Pia Fris Laneth

Kontakt: Magnoliavej 16, 2000 Frederiksberg
Telefon: 2246 4339
E-mail: piafrislaneth@gmail.com
Hjemmeside:  https://piafrislaneth.wordpress.com/

  1. Reformationen – Luthers Käthe og andre kvindfolk
  2. 1915 – Da kvinder og tyende fik stemmeret
  3. Lillys Danmarkshistorie
  4. Danske Modstandskvinder
  5. Respekt - fra filantropi til frivilligt socialt arbejde


Journalist, forfatter og en ypperlig fortæller.
Pia Fris Laneth debuterede med bestselleren ”Lillys Danmarkshistorie”, som hun modtog både LO’s kulturpris og KRAKA-prisen for. Hendes seneste bog ”1915 – da kvinder og tyende” vandt Weekendavisens litteraturpris og Statens kunstfond præmierede den som en af årets bedst bøger. I 2012 blev hun indstillet til Cavling-prisen for dokumentar-serien Danske Modstandskvinder. Udover at være en anerkendt forfatter og dokumentarist er Pia også en sjov, skarp, uforudsigelig og ikke mindst velformuleret foredragsholder, der leverer sine fortællinger på en nærværende og medrivende måde, så publikum ikke kan undgå at blive fanget! Se referencer nederst.

Pia Fris Laneth holder froedrag i hele landet.

1. Reformationen – Luthers Käthe og andre kvindfolk

Nyt foredrag i forbindelse med reformationsjubilæet 2017. »Gud har givet kvinden brede hofter og en stor bag, for at hun skal sidde stille og passe sit hjem,« skrev Luther.
Nonnen Katharina von Bora fik ham på andre tanker. Hun flygtede fra sit kloster sammen med en gruppe nonner, som var inspireret af Luthers oprør mod Pavekirken. I 1525 giftede Luther og Katharina sig og fik seks børn. Ægteskabet mellem den forhenværende munk og nonne var en moralsk katastrofe i samtidens øjne – men fuld af kærlighed.
Hr. Käthe, kaldte Luther sin kone i drillende respekt for hendes kompetente styring af deres store husholdning i det gamle augustinerkloster i Wittenberg. Katharina drev landbrug, kvægavl og bryggeri og havde Luthers mange studenter og gæster på kost. Under pesten drev hun også et hospice, hvor hun og kvindelige ansatte plejede de syge.
Efter et års ægteskab skrev Luther til en ven: »Der er ingen binding på jorden så sød, ej heller nogen adskillelse så bitter, som den, der forekommer i et godt ægteskab.«
Katharina var viljestærk, karakterfast, veluddannet og på mange måder sin mands jævnbyrdige. Stik mod lov og sædvane gjorde Luther i sit testamente Katharina til enearving og børnenes formynder. Da han døde i nedlagde Katarinas fjender indsigelse imod testamentet, og familien mistede vigtige indkomstkilder.
Reformationen blev på mange områder et tilbageslag for kvinders rettigheder. Men hr. og fru Luthers ægteskab blev et forbillede for protestantiske familier: En grundlæggende accept af, at mand og kvinde er lige for Gud.
I romantikkens Danmark talte ikke mindst Grundtvig for, at de to køns forskellighed i vekselvirkning kan og bør styrke hinanden og gå op i en højere enhed. Han kritiserede den lærde kultur, der prioriterer det mandlige, gør fornuften kold og tilsidesætter den varme og hjertelige kvindelige fornuft.
Århundreder efter reformationen banede protestantismens menneskesyn vejen for, at kvinder fik borgerlige rettigheder på lige fod med mænd, og for at kirken forandrede sig til et værdigt åndeligt rum for begge køn – hvor kvinder hoppede i præstekjolen og steg op på prædikestolen.

