dansk erhvervsliv. I løbet af de seneste fem år har Mette skrevet otte bøger og hendes niende er på vej. Hendes egen biografi, Viljepigen – for ung til kræft, har opnået meget stor opmærksomhed i medierne og har ført til flere foredragsturneer over hele landet. Mette underviser desuden undervist på Skriveværkstedets forfatterkurser og giver manuskriptvejledning til forfatterspirer, lige som hun vejleder dem i udgivelsesstrategier og pr. I foredraget fortæller hun om at udleve sin forfatterdrøm – fra idé over skriveproces til bogudgivelse med fuld medieopmærksomhed – og om, hvad du selv kan gøre, hvis du brænder for at skrive.
(60-120 minutter; 4.000 kr. ekskl. transport)