Poul og Birgitte Nygaard

Kontakt: Østre Allé 41, 9000 Aalborg
Telefon: 9884 1893
E-mail: famnyg@tdcadsl.dk

Hjemmeside: www.birgittenygaard.dk

  1. "Kærlighed gør ikke blind"
    Om at leve i et parforhold

  2. Familieliv. Hvad er en lykkelig familie?

  3. Familieliv i sorg

  4. Nærvær i samværet med børn - Hvordan snakker vi med børnene?

  5. Børn og unge i sorg er ofte ensomme børn og unge

  6. Efterladt efter selvmord

  7. Søskende - til syge og handicappede

Praktiserende læge og Familieterapeut Vi er fra 1957 og 1954, gift i 1976 og har tre sønner. Birgitte er Familieterapeut og  har klinik i Pouls lægepraksis i Aalborg.
Birgitte har altid arbejdet med børn / familier der har brug for særlig omsorg, kræftsyge børn og plejebørn
Sammen leder vi sorggrupper.
Vores fritid har været brugt på FDF og Kirkens Korshær.

Poul og Birgitte Nygaard holder foredrag i hele landet.

1. "Kærlighed gør ikke blind"
Om at leve i et parforhold

Foredraget tager udgangspunkt i bogen af samme navn, skrevet af os.
Bogen udkom på Unitas forlag februar 2009.
Nedenfor anbefaling af bogen fra vores supervisor Lis Hilgaard, Hals.
"Ægteparret, pædagog /psykoterapeut Birgitte Nygaard og læge Poul Nygaard, har skrevet denne lille brugsbog.
De har været gift med hinanden i 30 år, har en familie sammen og har også i mange år undervist sammen. De har bl.a. undervist i Prep, et pædagogisk kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres parforhold, i sorggrupper for børn og familier, der har mistet nærstående familiemedlemmer, i foreningen Savn, en pårørendeforening for indsatte i fængsel, ligesom de begge har en omfattende rådgivningspraksis mv.
De brænder for temaet, er båret af en optimisme og tro på, at det kan nytte at tænke sig om og investere i sit parforhold. De sammenligner det at tage vare på sit parforhold med at være omhyggelig med at vedligeholde sin bil eller andre redskaber i hjemmet. Det går ikke uden at udvise omhu.
Forfatterne deler deres bog op i temaer, f. eks. at bevare kærligheden -sjov, glæde og venskab - kærlighedens sprog- samtalen.
Selvom det livgivende og positive gennemsyrer deres erfaringsmateriale, lægger de i andre temaer op til, at det svære, det mørke og problemfyldte også skal have den nødvendige plads i familien og i parforholdet. Temaer som voldsomme ændringer i parforholdet - uhensigtmæssig adfærd - den sammenbragte familie præsenteres.
Dette fordi forfatterne ønsker at komme dybere ned i samlivets basale forudsætning: at nå hinanden, aldrig at føle sig forladt og uønsket, også selvom det kan være nødvendigt at vende ryggen til hinanden og følge egne veje en tid.
Bogen er bygget op på personlige historier, hvor forfatterne ærligt fortæller om de klemmer, de selv har været i og været vidne til og hvordan de har slidt sig ud af problemerne.. De udtrykker meget naturligt og selvfølgeligt, at de evigt harmoniske og problemløse familier ikke findes, det er en illusion, som ganske vist bliver markedsført i mange sammenhænge.
De anviser konkrete og praktiske måder at arbejde på at finde frem til hinanden. De siger således? at det er i relationen kærligheden viser sig, det er her vores kærlige tanker bliver til kærlige handlinger eller det modsatte?.
Det er disse refleksioner og forslag til handling der gør bogen velegnet som brugsbog. Det kan være inspirerende og måske også hjælpsomt, dersom familier, par eller nære venner udvælger et kapitel og diskuterer egne forhold udfra en sådan ramme.
Der er ikke noget "damebladsrådgivning" i forfatternes præsentation og forarbejdning af valgte problemstillinger Det ses også tydeligt, at begge forfattere har en solid og bred teoretisk baggrund.
Forfatterne redegør for deres værdiorientering på en overbevisende og jordnær måde. De bekender sig som kristne, og gør dette til en selvfølgelig og altid nærværende præmis i deres arbejde. Biblen bliver en vigtig kilde til forståelse og handlinger, hvor de er sammen med mennesker der har behov for deres hjælp.
De gør dette uden på nogen måde at være bedrevidende eller agiterende, men fremstår tværtimod som yderst tolerante og nysgerrige overfor andres værdiorientering. De har dyb respekt for anderledes tænkende Det er det, der gør dem til mennesker, mange gerne vil betro deres livsvigtige tanker og følelser til, således som det også fremgår af de mange eksempler i bogen.
Bogens titel: kærlighed gør ikke blind- den ser det væsentlige, fremstår som en klar linje i bogen.
Som mangeårig supervisor for forfatterne kan jeg kun anbefale, at deres tanker og handlinger kommer ud til en bredere kreds, bl.a. ved denne bog."
Lis Hilgaard.