2. 1915 – Da kvinder og tyende fik stemmeret

En fortælling om, hvordan Danmark blev et demokratisk land. Da kong Frederik 7. underskrev Danmarks første Grundlov i 1849, fik kun 15 procent af befolkningen stemmeret. Det var en selvfølge, at kvinder, tyende og fattige mænd ikke skulle have valgret – og halvtreds år senere var det lige så selvfølgeligt, at de skulle.
Pia Fris Laneth fortæller om de kvinder og mænd, som kæmpede for denne kolossale demokratiske holdningsændring. De forlangte, at alle myndige borgere skulle have ret til at deltage i statens og kommunernes politiske liv – uanset om de var mænd eller kvinder, gifte eller ugifte, højt eller lavtlønnede, herskab eller tjenestefolk. Omdrejningspunktet er kvindernes kamp for borgerrettigheder. Og fordi kvinder altid tilhører et socialt lag i samfundet, fortæller Pia Fris Laneth om deres lange, seje arbejde for ligestilling i lyset af bøndernes og arbejdernes kamp for demokratisk indflydelse. Det er en historie fuld af personligheder: viljestærke hattedamer og arbejderkvinder, farverige bonde- og arbejderledere, feministiske mænd og videbegærlige kvinder.
Foredraget bygger Pia Fris Laneths bog "1915 - Da kvinder og tyende blev borgere", som hun bl.a. modtog Weekendavisens litteraturpris 2015 for.

3. Lillys Danmarkshistorie

Pia Fris Laneth fortæller 150 års danmarkshistorie som en sprudlende familiekrønike. Oldemødre med store børneflokke knokler hele livet for at holde sulten fra døren, først som umyndigt tyende, siden som gifte koner uden stemmeret og forældremyndighed over deres børn. Mormoren fra en fattig, jysk landsby er på nippet til at dø i barselsseng, farmoren vokser op i et selvbevidst arbejdermiljø i et af Københavns brokvarterer og forsørger sine uægte børn med symaskinen, indtil hun finder sit livs kærlighed. Forfatterens mor, Lilly, en drømmer fra et indremissionsk hedesogn, bliver født i 1930 og kommer i ulykke som syttenårig. Hun foretager den lange rejse fra roemarkerne til velfærdsdanmarks køkkenmaskiner og charterrejser. Hendes døtre uddanner sig, de vælger traditionelle mandejob og er økonomisk selvstændige.
Kort sagt masser af stolt kvindelig livskraft i en nærværende danmarksfortælling om kjolernes længde, lønnens størrelse, prævention, menstruation og kvindekamp for retten til at være statsborger, for frihed - og sjov. Pia modtog LO’s store kulturpris og Kraka-prisen for denne levende fortælling om arbejder- og bondekvinders livsvilkår.
Folketeatret dramatiserede bogen i 2015, den gik for fulde begejstrede teatersale, og stykket turnerer igen i efteråret 2016.

4. Danske Modstandskvinder

En dramatisk og vedkommende beretning om kvinder, der satte livet ind for Danmarks frihed. Pia Fris Laneth har interviewet gamle kvindelige modstandsfolk. Nogle deltog i sabotage af jernbaner og fabriksanlæg. Andre transporterede våben, var logiværter for jødiske flygtninge og faldskærmsfolk, eller de opsporede stikkere og fremskaffede falske identitetskort. Atter andre trykte og uddelte illegale blade og bøger. Det er fortællinger om personligt mod og etiske dilemmaer, om 700 kvinder, der blev fanget af Gestapo og endte i Frøslevlejren, om kammerater, der blev stukket og henrettet eller døde i tyske koncentrationslejre.
Pia Fris Laneth debuterede i 2012 som filminstruktør med den tre-delte dokumentarserie Danske Kvinder i Modstandsbevægelsen. Serien blev sendt på DR til klapsalver fra anmelderne, og Laneth blev sammen med sin medinstruktør, Li Vilstrup, indstillet til Cavlingprisen. I forbindelse med foredraget vises et afsnit eller uddrag af flere afsnit. I forbindelse med heldags- eller weekendarrangementer kan man se hele serien og få den store fortælling og debat om modstandsbevægelsen.

