Niels Ole Frederiksen

Kontakt: Brogade 4 B tv., 5500 Middelfart
Telefon: 2670 8957
E-mail: nof46@stofanet.dk
Hjemmeside: www.nof46.dk
 

  1. Født i Horsens Tugthus - Danmarks mest afgrænsede kirkesogn
  2. Er der vilje, er der vej
  3. Med Fuglen på Viljens Vej
  4. Ufortalte historier fra besættelsestiden
  5. Michael Tauber – en skæbnefortælling
  6. Christian X – skurk eller helt?
  7. Arbejderhøjskolen i Esbjerg – storhed og fald
  8. Er der et liv efter 65?
  9. Da lysekronen, faldt ned i lagkagen

Fhv. højskolelærer- og forstander. Nuværende: Foredragsholder m.m..

Jeg er født i det nu lukkede Horsens Tugthus i 1946. Min far var ikke indsat, men ansat. En lille men dog væsentlig forskel.
Jeg færdiggjorde en handelsuddannelse i 1966. Efter nogle år som kontorassistent bl.a. på Grønland og et højskoleophold kom jeg på seminariet, og blev i en alder af 29 år dimitteret som lærer fra Ribe Statsseminarium.
Siden 1975 har jeg været ansat som højskolelærer på forskellige højskoler, Jaruplund Højskole, Båring Højskole, Esbjerg Højskole og i 11 år var jeg højskoleforstander på Sdr. Felding Højskole.
Jeg er nu fhv. højskolelærer og forstander, men nuværende kursustilrettelægger, foredragsholder, medindehaver forlaget Friis og forfatter og medredaktør af flere bøger.

Jeg kommer gerne i hele landet.

Varighed efter aftale; nødvendige hjælpemidler: en PCer, fremviser til PowerPoint et lærred; (hvis ikke arrangøren har en PCer og fremviser, medbringer jeg selv nødvendigt udstyr.) Pris pr. foredrag kr. 3-4000 plus transport

1. Født i Horsens Tugthus - Danmarks mest afgrænsede kirkesogn

Om min barndom og opvækst i det nu nedlagte Horsens Statsfængsel eller som det almindeligvis hedder: ”Horsens Tugt­hus.” Mellem dette lidt mærkelige kirkesogns ydre afgrænsede hegn og det lukkede fængsels høje ringmure er jeg født i det nordvestlige soveværelse i en af anstaltens funktionærboliger. Jeg er døbt i dette sogns egen kirke - Fængselskirken. En personlig beretning om nogle af de folk jeg har mødt. Foredraget kombineres ofte med ”Er der vilje, er der vej”

2. Er der vilje, er der vej

Natten mellem den 22. og 23. december i 1949 undveg udbryder­kongen og pengeskabstyven Carl August Lorentzen Horsens Statsfængsel via en 18 meter lang tunnel. Det var en sensation, som gav genlyd over hele Danmark. Jeg var godt tre år i 1949, og jeg er vokset op med historien om Carl August Lorentzen. I 2006 skrev og udgav jeg en bog om Carl August Lorentzens fantastiske historie. Bogen og foredraget hedder: ”Er der vilje, er der vej.”
Det er en beretning om en mand, der besad store kreative evner, og hvis opfindsomhed ingen grænser kendte, når det gjaldt om at finde egnede flugtveje ud af fængselet. En byretsdommer gav ham engang følgende karakteristik: ”Når Lorentzen sidder inde, finder han alle mulige måder at undvige på, han er nærmest genial; men han er en middelmådighed, når han på fri fod skal forvalte sit liv.” Fra sin første fængselsdom i 1916 og til sin død i 1958 var det en vandring ud og ind af Horsens Statsfængsel.

3. Med Fuglen på Viljens Vej

Med udgangspunkt i min bog ”Rejse i dødens fodspor”, der handler om den nu afdøde fhv. folketingsmand Villy Fuglsangs gensyn med den tyske KZ-Stutthof, fortæller jeg om, hvordan Villy Fuglsang og hans kammerater over­levede mødet med dette ”menneskeskabte helvede”. KZ-Stutthof var en tilintetgørelseslejr, hvor fangerne skulle tilintetgøres gennem hårdt slavearbejde og sult. Overlevelsesprocenten i lejren var 10%. Men for de danske fangers vedkommende overlevede 90%. Grunden til overlevelsen var, at de danske fanger fik lov til at modtage Røde Kors pakker fra Danmark. Et paradoks: Fangerne fik lov til at modtage overlevelsespakker i en tilintetgørelseslejr!

4. Ufortalte historier fra besættelsestiden

Foredraget kommer ind på nogle af de skæbnehistorier, som aldrig har nået at blive nedskrevet i historiebøgerne. En af historierne handler om dengang ”Singapore faldt, men Sdr. Felding holdt” – om ”slaget” i Sdr. Felding i februar 1942. Det er fortællinger om svig, trofasthed, afsavn, mod og ranke holdninger. Hvorfor handlede man som man gjorde? Foredraget kommer også ind på, hvorfor vi bliver ved med at interessere os for besættelsesårene.

