Pia Fris Laneth

Kontakt: Magnoliavej 16, 2000 Frederiksberg
Telefon: 2246 4339
E-mail: piafrislaneth@gmail.com
Hjemmeside:  https://piafrislaneth.dk

  1. 50-året for 1968: Privatbil, P-piller, Papillotter
  2. Emma Gad – Takt og tone i 100 år
  3. Reformationen – Luthers Käthe og andre kvindfolk
  4. 1915 – Da kvinder og tyende fik stemmeret
  5. Lillys Danmarkshistorie


Journalist, forfatter og en ypperlig fortæller.
Pia Fris Laneth debuterede med bestselleren ”Lillys Danmarkshistorie”, som hun modtog både LO’s kulturpris og KRAKA-prisen for. Hendes seneste bog ”1915 – da kvinder og tyende” vandt Weekendavisens litteraturpris og Statens kunstfond præmierede den som en af årets bedst bøger. Udover at være en anerkendt forfatter er Pia også en sjov, uforudsigelig og ikke mindst velformuleret foredragsholder, der leverer sine fortællinger på en nærværende og medrivende måde, så publikum ikke kan undgå at blive fanget! Se referencer nederst.

Pia Fris Laneth holder foredrag i hele landet.

1. 50-året for 1968: Privatbil, P-piller, Papillotter

En sørgmunter fortælling om 1960’erne, hvor den økonomiske velstand, privatbilismen og den seksuelle frigørelse eksploderede. Kvinder rationaliserede morgentoilettet med elektriske Carmencurlers, og husmødre insisterede på at tjene deres egne penge. P-pillen, kvinders lønarbejde og offentlig børnepasning ændrede familielivet for altid. Traditionelle autoritetsforhold revnede – unge gjorde oprør mod ældre, studenter mod professorer, sorte mod hvide, kolonier mod kolonimagter, kvinder mod mænd … og Rødstrømpebevægelsen ventede lige om hjørnet.

2. Emma Gad – Takt og tone i 100 år

”Lad dem ikke helt beherske af deres telefon, men sæt den ud af virksomhed under et måltid sammen med gæster og under en vigtig samtale.”
I 1918 fylder Emma Gads uopslidelige ”Takt og Tone” 100 år. Foredraget portrætterer en usædvanlig kvinde i en tumultarisk periode af danmarkshistorien. Emma Gad var dramatiker, journalist – og admiralinde! I hendes etikettebog fra gullaschtidens Danmark kunne opkomlinge og andet godtfolk orientere sig om sociale spilleregler i samfundets øvre sociale lag – regler, som i høj grad satte normerne for god opførsel i resten af samfundet.
1918 er samtidig 50-året for 1968, som er blevet synonymt med det oprør, der kastede vrag på autoritære traditioner såvel som på autoriteter og normer for arbejds- og familieliv .
Jubilæerne er en god anledning til at tænke over, hvordan normerne for menneskeligt samkvem har ændret sig – til det værre og bedre, men først og fremmest til noget helt andet.

3. Reformationen – Luthers Käthe og andre kvindfolk

»Gud har givet kvinden brede hofter og en stor bag, for at hun skal sidde stille og passe sit hjem,« skrev Martin Luther.
Katharina von Bora fik ham på andre tanker. Hun flygtede fra sit kloster sammen med en gruppe nonner, som var inspireret af Luthers oprør mod Pavekirken – og så giftede hun sig med Luther fik seks børn.
Hr. Käthe, kaldte Luther sin kone i drillende respekt for hendes kompetente styring af deres store husholdning i det gamle augustinerkloster i Wittenberg. Katharina drev landbrug, kvægavl og bryggeri og havde Luthers mange studenter og gæster på kost.
Reformationen blev på mange områder et tilbageslag for kvinders rettigheder. Men hr. og fru Luthers ægteskab blev et forbillede for protestantiske familier: En grundlæggende accept af, at mand og kvinde er lige for Gud.
Århundreder efter reformationen banede protestantismens menneskesyn vejen for, at kvinder fik borgerlige rettigheder på lige fod med mænd. Kirken forandrede sig til et værdigt åndeligt rum for begge køn, hvor kvinder hoppede i præstekjolen og steg op på prædikestolen.

