Poul Raaby

Kontakt: Blåbærvænget 6, 8660 Skanderborg
Telefon: 2343 1751
E-mail: pora@km.dk 
Hjemmeside: www.salmemelodier.dk 

  1. Salmer i et nyt lys – foredrag og fællessang
  2. Lyt og syng til nye salmemelodier – koncert og fællessang


Komponist Poul Raaby har de seneste 10 år lavet ny melodi til 200 af salmerne i salmebogen. Et udpluk af disse præsenteres ved sognearrangementer o.l. landet rundt – dels som en blanding af foredrag, koncert og fællessang og dels som egentlig koncert.

111 af melodierne er udgivet i de to nodesamlinger: Supplement til koralbog 54 nye melodier og Supplement 2 til koralbog 57 nye melodier.
43 af melodierne er udgivet på to CD’er: - Salmer i et nyt lys med NordSang – 13 nye melodier med kor og Niels Nøragers Trio og
- Salmer i et nyt lys – 40 nye melodier med Fie

Lyt og se mere: www.salmemelodier.dk 

Et udpluk fra anmeldelserne:
- En samling gode, melodiske og vel-harmoniserede salmer, som fortjener at blive bredt ud (Komponist Erik Sommer)
- Utroligt i ørefaldende kompositioner og meget nemme at synge (Sognepræst Merete Lei)
- En forunderlig samling af nye melodier (Dirigent Mogens Dahl)
- Et imponerende stykke arbejde (PO-bladet)
- Her er tale om kvalitet og et frisk musikalsk pust ind en ærværdig tradition (Johannes Konstantin Neergaard, FRIK)
- Sangbare og opfindsomme (Organistforeningens blad)
- Raaby fortjener mere end ét klap på skulderen (Forstander og præst Jens Maibom Pedersen)
- Melodien til DDS 171 er en lille perle (Organist og komponist Georg Klinting)

Poul Raaby afholder arrangementer i hele landet.

1. Salmer i et nyt lys – foredrag og fællessang

En præst spurgte mig engang, om jeg ikke nok ville skrive en ny melodi til nr. 213 i salmebogen, for den der er i salmebogen, er ubrugelig………
Mange præster fravælger faktisk salmer pga. en dårlig melodi, selvom salmeteksten ellers passer godt til søndagens tekst!.......
I et musikalsk foredrag fortæller jeg om baggrunden for hvorfor og hvordan, de mange nye melodier er blevet til. Med hjælp fra klaver, guitar og sangerinden Fie Pilgaard præsenteres et udpluk af de mange nye melodier – og normalt er det svært for tilhørerne ikke at synge med!
Fie er konservatorieuddannet sanger og korleder - og i øvrigt datter af komponisten.
www.salmemelodier.dk kan man lytte til Fies sang akkompagneret på klaver af Poul Raaby.
Det lokale kor kan gerne medvirke.
Kormateriale kan findes på www.salmemelodier.dk under overskriften ”kor”.
(90-180 min.; kr. 4500 + transport)
Foredraget er tidligere afholdt i: Div. sogne som f.eks. Vejen, Elling, Vejle, Hørning, Løget, Solbjerg M, Voerladegaard, Nr. Asmindrup, Tylstrup, Them, Vorbasse, Lolland, Nykøbing Mors, Stilling, Nykøbing S, Stjær og Langeland samt Y’s Men Skanderborg, Hillerslev og Løjt Lands Foredragsrække m.fl.

