Niels Johansen

Kontakt: Nordskrænten 19; 2980 Kokkedal
Telefon: 2613 9906
E-Mail: nielsjoh2980@gmail.com

  1. "Mormors dyne var udstoppet med hele høns"
  2. Fortæl dine erindringer
  3. Årgang 45 – Fredsbørn i krigens skygge
  4. Streger til et portræt af Peter og Paulus
  5. Dagen er en solopgang

Forfatter, salmedigter, foredragsholder og tidligere sognepræst.
Har udgivet romaner, noveller, fortællinger, digte, tillige med salmer og viser sammen med komponisten Werner Knudsen. Bidraget med salmer til Lysets utålmodighed (Unitas), Årets gang (Unitas), til Løgumklostersangbogen, til Skolesangbogen og Dansk sang. Har udgivet romanerne: ”Hvor lang var tiden, da vi var mindre? og romanen ”V for Victor” begge på (Unitas forlag) og ”Som himlen og havet af drengens billedbog” i år på (Eksistensen)

Kommer over hele landet. Uden for HT-området 3000 kr. Transport efter gældende takst.
Honorar: 2500 kr. Transport efter gældende takst.

1. "Mormors dyne var udstoppet med hele høns"

Husker du tyngden af den tunge røde dyne, der duftede køligt af viktualiekælderens søde æbler, saltet flæsk og overskud af kærlighed?
Tilbage til halvtresserne. Til første skoledag. Til danselærerindens: Kvik, kvik, slow! Til skolemadens våde konfektrosiner. Til skolebilletten til Paradis.
Jeg læser og genfortæller fra min bog ”Som himlen og havet – af drengens billedbog”.
Om bogen skrev man: ”Man bliver glad af at læse Niels Johansen” - ”Læserne får det hele i glimt – oftest i en lys tone, der luner og mange gange giver anledning til smil.” ”Livskloge erindringsglimt formidlet i øjenhøjde fra barnets perspektiv.”

2. Fortæl dine erindringer

”Nu taler folk, der ikke kan skrive deres erindringer om at lade sig udstoppe” skriver Knud Holst. Men jeg vil med mit foredrag prøve at inspirere til at skriv selv. Det er trods alt nemmere. Ikke en lang kronologisk fortælling, men måske kun de fem, seks, syv historier, som du brænder for at dine børn, børnebørn, oldebørn skal kende. For som Kerstin Ekman skriver: ”Erindringer er som kranse af lys”

3. Årgang 45 – Fredsbørn i krigens skygge

Hvordan var det at vokse op i krigens skygge? Med rationeringer? Utallige variationer af mælkemad? Med frygten blafredende i mørkelægningsgardinerne? Med historier fra besættelsen, der i drømme luskede ud af klædeskabet hos såvel os børn som voksne?
Ud fra min roman ”V for Victor” åbner jeg en familiekrønike, der tager os fra den ubekymrede og meget velhavende familie i tredivernes Hellerup til besættelsestidens modstandskamp med sine bitre omkostninger og sår; fra barndommens leg i gårdene på Nørrebro i 50’erne til studentereksamenen i 64.

4. Streger til et portræt af Peter og Paulus

Kom i øjenhøjde med to meget levende mennesker. Jeg har tegnet portrætter af de to kæmper i DR og i mine fortællinger og mit kirkespil, ”Den blinde fra Tarsus.”
Kan også bruges ved en aften med konfirmander og forældre.

5. Dagen er en solopgang

Lad os synge nye salmer og sange. Men har vi brug for nye salmer? Og hvorfor skriver vi salmedigtere, som vi gør? Indblik i salmeværkstedet.