PH-duo'en

Kontakt: Per Karlsson, Frederiksborgvej 54 4000 Roskilde
Telefon: 5018 5515
E-mail: perkarlsson@privat.dk
Facebook: PH-duoen

  1. Toner fra Himlen
  2. Alvorlig Sjov


PH-duo'en består af foredragsholder, guitarist og tidligere museumsinspektør Per Karlsson og kirkesanger ved Hvalsø Kirke, Helene Gerup.
Viseforedragene om Poul Henningsen og komponisten Kai Normann Andersen er baseret på historiske undersøgelser om arkitekt, journalist og revyforfatter Poul Henningsen og komponisten Kai Normann Andersen.

PH-duo'en afholder arrangementer i hele landet.

1. Toner fra Himlen

Viseforedrag om komponisten Kai Normann Andersen og hans plads i dansk musikliv og kulturhistorie. Han skrev over 600 melodier og var den mest betydende komponist inden for underholdningsmusikken.
Duo'en består af kirkesanger Helene Gerup, som synger viserne, og tidligere museumsinspektør Per Karlsson, der fortæller om Kai Normann og hans samtid og akkompagnerer på guitar.
Arrangementet består af en kort præsentation af Kai Normann Andersen efterfulgt af en musikalsk del med 15 af hans melodier fra 20erne, 30erne, 40erne, 50erne, som f.eks. "Du gamle måne", "Pige træd varsomt", "Man binder os på mund og hånd", Alle går rundt og forelsker sig" og "Musens sang".
I viseforedraget søges også svar på, hvorfor hans melodier blev folkeeje og så populære, som de blev. Mange af hans melodier bliver stadig spillet og huskes i dag.
Hver vise bliver introduceret med en fortælling om melodiernes tilblivelse og historiske baggrund. Der vil være mulighed for, at publikum kan synge med.
(90 min.; 4.000 kr. plus transport (3,54 kr./km.))

2. Alvorlig Sjov

Vise-foredrag om den kulturradikale arkitekt, journalist og forfatter Poul Henningsen og hans revyviser.
Ligesom PH gav udtryk for sine meninger i dagspressen, gav han også udtryk for sine meninger i sine revyviser. Revyviser skulle være "alvorlig sjov" og ikke bare harmløs underholdning.
I revyviserne hører man om hans meninger og holdninger til alle livets spørgsmål, herunder om ytringsfrihed, demokrati, moral og etik. Både som journalist og som revyforfatter blev han en vigtig aktør i den værdidebat, som udspillede sig i mellemkrigstidens danske samfund.
Vise-foredraget består af en kort præsentation af PH. Herefter synger Helene viserne akkompagneret af Per på guitar, 13 PH-viser fra forskellige revyer i 1930erne og 40erne, herunder blandt andre: "Ta´og kys det hele fra mig", "Den offentlige mening", "Man binder os på mund og hånd", "I dit korte liv". Hver vise bliver introduceret med en forklaring på visens indhold og historiske kontekst.
(90 min.; 4.000 kr. plus transport (3,54 kr./km.))