Preben Ulstrup

Kontakt: Solsortvej 69, 2000 Frederiksberg,
Telefon: 2964 8554
E-mail: pul@km.dk
Webside: www.russiskhistorie.dk

  1. Kejserinde Dagmars liv og skæbne (1847-1928)
  2. Rasputin – helgen eller dæmon?
  3. Kejserinde Dagmars sidste dage i Rusland
  4. Hofjuveleren Carl Fabergé og den russiske kejserfamilie
  5. Hvad skete der med den russiske kejserfamilies værdier efter revolutionen?


Preben Ulstrup er cand. theol. og sognepræst i Mariendal Sogn på Frederiksberg. Som uafhængig forsker har han i en årrække studeret kejserinde Dagmars og Ruslands historie – især i russiske arkiver.
Medtilrettelægger af Det Kongelige Sølvkammers udstillinger ”Kejserinde Dagmar –Maria Feodorovna” på Christiansborg Slot i 1997 og ”Ruslands Skatte – Kejserlige Gaver” på Amalienborg i 2002.
Han har skrevet artikler i danske og russiske kataloger samt tidsskrifter om kejserinde Dagmar og hendes samtid. Har udgivet bogen ”Kejserinde Dagmars fangenskab på Krim – Dagbøger og breve 1917-19” (Gyldendal 2005).

Preben Ulstrup holder foredrag i hele landet.

1. Kejserinde Dagmars liv og skæbne (1847-1928)

På grundlag af dagbøger og breve beskriver foredraget den danske prinsesse Dagmars livsforløb i Rusland, hvor hun blev gift med storfyrst Aleksander, og hvor hun blev kejserinde eller tsaritsa, da hendes mand besteg tronen som tsar Aleksander III. I Rusland antog hun navnet Marija Fjodorovna.
Hendes liv i Rusland var præget af stor luksus og rigdom, men også af smertelige tab og dybe sorger. Efter ægtemandens død i 1894 var Dagmar enkekejserinde, og det var hendes ældste søn, Nikolaj II, der regerede i Rusland. Hun oplevede politiske omvæltninger og til sidst revolutionen, der med voldsom kraft skyllede hen over landet i 1917.
Efter revolutionen sendte de nye magthavere enkekejserinden til Krim, hvor hun blev sat under arrest. Hendes søn, den afsatte tsar, og hans familie blev også arresteret og efter nogen tid sendt til byen Jekaterinburg i Ural, hvor hele familien blev skudt i sommeren 1918. Selv slap Dagmar ud af Rusland i 1919, og hun boede sine sidste ni år i villaen Hvidøre nord for København.
(2 x 45 min. Nødvendige hjælpemidler: projektor og lærred. 3.500 kr. + transport)

2. Rasputin – helgen eller dæmon?

Grigorij Rasputin (1868-1916) var bondesøn fra Sibirien, og han kunne knap læse og skrive. Men efterhånden fik han ry som profet og mirakelmager.
Det russiske kejserpars eneste søn led af blødersygdom, og da samtidens læger stod magtesløse over for sygdommen, fik de desperate forældre kontakt til Rasputin. De blev overbevist om, at han var en hellig mand med overnaturlige evner, og de troede på, at han kunne – om ikke helbrede, så i hvert fald mildne deres søns sygdom.
Mange betragtede Rasputin som en bedrager og charlatan, der igennem sin forbindelse med den enevældige tsar fik farlig indflydelse på landets styrelse og på statens affærer. Rasputin blev kaldt ”Ruslands onde ånd”, og det endte med, at medlemmer af tsarens egen familie dannede en sammensværgelse for at likvidere ham.
(2 x 45 min. Nødvendige hjælpemidler: projektor og lærred. 3.500 kr. + transport)

3. Kejserinde Dagmars sidste dage i Rusland

På grundlag af dagbøger, breve og samtidige fotografier skildrer foredraget de sidste to år af kejserinde Dagmars over 50-årige tilværelse i Rusland.
Efter revolutionen i 1917 blev Dagmar beordret til Krim, hvor hun - sammen med sine døtre Ksenia og Olga – kom til at opholde sig i to år.
På Krim var Dagmar og hendes døtre udsat for utallige ubehageligheder og chikanerier fra de nye magthavere, og særlig galt blev det, da bolsjevikkerne overtog magten ved oktober-kuppet i 1917. Deres ejendele blev stjålet og konfiskeret, i perioder levede de på sulterationer, og flere gange var de i overhængende livsfare. Deres redning var, at tyskerne i foråret 1918 besatte området. Da tyskerne trak sig tilbage, begyndte de ”hvide” deres modstandskamp imod bolsjevikkernes røde hær, men de blev stadig mere trængt af overmagten. Den 7. april 1919 sejlede Dagmar ud af havnen i Jalta om bord på det engelske krigsskib "Marlborough", som hendes søster, enkedronning Alexandra af England, havde sendt efter hende. Dagmar kom aldrig mere tilbage til Krim eller til Rusland i levende live.
(2 x 45 min. Nødvendige hjælpemidler: projektor og lærred. 3.500 kr. + transport)

4. Hofjuveleren Carl Fabergé og den russiske kejserfamilie

Foredraget beskriver den russiske kejserfamilies fascination af guldsmedefirmaet Fabergés produkter.
Fra 1885 fremstillede Fabergé hvert år til påske et æg af guld, juveler og halvædelsten, som den russiske kejser, Aleksandr III, gav til sin gemalinde, den danskfødte kejserinde Dagmar (Marija Fjodorovna). Hun kaldet Fabergé ”det største Geni i vor Tid”.
Da Aleksandr III døde i 1894 fortsatte hans søn, Nikolaj II, traditionen, idet han hvert år til påske gav et Fabergé-æg både til sin mor, enkekejserinde Dagmar, og til sin gemalinde, kejserinde Aleksandra Fjodorovna. Mange af disse æg havde motiver, som knyttede sig til begivenheder i kejserfamiliens liv, og de fik stor symbolsk betydning for modtagerne.
Alle medlemmer af kejserfamilien købte ind hos Fabergé, især når de skulle give hinanden gaver, og deres indkøb spændte fra store korpusarbejder og hele bordservicer af sølv over cigaretetuier, rammer, ure, krus, brocher, manchetknapper og slipsnåle af guld til små blomster- og dyrefigurer af halvædelstene.
(2 x 45 min. Nødvendige hjælpemidler: projektor og lærred. 3.500 kr. + transport)

5. Hvad skete der med den russiske kejserfamilies værdier efter revolutionen?

Efter revolutionen konfiskerede først den Provisoriske Regering og siden det bolsjevikiske Folkekommissariat aristokraternes værdier, efter at disse var blevet fordrevet, fængslet eller dræbt. Nogle værdigenstande blev overdraget til museer, andre blev solgt til Vesten for at skaffe udenlandsk valuta, og mange gik til grunde.
Foredraget beretter om, hvad der skete med kejserfamiliens værdier, både om den store del, som blev konfiskeret, og om den lille del, som det under dramatiske omstændigheder lykkedes enkelte, overlevende medlemmer af familien at tage med sig i eksil til Vesten.
(2 x 45 min. Nødvendige hjælpemidler: projektor og lærred. 3.500 kr. + transport)