Mickey Gjerris

Telefon: 2537 0385
E-mail: mickeygjerris@gmail.com
Se mere på www.mickeygjerris.dk 

  1. Hjælp til at dø – om aktiv dødshjælp, etik og kristendom
  2. Jorden brænder – om klimaforandringer, etik og kristendom
  3. Giv mig dit hjerte – om organdonation, etik og kristendom
  4. Mere end gener – om bioteknologi, etik og kristendom
  5. Når døden ikke kan fortrænges - Om at leve med kronisk sygdom

Aktiv dødshjælp, organdonation, prioritering i sundhedsvæsenet, klimaforandringer, fødevarespild, natursyn og økonomisk krise.

Der er nok at tænke over og diskutere i disse år. Hvordan balancerer vi de mange hensyn og hvorfor har vi så svært ved at gøre det, som vi godt ved, er det rigtige? Det er etiske spørgsmål, der handler om, hvad vi bør gøre af alt det, som vi kan gøre. Og spørgsmål, der udfordrer os til at diskutere spørgsmål om ansvar, skyld og det gode liv.

Mickey Gjerris er lektor i bioetik ved Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd. Han har udgivet en lang række bøger og artikler, senest Kød (2012) og Liv og magt (2012). Mickey er teolog, men arbejder ved Det Naturvidenskabelige Fakultet med emne som bioetik, medicinsk etik, klimaetik og videnskabsteori. Han har derfor en tværfaglig tilgang til de etiske spørgsmål og kan både beskrive og diskutere de ofte komplekse problemstillinger, så de blive tydelige og vedkommende. Mickey har de sidste 15 år holdt foredrag og undervist i en lang række sammenhænge og med en blanding af viden, diskussion og humor sat gang i refleksion og diskussion og anvendes ofte i medierne som ekspert og ”smagsdommer”.

Mickey Gjerris kommer i hele landet med foredrag.
Emnerne nedenfor er blot eksempler – andre kan aftales. Længde, form og honorar aftales fra gang til gang, så foredraget kan tilpasses jeres sogn

1. Hjælp til at dø – om aktiv dødshjælp, etik og kristendom

Debatten om aktiv dødshjælp rummer mange aspekter: Vores angst for smerte og død. Vores ret til at bestemme over eget liv. Vores opfattelse af, hvad der naturligt og hvad der ikke er det. Vores syn på os selv og hinanden. Foredraget beskriver de vigtigste argumenter for og imod aktiv dødshjælp og stiller spørgsmålet: Er der en hjælp til døden, der ikke indebærer at slå den anden ihjel? Og har vi som kristne et særligt svar på dette spørgsmål?

2. Jorden brænder – om klimaforandringer, etik og kristendom

Klimaforandringerne påvirker allerede i dag mennesker og natur negativt. Vi står foran en kæmpe udfordring. Ikke desto mindre tyder meget på, at vi har givet op allerede før vi fik begyndt. Forskernes advarsler overhøres, vi har ”klimakvalme” og samfundet styrer stadig blindt mod øget økonomisk vækst. Foredraget sætter skarpt på klimaforandringerne, diskuterer videnskaben bag de skræmmende forudsigelser og viser, hvorledes religiøse og etiske værdier kommer til at spille en afgørende rolle, hvis udfordringen skal kunne løftes.

3. Giv mig dit hjerte – om organdonation, etik og kristendom

Organdonation er en teknologi, der på en gang tager håbet fra de, der sidder og håber på det umulige ved deres kæres side og en teknologi, der giver håb til de, der ellers skulle dø. En teknologi, der kan hjælpe nogle, men også får os til at frygte, at lægerne går for langt i deres forsøg på at skaffe organer. Foredraget sætter skarpt på en række omdiskuterede etiske spørgsmål om organdonation og spørger om, hvordan vi skal vægte hensynet til de syge og deres kære i forhold til de døende og deres. Hvordan sikrer vi, at næstekærlighedens gave ikke bliver en pligt og fører til mere skade end gavn?

4. Mere end gener – om bioteknologi, etik og kristendom

Bioteknologien rejser mange etiske spørgsmål: Hvem skal bestemme, hvilke børn der skal fødes? Bør man klone mennesker? Skylder vi det tidlige menneskeliv respekt? Skal vi tage os af naturen for dens egen skyld? Ikke underligt, at mange tøver over for de nye muligheder og leder efter svar i traditionen. Men har kristendommen og kirken et særligt kristent svar på disse spørgsmål eller må vi, som alle andre, famle os frem i det bioteknologiske århundrede?

5. Når døden ikke kan fortrænges - Om at leve med kronisk sygdom

Vi skal alle dø. Det er på en gang den mest banale og den frygteligste sandhed af alle. De fleste af os lever dog vores daglige liv uden at tænke på dette. Vi lever vores liv med en åben fremtid. Udkaster planer, har forhåbninger og forventninger og bekymrer os om en fremtid af ubestemt varighed.
”Memento Mori” (husk du skal dø) sagde de gamle romere og i de danske middelalderkirker griner kranier ofte ad beskueren med samme besked. Livet bliver mere dyrebart, når man husker, at det kun er her for en stund. Så meget vi end kan frygte døden, kan vi alligevel se, at den er med til at give livet og kærligheden tyngde og værdi: Der er grund til at gribe dagene, for de er talte.
De fleste af os lever på samme tid med begge disse måder at forholde os til døden på. Vi på en gang glemmer og lever med den som en del af vores baggrundsbevidsthed. Livet leves på dødens baggrund – det er et uomgængeligt grundvilkår, men vi vil kun sjældent vide af det.
Rammes man af en kronisk sygdom bliver det sværere at leve sådan. Begrænsningerne, smerterne, de 100 små daglige påmindelser, angsten for døden og bekymringen for de nærmeste trænger lettere gennem hverdagens filter. En kronisk sygdom behøver ikke være livstruende for at ændre hele ens tilgang til livet og døden og rejse spørgsmål, som vi normalt ikke har så meget lyst til at tænke over. Man kan sige, at det at have en kronisk sygdom er at være konstant konfronteret med livets grundvilkår.
Oplægget vil diskutere forskellige forslag til, hvordan man kan leve med kronisk sygdom inden for rammerne af en livsfilosofisk tilgang til livet og døden og tillige spørge, hvordan vi kan skabe et rum til de spørgsmål, som dødens nærvær rejser for de levende.