Preben Hartmann-Petersen

Kontakt: Ahornskellet 10, 2000 Frederiksberg
Telefon: 3617 7644
E-mail: preben.h@webspeed.dk
Hjemmeside: www.ph-p.dk

  1. Marie Curie og hendes nærmeste familie
  2. Alexander Fleming og penicillinet
  3. Banting, Best og insulinet
  4. Lise Meitner og spaltningen af uran
  5. Niels Finsen og hans lysterapi
  6. Mendeleev og Grundstoffernes Periodiske System
  7. Nogle medicinske fremskridt siden 1600-tallet
  8. Opdagelser og opfindelser gjort ved en tilfældighed
 

Kemiker, forfatter og foredragsholder. Underviser i kemi samt klinisk mikrobiologi og infektionspatologi for Jordemødre. Har arbejdet i 7 år for DANIDA med kemiundervisning i Secondary Schools i Tanzania og Botswana. Instruktør i anvendt laboratorieteknik i Saudi Arabien. Forfatter til en række videnskabelige og populærvidenskabelige bøger på dansk og en række andre sprog.
Har holdt foredrag rundt i hele landet som f.eks. på gymnasier, højere læreanstalter, biblioteker, højskoler og i private foreninger.

1. Marie Curie og hendes nærmeste familie

Blandt kvindelige videnskabsfolk rager den polsk-fødte Marya Sklodowska Curie op over dem alle – to gange Nobelpristager – 5 Nobelpriser i alt til samme familie. Der fortælles om hendes dramatiske liv herunder hendes lykkelige ægteskab med Pierre Curie med hvem hun fik 2 døtre – en af dem, Irène, modtog også en Nobelpris, men tillige om hendes privatliv samt ikke mindst hendes videnskabelige triumfer og hendes indsats for Frankrig under 1.Verdenskrig. Endelig omtales betydningen af hendes opdagelse inden for behandlingen af kræft, men også en uvidende presses oppiskning af et sandt hysteri omkring radioaktive strålers helbredende virkning over for snart sagt enhver sygdom.
(Varighed 1½ - 2 timer, honorar efter aftale ekskl. transport uden for hovedstadsområdet)

2. Alexander Fleming og penicillinet

Blandt samtlige lægemidler har penicillin reddet flest menneskeliv – kun få mennesker er aldrig blevet penicillinbehandlet. Vi hører om den skotske læge Alexander Flemings spændende liv og hans opdagelse af penicillin, hvilket gav ham Nobelprisen og gjorde ham til den mest hædrede læge i verden. Der berettes også om hans ophold ved fronten i Frankrig under 1. Verdenskrig samt de forfærdende forhold på hospitalerne, før penicillinets fremkomst. Tilhørerne får lejlighed til i mikroskop at se en penicillinproducerende svamp magen til den Fleming ved et tilfælde fandt i sit laboratorium i 1928 samt at høre om den i vore dage i mange henseender alvorlige situation omkring behandlingen af infektionssygdomme. Allerede få dage efter befrielsen i 1945 kunne danskerne blive behandlet med penicillin fremstillet på Løvens kemiske Fabrik.
(Varighed 1½ - 2 timer, honorar efter aftale ekskl. transport uden for hovedstadsområdet)

3. Banting, Best og insulinet

Da det i løbet af sommeren 1921 lykkedes for den canadiske læge F.G.Banting og hans landsmand og assistent C.H.Best at isolere et stof (insulin) fra en bugspytkirtelekstrakt, bragte det fornyet håb til millioner af sukkersyge mennesker verden over. Tilhørerne får bl.a. beretningen om den oprørende uretfærdighed, der blev begået, da en forkert fik Nobelprisen for insulinets opdagelse, men også fortællingen om de to mænds liv og Bantings had til sin chef samt sidste nyt omkring behandlingen af sukkersyge. Allerede i foråret 1923 kunne de første danske sukkersygepatienter behandles med insulin fremstillet på Nordisk Insulinlaboratorium, finansieret af lederen af Løvens kemiske Fabrik, August Kongsted.
(Varighed 1½ - 2 timer, honorar efter aftale ekskl. transport uden for hovedstadsområdet)

4. Lise Meitner og spaltningen af uran

Den verdensberømte østrigske fysiker Lise Meitners liv blev præget af hendes jødiske baggrund, og af at hun var kvinde i en mandsdomineret forskerverden. Femten gange blev hun nomineret til en Nobelpris, men opnåede aldrig at få denne blandt alle priser mest eftertragtede. Da hun i 1938 tvinges til at forlade et nazistisk Tyskland, og hermed opgive et nært og mangeårigt succesfuldt samarbejde med den tyske kemiker Otto Hahn, tager han hele æren for det arbejde, de sammen havde udført omkring spaltning af atomer, og som kun hun kunne gøre teoretisk rede for, men som uretmæssigt ender med en Nobelpris til ham alene.
Som flygtning i et ugæstfrit Sverige behandles hun i begyndelsen med despekt af en arrogant chef, men formår dog at hævde sig fagligt på en sådan måde, at hun ender sine dage som en højtrespekteret verdenskendt fysiker.
(Varighed 1½ - 2 timer, honorar efter aftale ekskl. transport uden for hovedstadsområdet)

