Stig Nørregård

Kontaktadresse: Egernvej 14 8680 Ry. 
Telefon: 8689 2740
Mobil: 2297 8493
E-mail: egernvej-14@mail.dk
Hjemmeside: www.osvaldhelmuth.dk

  1. I Osvalds vise univers
  2. Osvald møder revyens mestre
  3. Stig på revyen
  4. Dansk underholdning gennem 100 år

Visesanger, højskolelærer og proff. musiker.
Uddannet på Det Jyske Musikkonservatorie.

1. I Osvalds vise univers

Jeg tager jer med på en musikalsk rundrejse i Osvald Helmuths enorme univers, hvor jeg fortolker en stribe af hans viser. Morsomme og seriøse, kendte og sjældne klassikere. Jeg fortæller om denne store visekunstners turbulente liv og undervejs bliver I med strofer fra klaveret indbudt til fællessang.
Osvald holdt især af at lave et portræt af den lille mand henne om hjørnet, nede i kælderen eller om ham nede ved havnen med drømmene og udlængslen…
Viserne har alle det til fælles at de stadig holder den dag i dag - måske fordi de rammer noget alment og menneskeligt i os.

Stig Nørregård fortolker Osvald Helmuths viser med både varme og respekt ! 425 senior-medlemmer gav stående applaus på Horsens Ny Teater. Arrangør: Senior Teateret

Når Stig fremfører Osvalds viser, er han helt sig selv. Han lægger sig ikke efter Osvald Helmuts måde at være på, men gengiver situationen ud fra visen. Stig optrådte den aften helt igennem professionelt, men efterlod hos os tilhørere et indtryk af, at have mødt et menneske i hver eneste af viserne - både i de morsomme og de vemodige. Vi kan på det varmeste anbefale Stig Nørregård. Karen Marie Ravn, valgmenighedspræst, Kjellerup Valgmenighed.

120 tilhørere fik en uforglemmelig oplevelse i selskab med Stig Nørregård! Osvald Helmuths viser blev gjort levende, nærværende og meget vedkommende gennem Stig’s professionelle fortolkning. En charmerende, dybt musikalsk optræden, der rev tilhørerne med og ind i Osvalds univers. Henrik Oest, præst ved Helligåndskirken, Århus

(2 x 60 min. (eller efter aftale): 3.500,- kr. (eftermiddage) 4.500,- kr. (aften) + kørsel)

Stig har optrådt i: Århus; Esbjerg og Ålborg Musikhus og i utallige sognegårde og lokalcentre.

2. Osvald møder revyens mestre

Jeg tager jer med på en musikalsk rundrejse med Revyens mestre,
hvor I vil møde en række velkendte navne som Osvald Helmuth, Ludvig Brandstrup, Ebbe Rode, Storm P., Dirch Passer, Buster Larsen, Victor Borge og mange andre.
I et par timer vil I, kære publikum, opleve visefortolkning, monologer, fællessang og foredrag med mig som visevært, alt sammen serveret med gætteleg, potpourrier og tryllerier fra klaveret.
Husk ”minderne har man jo lov at ha'...”

Esbjerg Musikhus foyer d.13/8 2014:
Vi har flere gange haft fornøjelsen af at præsentere Stig Nørregård med sine veltilrettelagte programmer "I Osvalds vise-univers" og ”Revyens mestre”.
Dette er et autentisk og professionelt tilbageblik på dansk revys guldalder, og Stig fortolkede sine viser for 2 x 400 publikummer,
som oplevede et velspillet, velsunget og særdeles underholdende program!

Peter Sondrup, Arrangements-/Salgschef / Event/Sales manager

3. Stig på revyen

Dette program indeholder også mange af skuespillerne fra serien Matador, navne som Poul Reichart, Kurt Ravn og Ove Sprogøe.
Her ud over vil I møde andre af fantastiske revy mestre, så som Preben Kaas og Jørgen Ryg.

4. Dansk underholdning gennem 100 år

Stig Nørregård tager publikum med på en musikalsk rejse med dansk underholdning i 100 år. Rejsen går fra afdøde legender som Osvald Helmuth, Arthur Jensen, Helge Kjærulff-Schmidt, Ebbe Rode og Victor Borge til nulevende kunstnere som Eddie Skoller, Niels Hausgaard, De Nattergale og Linie 3.

Tirsdag d. 10.september 2019 havde OK-Høje-Taastrup besøg af Stig Nørregaard, som tog os med på en underholdende og meget professionel tidsrejse i selskab med kendte og elskede revystjerner. Vi "mødte" Osvald Helmuth, Arthur Jensen, Helge Kjæruff-Schmidt og mange andre nulevende kunstnere. Forestillingen var kædet sammen med musik og fremragende skuespil fra Stig's side.
Han havde god kontakt til publikum, som elskede ham og bagefter roste eftermiddagen i høje toner. Med få virkemidler formåede han at levendegøre de gamle entertainere, og havde hele tiden publikum i sin hule hånd.
I sandhed en god eftermiddag.

Bente Steffensen, Høje-Taastrup