Rasmus Birkerod

Kontakt: Højskolevej 11, 4690 Haslev
Mobil: 3027 2319
E-mail: rasmusbirkerod@gmail.com
www.birkerod-indsigt.dk 

  1. Fra sportsjournalist til trosjournalist
  2. Når Bibelen er bedst
  3. Send dit liv til servicetjek
  4. Positiv tænkning
  5. Israel & Palæstina – en rejse i personlig udvikling


Rasmus Birkerod arbejder gennem sit firma BIRKEROD INDSIGT for at skabe INDSIGT GENNEM DET MENNESKELIGE MØDE. Det er fokus – uanset om han laver foredrag, rejser, en-til-en-sessions eller kurser. For i det menneskelige møde opstår indsigt om hinanden og os selv. Den indsigt, der netop skal til, for at vi kan møde verden tillidsfuldt. Rasmus Birkerod er studievært, journalist og rejseleder. Han har de seneste 11 år arbejdet som studievært på TV2-regionerne. Han har gennem de sidste 20 år arbejdet regelmæssigt som rejseleder i Israel og på Vestbredden. Senest har han kørt uddannelsesrejser for journalister og fotografer i området. Han opfandt programmet Præstens Lektie på TV ØST, som i 2014 vandt KLF, Kirke & Mediers hæderspris, der bliver uddelt hvert andet år.

Rasmus Birkerod holder foredrag i hele landet.

1. Fra sportsjournalist til trosjournalist

Rasmus Birkerod har i mange år været sportsjournalist. Han startede en sportsredaktion op fra bunden på TV2 ØST – og har tidligere dækket Brøndby og FC København for Viasat Sport.
Men midt i forberedelserne til et nyt sportsdebatprogram opstod en skør idé. Han ville lave et debatprogram med præster. Det førte til det prisvindende eksistensprogram Præstens Lektie. Siden har han været optaget af at arbejde professionelt med tro, eksistens og bibelhistorier.
Få historien og hvorfor han mener, at det er vigtigt at trosfjernsyn skal være underholdende. Et foredrag, der handler om fodbold, tro, eksistens og at turde lytte til sig selv.
(2 timer, inkl. kaffepause: 5.000 kr. plus moms og kørepenge)

2. Når Bibelen er bedst

Rasmus Birkerod har i mange år brugt Bibelen som et af sine vigtigste arbejdsredskaber. Både som studievært, rejseleder, journalist og privat. Han har i 20 år interesseret sig både for Bibelen som et historisk og religiøs værk.
Her fortæller han medrivende om nogle af de passager i Bibelen, der har henrykket, hjulpet og fået livsforandrende betydning for ham. Et foredrag med nedslagspunkter i den store fortælling.
(2 timer, inkl. kaffepause: 5.000 kr. plus moms og kørepenge)

3. Send dit liv til servicetjek

Det sker for os alle sammen, at vi på et tidspunkt oplever vores arbejdsliv eller privatliv som rodet og uden retning. Men vær på vagt, hvis ligegyldigheden eller meningsløsheden tager over. Sig stop. Send dit liv til servicetjek.
På dette foredrag fortæller Rasmus Birkerod om at tage lederskab på sit eget liv – og hvordan du ret enkelt kan opbygge dit eget livskompas, der gør det nemmere at sige og til og fra i tilværelsen.
Rasmus Birkerod bruger sig selv som eksempel. Han har i sit arbejdsliv sagt nej til flere store tilbud og truffet beslutninger om sit arbejdsliv, der udefra kunne ses som ulogiske. For eksempel, da han pludselig sagde sit job som studievært op.
(2 timer, inkl. kaffepause: 5.000 kr. plus moms og kørepenge)

4. Positiv tænkning

Vi er bedst, når vi er positive. Vi kommer på flere og bedre idéer. Vi tackler modgang mere konstruktivt. Men vi kan alle – privat som på en arbejdsplads – havne i dårlig spiral, hvor tanker, samtaler og ideudvikling får et negativt afsæt. Det er en rille som vores hjerner kan sætte sig fast i.
Her får du på foredraget konkrete værktøjer til at holde din hjerne på det positive og konstruktive spor. Ikke blot til glæde for dig selv – men også dine omgivelser.
(2 timer, inkl. kaffepause: 5.000 kr. plus moms og kørepenge)

5. Israel & Palæstina – en rejse i personlig udvikling

Tag med på et rejseforedrag til et af de mest følelsesmæssigt gribende steder i verden. Men hvorfor bliver man mentalt påvirket af en rejse til Israel og Vestbredden. Hvordan kan det være, at blot en uges rejse til dertil griber én om hjertet, så det, der skulle være en rejse, ligefrem bliver et stykke personlig udvikling. Rasmus Birkerod har boet i Israel og er kommet i landet og på Vestbredden gennem de seneste 20 år som rejseleder. Hør ham fortælle, hvordan han mener, at stedets natur, historie, religion og dets politiske spændinger griber alle om hjertet.
(2 timer, inkl. kaffepause: 5.000 kr. plus moms og kørepenge)