5. Respekt – fra filantropi til frivilligt socialt arbejde

Den glemte historie om kristne filantropers kolossale betydning for den moderne velfærdsstat. For hundrede år siden var Vesterbro og Nørrebro møgbeskidte, fattige arbejderkvarterer, hvor pæne mennesker sjældent satte deres ben. Her rykkede indre missionske vækkelsesprædikanter ind for at udbrede Guds ord og bygge kirker. Hele 8 ud af Vesterbros 10 kirker blev rejst for penge og samlet ind af Kirkefondens indre missionske ildsjæle. Snart fandt de ud af, at Guds ord lettere fandt vej til menneskenes hjerter, hvis ordet fulgtes af barmhjertige gerninger. Menighederne i København opbyggede et vidt forgrenet filantropisk arbejde med børnehaver, hjem for faldne kvinder, drukkenbolte og hjemløse, en gårdmission og en værtshusmission og meget, meget mere.
Dette enorme frivillige sociale arbejde blev drevet af ildsjæle, der ofte kom i verbalt slagsmål med det unge Socialdemokrati, som hånligt kaldte religion for ’Opium for folket’ og missionærerne for Helvedeshunde og Svovlprædikanter. Efter årtiers kamp om arbejdernes sjæle blev begge parter mere forsonlige og trak fra 30’erne på samme hammel i socialpolitikken. Indre Missions store rolle i opbygningen af den moderne velfærdsstat er en næsten glemt, men fuldstændig fantastisk historie.

Pressen skrev om Pia’s bog ”Respekt – historier fra Settlementet”:
”Respekt for Pia Fris Laneths grundige og interessante bog” – ”Foretagsomme præster, lægmænd og lægkvinder fra Indre mission får oprejsning i Pia Fris Laneths jubilæumsbog om Settlementet ... Som i hendes Lillys danmarkshistorie veksler den store historie med den lille, og hun taber aldrig mennesker af syne. De er tilstede over alt i bogen med fotografier og spændende, rørende, personlige historier.” Pernille Stensgaard, Weekendavisen
En vigtig, omend ofte overset del af danmarkshistorien”- ”Pia Fris Laneth har skrevet en fremragende bog om ildsjæle, arbejdere, akademikere, arbejdsløse og drukkenbolte. Med andre ord om hundrede års dansk socialpolitik med afsæt i Vesterbro.” Egon Clausen, Information

Anbefalinger af foredrag:
Ypperlig fortæller
”Pia Fris Laneth er ganske enkelt en ypperlig fortæller, der med sit nærvær og store sprogtalent formår at tryllebinde sine tilhørere – ung som gammel. Det var en sjældent opløftende og stemningsfuld højskoleaften. Foredragssalen var fyldt til bristepunktet med højskolelever og folk fra lokalsamfundet. Aldersspredningen gik fra 18 ca. 90, og alle sad helt fremme på stolen og lyttede til et stykke levende og vedkommende danmarkshistorie, der på mesterlig vis blandede et slægtshistorisk spor med den store historiske udvikling de sidste 150 år. Pia Fris Laneth har allerede opnået stor anerkendelse for værket ”Lillys danmarkshistorie”. Vi, der har hørt hende ”live”, kan bekræfte, at hendes mundtlige fortælling er helt på højde med bogen.”

Jørgen Carlsen, forstander for Testrup Højskole

En stor fortæller på Pandrup Bibliotek
”Pia Fris Laneth viste sig at være en blændende fortæller, som uden den mindste lille lap af et manuskript, og uden at anstrenge sig, kunne holde sit publikum fanget af sine spændende beretninger om et Danmark i forandring fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.”

Jytta Eriksen, Lokalavisen Sydvest

Fuldt hus i Vorbasse
”Der var dækket til godt 50. De havde håbet på 100, men de havde aldrig drømt om, at de skulle klemme godt 150 gæster ind i salen på Vorbasse Kro. Pia Fris Laneth skulle vise sig at være en levende og glad fortæller.”

Anette Jorsal, Jyske Vestkysten.

Fotokredit: Peter Tygesen