Preben Ulstrup er cand. theol. og sognepræst i Mariendal Sogn på
Frederiksberg. Som uafhængig forsker har han i en årrække studeret
kejserinde Dagmars og Ruslands historie – især i russiske arkiver.
Medtilrettelægger af Det Kongelige Sølvkammers udstillinger ”Kejserinde
Dagmar –Maria Feodorovna” på Christiansborg Slot i 1997 og ”Ruslands
Skatte – Kejserlige Gaver” på Amalienborg i 2002.
Han har skrevet artikler i danske og russiske kataloger samt
tidsskrifter om kejserinde Dagmar og hendes samtid. Har udgivet bogen
”Kejserinde Dagmars fangenskab på Krim – Dagbøger og breve 1917-19”
(Gyldendal 2005).
Preben Ulstrup holder foredrag i hele landet.
På grundlag af dagbøger og breve beskriver foredraget den danske
prinsesse Dagmars livsforløb i Rusland, hvor hun blev gift med storfyrst
Aleksander, og hvor hun blev kejserinde eller tsaritsa, da hendes mand
besteg tronen som tsar Aleksander III. I Rusland antog hun navnet Marija
Fjodorovna.
Hendes liv i Rusland var præget af stor luksus og rigdom, men også af
smertelige tab og dybe sorger. Efter ægtemandens død i 1894 var Dagmar
enkekejserinde, og det var hendes ældste søn, Nikolaj II, der regerede i
Rusland. Hun oplevede politiske omvæltninger og til sidst revolutionen,
der med voldsom kraft skyllede hen over landet i 1917.
Efter revolutionen sendte de nye magthavere enkekejserinden til Krim,
hvor hun blev sat under arrest. Hendes søn, den afsatte tsar, og hans
familie blev også arresteret og efter nogen tid sendt til byen
Jekaterinburg i Ural, hvor hele familien blev skudt i sommeren 1918.
Selv slap Dagmar ud af Rusland i 1919, og hun boede sine sidste ni år i
villaen Hvidøre nord for København.
(2 x 45 min. Nødvendige hjælpemidler: projektor og lærred. 3.500 kr.
+ transport)
Grigorij Rasputin (1868-1916) var bondesøn fra Sibirien, og han kunne
knap læse og skrive. Men efterhånden fik han ry som profet og
mirakelmager.
Det russiske kejserpars eneste søn led af blødersygdom, og da samtidens
læger stod magtesløse over for sygdommen, fik de desperate forældre
kontakt til Rasputin. De blev overbevist om, at han var en hellig mand
med overnaturlige evner, og de troede på, at han kunne – om ikke
helbrede, så i hvert fald mildne deres søns sygdom.
Mange betragtede Rasputin som en bedrager og charlatan, der igennem sin
forbindelse med den enevældige tsar fik farlig indflydelse på landets
styrelse og på statens affærer. Rasputin blev kaldt ”Ruslands onde ånd”,
og det endte med, at medlemmer af tsarens egen familie dannede en
sammensværgelse for at likvidere ham.
(2 x 45 min. Nødvendige hjælpemidler: projektor og lærred. 3.500 kr.
+ transport)
På grundlag af dagbøger, breve og samtidige fotografier skildrer
foredraget de sidste to år af kejserinde Dagmars over 50-årige
tilværelse i Rusland.
Efter revolutionen i 1917 blev Dagmar beordret til Krim, hvor hun -
sammen med sine døtre Ksenia og Olga – kom til at opholde sig i to år.
På Krim var Dagmar og hendes døtre udsat for utallige ubehageligheder og
chikanerier fra de nye magthavere, og særlig galt blev det, da
bolsjevikkerne overtog magten ved oktober-kuppet i 1917. Deres ejendele
blev stjålet og konfiskeret, i perioder levede de på sulterationer, og
flere gange var de i overhængende livsfare. Deres redning var, at
tyskerne i foråret 1918 besatte området. Da tyskerne trak sig tilbage,
begyndte de ”hvide” deres modstandskamp imod bolsjevikkernes røde hær,
men de blev stadig mere trængt af overmagten. Den 7. april 1919 sejlede
Dagmar ud af havnen i Jalta om bord på det engelske krigsskib
"Marlborough", som hendes søster, enkedronning Alexandra af England,
havde sendt efter hende. Dagmar kom aldrig mere tilbage til Krim eller
til Rusland i levende live.
(2 x 45 min. Nødvendige hjælpemidler: projektor og lærred. 3.500 kr.
+ transport)
Foredraget beskriver den russiske kejserfamilies fascination af
guldsmedefirmaet Fabergés produkter.
Fra 1885 fremstillede Fabergé hvert år til påske et æg af guld, juveler
og halvædelsten, som den russiske kejser, Aleksandr III, gav til sin
gemalinde, den danskfødte kejserinde Dagmar (Marija Fjodorovna). Hun
kaldet Fabergé ”det største Geni i vor Tid”.
Da Aleksandr III døde i 1894 fortsatte hans søn, Nikolaj II,
traditionen, idet han hvert år til påske gav et Fabergé-æg både til sin
mor, enkekejserinde Dagmar, og til sin gemalinde, kejserinde Aleksandra
Fjodorovna. Mange af disse æg havde motiver, som knyttede sig til
begivenheder i kejserfamiliens liv, og de fik stor symbolsk betydning
for modtagerne.
Alle medlemmer af kejserfamilien købte ind hos Fabergé, især når de
skulle give hinanden gaver, og deres indkøb spændte fra store
korpusarbejder og hele bordservicer af sølv over cigaretetuier, rammer,
ure, krus, brocher, manchetknapper og slipsnåle af guld til små
blomster- og dyrefigurer af halvædelstene.
(2 x 45 min. Nødvendige hjælpemidler: projektor og lærred. 3.500 kr.
+ transport)
Efter revolutionen konfiskerede først den Provisoriske Regering og
siden det bolsjevikiske Folkekommissariat aristokraternes værdier, efter
at disse var blevet fordrevet, fængslet eller dræbt. Nogle
værdigenstande blev overdraget til museer, andre blev solgt til Vesten
for at skaffe udenlandsk valuta, og mange gik til grunde.
Foredraget beretter om, hvad der skete med kejserfamiliens værdier, både
om den store del, som blev konfiskeret, og om den lille del, som det
under dramatiske omstændigheder lykkedes enkelte, overlevende medlemmer
af familien at tage med sig i eksil til Vesten.
(2 x 45 min. Nødvendige hjælpemidler: projektor og lærred. 3.500 kr.
+ transport)
|