5. Michael Tauber – en skæbnefortælling

For ti år siden blev jeg via e-mail kontaktet af en amerikaner, der hedder Michael Tauber. Han ville gerne, om jeg kunne skaffe ham kontakt til nogle af de danskere, som havde siddet i den nazistiske kz-lejr Stutthof under krigen. Michael Tauber er født i Berlin i 1935 af jødiske forældre. Han blev sammen med sine forældre først deporteret til ghettoen i Lodz i Polen, senere i Auschwitz, hvorfra de på mirakuløs vis blev sendt videre til Stutthof. Michael var i 1944 kun 9 år gammel. Faderen døde umiddelbart efter deres ankomst til Stutthof, og moderen sad i lejrens kvindeafdeling. Michael var helt alene i verden. I Stutthof møder den 9 årige dreng den danske fange Axel Poulsen, som gavmildt delte sin Røde Kors Pakke med Michael. Det blev drengens redning. Efter befrielsen emigrerer Michael med sin mor til USA i 1948. Efter et langt liv med videnskabeligt arbejde i USAs rumfartsindustri går Michael på pension. Han får nu tid og trang til at opsøge sin egen fortid. Det er Michael Taubers beretning som formidles i denne skæbnefortælling.

6. Christian X – skurk eller helt?

Kong Christian X var ved sin personlige og politiske ind­blanding anledning til mange problemer. Blandt andet Påskekrisen 1920. Med sine handlinger var han tæt på at afsætte sig selv og dermed få afskaffet det danske monarki. Christian X var konge fra 1912 til 1947. Det var en dra­matisk tid. Første verdenskrig, salget af de Vestindiske Øer, Genforeningen 1920, økonomiske kriser, politiske trakasserier og ikke mindst den fem-årige tyske besæt­telse 1940 - 45. Ofte var kong Christian X selv årsag til sine vanskeligheder. Men med tiden og ikke mindst under den tyske besættelse blev han nærmest et ikon og samlingspunkt for befolk­ningen. Der er mange myter og legender om Christian X, som vil blive belyst i foredraget.

7. Arbejderhøjskolen i Esbjerg – storhed og fald

Socialisten J.P. Sundbo havde været elev på Askov Højskole i to vintre. Her så Sundbo, hvilken indflydelse højskolen havde på bønderkarlene. Han mente, at højskolen var en ideel skoleform for den opstigende arbejderklasse. Her skulle de få lærdom, livsoplysning og ikke mindst, skulle de komme styrket hjem i troen på, at de kunne være med til at ændre dette samfund i en demokratisk, social og retfærdig retning. Esbjerg Arbejderhøjskole nåede at fejre sin 100 års fødselsdag. Men tidernes ugunst og manglende visionær ledelse har nu fået højskolen lukket.
Efter foredraget vil vi synge sange fra Arbejder­sangbogen. Jeg medbringer sangtekster, som arrangøren i forvejen har fået tilsendt til mangfoldiggørelse. Hvis ikke man selv har en pianist, kan jeg skaffe en pianist. Man skal da regne med ekstra honorar på kr. 1200,-.

8. Er der et liv efter 65?

Foredraget, som vel snarere kan betegnes som et causeri om de mange muligheder og valg vi som pensionister har.
Jeg er fyldt 68 år, og er altså pr. den nugældende definition nået et godt stykke ind i folkepensions-alderen. Det mest åbenlyse ved min nye aldersstatus er, at jeg kan køre med DSB til halv pris og enkelte museer yder "Aldersrabat"!. Dog med visse undtagelser. Jeg har endnu ikke taget endelig stilling til min fremtid. Men jeg har gjort mig nogle tanker om hvad og hvordan min rolle, som pensionist vil være fremover.
Varer ca. times tid.
Hvis man ønsker en anden afdeling, kan jeg tilrettelægge en efterfølgende fællessang-time efter den nyeste Højskolesangbog - 18. udgave.
Hvis man ikke har en pianist, kan jeg skaffe en pianist, og arrangøren skal regne med et ekstra honorar på ca. kr. 12-1500,-.

9. Da lysekronen, faldt ned i lagkagen

Er et foredrag og nogle beretninger af Niels Ole Frederiksen.
Fordraget handler altså ikke om lagkager og lysekroner, men derimod om nogle historiske hændelser og begivenheder jeg selv har oplevet eller noget, jeg har været optaget af.
Det handler også om nogle enkeltpersoner, jeg har mødt i sit liv, og som har spillet en rolle i mit og mange andres liv.
Det er ikke faglig korrekt Danmarkshistorie. Men det er fortællinger fra de sidste 68 års Danmarkshistorie subjektivt betragtet og vurderet fra hvor jeg står i dag.
Foredraget kan tidsmæssigt varieres efter behov.
Jeg skal bruge et lærred eller lys væg, da jeg undervejs viser nogle billeder i PowerPoint.