5. Niels Finsen og hans lysterapi

Den danske læge Niels Finsen var Danmarks første Nobelpristager. Hans lysterapi gav ham, kort tid før han døde, heltestatus ikke blot i Danmark, men i hele verden. Vi hører om drengeårene på Færøerne, og om hvorledes en (medfødt) dengang ukendt hjertelidelse gav anledning til, at han måtte forsømme skolen. Efter et kort ophold på Herlufsholm Kostskole flyttede faderen ham til Island, hvor det lykkedes ham at blive student fra Reykjaviks Lærde Skole. Dette førte til, at han begyndte at læse medicin på Københavns Universitet. Efter endt lægeeksamen kastede Finsen sig over lysterapi, dvs. behandling af patienter med den uhyggeligt vansirende sygdom, hudtuberkulose (Lupus vulgaris).
Behandlingen viste sig hurtigt at være meget effektiv, smertefri og med god kosmetisk virkning - langt over halvdelen af patienterne kunne efter endt behandling anses for fuldt helbredt.
Finsens bisættelse fra Marmorkirken i København blev et tilløbsstykke uden lige. Aldrig har en civil begravelse i Danmark været fulgt af så mange mennesker. Både konger, dronninger, prinser, prinsesser og politikere mødte op, og 200 lupuspatienter samt personale og bestyrelse fra Finsens medicinske Lysinstitut tog opstilling nærmest kisten.
(Varighed 1½ - 2 timer, honorar efter aftale ekskl. transport uden for hovedstadsområdet)

6. Mendeleev og Grundstoffernes Periodiske System

Den store, kontroversielle russiske kemiker, Dmitrii Ivanovich Mendeleevs (1834-1907) opstilling af Grundstoffernes Periodiske System i 1869 rangerer blandt de største præstationer inden for kemien.
Der berettes om de mange medrivende begivenheder i hans omtumlede liv herunder det store slidsomme arbejde med at få indpasset de dengang kendte grundstoffer i et brugbart system.
Vi følger ham fra drengeårene i Sibirien, under og efter et frugtbart studieophold i udlandet og gennem ægteskaberne med henholdsvis Feozva og Anna samt tiden som professor i kemi ved universitetet i Sankt Petersburg. Efter studenteroprøret her i 1890, hvor Mendeleev stod på de studerendes side, tager han sin afsked, men kort efter er han atter i fuld sving med andre vigtige gøremål.
Såvel i levende live som efter døden væltede hædersbevisningerne ned over ham fra nær og fjern, men enkelte attråværdige erkendelser, herunder Nobelprisen, fik han uretmæssigt aldrig.
(Varighed 1½ - 2 timer, honorar efter aftale ekskl. transport uden for hovedstadsområdet)

7. Nogle medicinske fremskridt siden 1600-tallet

Først i tiden efter Reformationen, hvor man i Danmark i 1536 gik fra katolicismen til protestantismen begyndte lægevidenskaben for alvor at udvikle sig i Europa.
Dette kom de stakkels patienter til gode; patienter som før den tid var overladt til ’kloge mænds og koners’ ja undertiden også præsters gøren og laden samt ’uvidende’ lægers begrænsede behandlingsmuligheder, hvilket i mange tilfælde ofte førte til flere dødsfald end helbredelser.
Vi hører om barberkirurgernes (bartskærernes) barske virke, herunder amputationer og andre kirurgiske indgreb uden bedøvelse, men også om den senere udførelse af de første vaccinationer, samt om narkosens, insulinets og penicillinets velsignelser. Hertil kommer en beskrivelse af de store omvæltninger, der indtraf i lægeverdenen, da man i sidste halvdel af 1800-tallet for alvor blev klar over bakteriers og andre mikroorganismers årsag til udviklingen af livstruende sygdomme.
Endelig fortælles om opfindelsen af lægetermometret, stetoskopet, blodtryksapparatet, elektrokardiografen og den kunstige hjertepacemaker. I kølvandet heraf opstod der utallige intriger blandt de involverede, og det var ikke altid den rigtige, der fik den officielle anerkendelse for en banebrydende opdagelse eller opfindelse.
(Varighed 1½ - 2 timer, honorar efter aftale ekskl. transport uden for hovedstadsområdet)

8. Opdagelser og opfindelser gjort ved en tilfældighed

Forbavsende mange opdagelser og opfindelser er gjort ved rene tilfældigheder, hvilket på dansk kaldes Serendipitet og undertiden ’Glædelige Uheld’.
Under foredraget fortælles om en række af disse, som for nogles vedkommende har revolutioneret livet på Jorden, mens andre blot har gjort dagligdagen lettere at komme igennem.
Nogle af de implicerede personer modtog stor anerkendelse og prestigefyldte
priser som f.eks. Nobelprisen samt tjente styrtende med penge på deres opdagelse/opfindelse, mens der for andre ikke var den store økonomiske gevinst at hente, og atter andre blev forbigået og ’snydt’ for en retmæssigt anerkendelse af deres indsats.
Eksempler på sådanne ’Glædelige Uheld’ er:
Opdagelsen af Tyngdekraften, Røntgenstrålerne, Radioaktiviteten og Penicillinet og opfindelsen af Stetoskopet, Narkosen, Vulkaniseringsprocessen, Saccharin, Coca-Cola, LSD, Teflon, Velcro, Antabus, Viagra og Cisplatin, som er et effektivt middel mod visse typer af kræft.
(Varighed 1½ - 2 timer, honorar efter aftale ekskl. transport uden for hovedstadsområdet)