2. Familieliv. Hvad er en lykkelig familie?

Forventningerne til parforholdet og til familielivet er i dag store. Alt skal være perfekt, så den lille familie skal rumme rigtig meget.
Vi er sikre på at noget af det bedste forældre kan give deres børn - er forældre som er glade for hinanden. Det er de voksne i familien der har ansvaret for atmosfæren i familien, den som børn skal vokse op i.
Forholdet mellem børnebørn og bedsteforældre er ofte meget betydningsfuldt, det er ofte til gensidig glæde. Bedsteforældre kan være hjælpsomme, herlige og meget værdsatte. De kan også være det modsatte en pestilens, det kan de være hvis de ikke har løsrevet sig fra deres voksne børn, men stadig vil bestemme over deres gifte børn.
Hvis der er konflikter generationerne imellem vil det også her være børnene - børnebørnene det går ud over.
Derfor er det så vigtigt at vi forsøger at skabe respektfulde og trygge familier. Familier hvor forskelligheder er ønskelige, konflikter berigende og sorg nødvendig/uundgåelig.
Vi skal alle i en familie kunne sige nej med god samvittighed for at kunne sige ja af hjertet og ikke en masse halvhjertede ja, ja, jaer hvor vi egentlig hellere ville sige nej, så det til sidst ender i det helt store NEJ.
En af en fars vigtige opgaver er at lære sine sønner at sige nej til deres mor (vi har selv tre sønner).
Vi vil give vores bud på hvordan vi tror det kan lykkes at passe på vores familie. Vi tror på at problemer kan forebygges og at dårlige vaner kan ændres.
Det er vigtigt at vi passer på hinanden i en familie at vi respekterer hinanden som voksne selvstændige mennesker.

3. Familieliv i sorg

Mange mennesker i sorg føler sig ensomme og alene med deres sorg. Efter et dødsfald får vi alle den bedste hjælp, hvis familie og venner stiller op og forholder sig til det, der er sket.
Når vi holder os tilbage, er det ofte fordi, vi er bange for vores egen magtesløshed og ikke ved, hvad vi skal sige. Der findes ikke noget rigtigt at sige, men hvis vi er modige og tør være til stede, opstår der ofte en særlig samhørighed og sorgen bliver nemmere at bære.
Vi vil dele ud af vores erfaringer med familier i sorg; erfaringer fra vores eget liv, og særligt fra vores arbejde med sorggrupper for børn såvel som for hele familier.

4. Nærvær i samværet med børn - Hvordan snakker vi med børnene?

Børn prøver på mange måder at fortælle os om deres liv, deres drømme og det der er svært. Det er ikke altid enkelt, at få øje på, hvad de tror de fortæller.
Vi skal kunne se nærmere til, gætte os frem, tjekke ud med børnene, hvad de mener.

5. Børn og unge i sorg er ofte ensomme børn og unge

Vi, voksne er ofte bange for vores egen magtesløshed og det resulterer nemt i, at vi lader børnene ensomme med deres sorg.
Hvordan vi møder barnet/familien som har mistet er utrolig vigtigt, både når tabet er nyt og når der er gået lang tid.
Et barn i sorg kommer ikke over sit tab, men må lære, at leve med tabet livet igennem og som barn forstås tabet på ny alt efter hvor gammel barnet nu er. Børn sørger i klumper.
Mange børn har en tabs historie, nogle har mistet ved død andre ved skilsmisse, nogle har været eller er syge og har mistet et ”normalt” liv enten selv eller som søskende. Nogle har forældre som er i fængsel og har på den måde mistet en dagligdag med sin far/mor. Nogle er børn af alkoholikere, psykisk syge osv. Sorgen har mange ansigter.

6. Efterladt efter selvmord

Mange mennesker i sorg føler sig ensomme og alene med deres sorg. Efter et dødsfald får vi alle den bedste hjælp, hvis familie og venner stiller op og forholder sig til det, der er sket.
Når vi holder os tilbage, er det ofte fordi, vi er bange for vores egen magtesløshed og ikke ved, hvad vi skal sige. Der findes ikke noget rigtigt at sige, men hvis vi er modige og tør være til stede, opstår der ofte en særlig samhørighed og sorgen bliver nemmere at bære.
Når man mister ved selvmord bliver sorgen blandet med mange ting: fx vrede, andres frygt for emnet, forvirring og spekulationer over hvad der egentlig skete.
Vi vil dele ud af vores erfaringer med familier i sorg; erfaringer fra vores eget liv, og særligt fra vores arbejde med sorggrupper for børn såvel som for hele familier.

7. Søskende - til syge og handicappede

Søskende til syge og handicappede er ofte en overset gruppe børn.
De får i deres familie livserfaringer, som adskiller sig fra de erfaringer, deres kammerater får. De er ofte mere modne end deres kammerater, men også mere ensomme. Der er meget de ikke kan få talt med andre om. Det modstridende i at elske sin bror eller søster og samtidig ønske dem langt væk.
De prøver på mange måder at fortælle os om deres liv, deres drømme og det der er svært. Det er ikke altid enkelt, at få øje på, hvad de tror de fortæller.
Vi skal kunne se nærmere til, gætte os frem, tjekke ud med børnene, hvad de mener.

Priser: 5000 kr. + transport.
Eneste hjælpemiddel : lærred og gerne projektor, vi medbringer selv pc, projektor mm.

Vi har holdt foredrag og kurser mange forskellige steder, små som store grupper - sognegårde, klubber, 12 mandsforeninger, uddannelsesgrupper og vi kan også stå for fx debateftermiddage.

Flere oplysninger på www.birgittenygaard.dk

Interesseret? Ring og hør nærmere. Tlf klinik. 9812 5656 eller priv. 9884 1893.