2. Lyt og syng til nye salmemelodier – koncert og fællessang

Carl Nielsen gjorde det, Thomas Laub gjorde det, og nu gør Poul Raaby det også – skriver masser af nye melodier til salmebogen.
Disse nye iørefaldende melodier præsenteres på 4 forskellige måder:
1. Koncert med operasangeren Anja Rossau, akkompagneret af Poul Raaby på klaver/orgel. Anja Rossau er diplomuddannet klassisk sopran fra The Royal Academy of Music, London og har turneret verden rundt som operasanger
(60-90 min.; kr. 6000 + transport)
2. Koncert med rytmisk band, udsprunget fra det Jyske Musikkonservatorium.
Guitar: Thomas Thaarup
Bas: Nikolai Hvillum
Trommer: Christian Djernes
Klaver: Poul Raaby
Sangerinde: Fie Pilgaard
(90-120 min.; kr. 9000 + transport)
3. Koncert med NordSang
 – et af Danmarks bedste kor, ledet af Alice Vestergaard (modtog en guld- og en sølvmedalje ved World Choir Games i Sydafrika 2018). På www.salmemelodier.dk kan man lytte til NordSangs smukke sang.
(60-90 min.: kr. 8.000 + transport)
4. Koncert, fællessang og fortælling med sangerinden Fie Pilgaard og Poul Raaby.
Fie er konservatorieuddannet sanger og korleder - og i øvrigt datter af komponisten.
I 2014 fik hun tildelt konservatoriets største legat.
(90-180 min.; kr. 4500 + transport)
Det lokale kor kan gerne medvirke. Kormateriale kan findes på www.salmemelodier.dk under overskriften ”kor”.
Koncerter er tidligere afholdt i: Danske Kirkedage i Aalborg, Himmelske Dage i København, Teologiens Døgn i Aarhus, Nakskov, Holstebro, Aarhus, Odder, Hasle, Kolding, Odense, Nr. Kirkeby, Thisted, Hylke, Højvangen Skanderborg, FDFs landslejr m.fl.

Sognepræst efter en sogneaften i Horslunde:
Mange, mange tak for en meget spændende og sangglad aften! Dine kompositioner er utrolig iørefaldende og meget nemme at synge.
Merete Lei, sognepræst Horslunde

Deltager ved en sogneaften i Stenløse, Odense:
Den dygtige komponist Poul Raaby og hans medbragte sanglærkedatter Fie gav os en berigende aften sammen, klædte hinanden godt og lod os hygge os med dem.
80-årige musiker Helga Astrup Petersen, Odense

Menighedsrådsformand efter en sogneaften i Resen sogn, Skive:
Vi havde en uforglemmelig aften med Poul og Fie. Vi havde set meget frem til at have deres besøg, og jeg kan på de fremmødtes vegne utvetydigt udtrykke den største anerkendelse af deres fælles præstation. De levede til fulde op til forventningerne.
Det var meget forfriskende at opleve den store entusiasme og musikalske begavelse med lyst og evne til at skabe fornyelse i salmesangen.
Poul Raaby arbejder med stor følsomhed og respekt over for den kirkelige salmetradition, hvor det stod lysende klart, hvor han satte sine begrænsninger, så evt. fornyelse ikke fremstod blot for fornyelsens skyld. Men netop som en reaktion mod en række salmemelodiers dræbende kedsommelighed.
Det ligger Poul Raaby fjernt med forsøg på at begå "helligbrøde" mod gamle elskede melodier af høj kvalitet.
Den røde tråd i præsentationen var netop, at kirkens gode og glade budskab også fortjener lyse og glade toner.
Det var den almindelige oplevelse, at Poul Raabys tillæg til Koralbogen, kan bidrage til at give større bredde i salmevalget for præster og organister. Det er dermed et rigtig god supplement til det bestående.
Poul Raaby er ualmindelig godt hjulpet af sin datter Fie, hvis smukke og lyse sang betog os meget.
Svend Sandfeld, menighedsrådsformand Resen, Skive

Sognepræst efter en sogneaften i Skorup præstegård:
Vi havde en fornøjelig aften med Poul Raaby. Han brænder for sit stof og delte med lune og gode historier ud af en smuk buket af sine nye salmemelodier til os. Han er god til at få forsamlingen med og til at få løsnet stemmebåndene. Vi nød at synge de forskellige salmer og at høre om hans spændende arbejde med melodierne. Spørgsmål og svar lød muntert gennem lokalet, og vi gik alle sammen glade og syngende hjem.
Til alle menigheder, der kan lide at synge, kan jeg anbefale en sogneaften med Poul Raaby.
Gerda Neergaard Jessen, sognepræst i Skorup og Tvillum