4. 1915 – Da kvinder og tyende fik stemmeret

I 1918 stemte danske kvinder og tjenestefolk for første gang til et folketingsvalg. Da kong Frederik 7. underskrev Danmarks første Grundlov i 1849, var det nemlig kun 15 procent af befolkningen, som fik stemmeret. At kvinder, tyende og fattige mænd ikke skulle have valgret var en selvfølge – men halvtreds-tres år senere var det blevet lige så selvfølgeligt, at de skulle.
Pia Fris Laneth fortæller om de kvinder og mænd, som kæmpede for denne kolossale demokratiske holdningsændring.
Det er en historie fuld af personligheder: viljestærke hattedamer og arbejderkvinder, farverige bonde- og arbejderledere, feministiske mænd og videbegærlige kvinder.
En fortælling om, hvordan Danmark blev et demokratisk land.

5. Lillys Danmarkshistorie

En evergreen: Pia Fris Laneth fortæller 150 års danmarkshistorie som en sprudlende familiekrønike. Oldemødre med store børneflokke knokler hele livet for at holde sulten fra døren, først som umyndigt tyende, siden som gifte koner uden stemmeret og forældremyndighed over deres børn. Mormoren fra en fattig, jysk landsby er på nippet til at dø i barselsseng, farmoren vokser op i et selvbevidst arbejdermiljø i et af Københavns brokvarterer og forsørger sine uægte børn med symaskinen, indtil hun finder sit livs kærlighed. Forfatterens mor, Lilly, en drømmer fra et indremissionsk hedesogn, bliver født i 1930 og kommer i ulykke som syttenårig. Hun foretager den lange rejse fra roemarkerne til velfærdsdanmarks køkkenmaskiner og charterrejser. Hendes døtre uddanner sig, de vælger traditionelle mandejob og er økonomisk selvstændige.
Kort sagt masser af stolt kvindelig livskraft i en nærværende danmarksfortælling om kjolernes længde, lønnens størrelse, prævention, menstruation og kvindekamp for retten til at være statsborger, for frihed - og sjov.
Pia modtog LO’s store kulturpris og Kraka-prisen for denne levende fortælling om arbejder- og bondekvinders livsvilkår.
Folketeatret dramatiserede bogen i 2015, og forestillingen turnerede i to sæsoner for fulde begejstrede teatersale.

Anbefalinger af foredrag:
Ypperlig fortæller
”Pia Fris Laneth er ganske enkelt en ypperlig fortæller, der med sit nærvær og store sprogtalent formår at tryllebinde sine tilhørere – ung som gammel. Det var en sjældent opløftende og stemningsfuld højskoleaften. Foredragssalen var fyldt til bristepunktet med højskolelever og folk fra lokalsamfundet. Aldersspredningen gik fra 18 ca. 90, og alle sad helt fremme på stolen og lyttede til et stykke levende og vedkommende danmarkshistorie, der på mesterlig vis blandede et slægtshistorisk spor med den store historiske udvikling de sidste 150 år.”
Jørgen Carlsen, forstander for Testrup Højskole

En stor fortæller på Pandrup Bibliotek
”Pia Fris Laneth viste sig at være en blændende fortæller, som uden den mindste lille lap af et manuskript, og uden at anstrenge sig, kunne holde sit publikum fanget af sine spændende beretninger om et Danmark i forandring fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.”
Jytta Eriksen, Lokalavisen Sydvest

Fuldt hus i Vorbasse
”Der var dækket til godt 50. De havde håbet på 100, men de havde aldrig drømt om, at de skulle klemme godt 150 gæster ind i salen på Vorbasse Kro. Pia Fris Laneth skulle vise sig at være en levende og glad fortæller.”
Anette Jorsal, Jyske Vestkysten.

Fotokredit: Peter Tygesen