Kontakt: Granlunden 91, 6705 Esbjerg Ø.
Telefon: 2575 6209 el 7514 0272
E-mail: annagrethe123@gmail.com, oestergd@post4.tele.dk
Billedforedrag.
Jeg har været lærer i 42 år, 4 år i Århus og 38 år på Præstegårdsskolen i Esbjerg. Desuden har jeg været afdelingsleder og underviser i Esbjerg Ungdomsskole i ca. 25 år. Jeg har altid været glad for at undervise, og da jeg nu er gået på pension, har jeg fået tid og lyst til at holde foredrag.
Til billedforedragene skal der være projektor og lærred til rådighed. Jeg medbringer så bærbar computer og et USB-stik med power point programmet på.
Honorar: 2500 kr. + kørsel eller efter aftale
Jeg kan tilbyde følgende foredrag:
Foredrag:
Storm P. var en meget alsidig og flittig kunstner fra den gang, hvor der ikke var nogen kunststøtte, så han måtte producere for at leve. Samtidig havde han øje for de fattige og ringeagtede i samfundet og havde en humoristisk sans, som sjældent er set mage til. Han er en af de få kunstnere, der har sit eget museum, Storm P. Museet i København. Mange billeder i dette billedforedrag er fra Storm P. Museet i København.
Billedforedraget er om Storm P.’s liv, hans ægteskaber og kunst. I vil høre om hans mange aktiviteter, hans sociale engagement og hans mange frembringelser. Der gennemgås malerier, billeder, plakater, tegneserier, fluer, vittigheder, og der læses lidt op af hans historier. I slutningen af 1920erne blev Storm P. bedt om at male malerier til Esbjerg Børnebibliotek, en del af de malerier inddrages også.
Van Gogh blev kun 37 år, og han solgte kun et billede i hele sit liv, men han malede en utrolig masse billeder, og de sælges i dag til skyhøje priser, og han har sit eget museum i Amsterdam.
Hvilken person var han mon? I billedforedraget vil I høre om Van Goghs dramatiske liv, og der bliver gennemgået en række malerier, der alle afspejler begivenhederne i Van Goghs liv. Der bliver også fortalt om nogle af de mange breve, som han sendte til sin bror Theo, og I hører om dramaet mellem Van Gogh og Paul Gauguin i Arles i 1888.
Anna og Michael Anker var to af de vigtigste kunstnere i Skagen omkring år 1900. Det var usædvanligt dengang, at en kvinde var aktiv kunstner og ikke kun husmor, men Anna Anker blev en mønsterbryder, og hendes billeder er stadig meget populære.
Billedforedraget er om de to kunstneres liv, deres møde og kærlighed. I ser fotografier af familien, og en række af deres malerier gennemgås, idet de afspejler livets gang for kunstnerægteparret.
Jeg kan også holde et foredrag om Salvador Dali, Paul Gauguin eller Otto Frello. Jeg har ikke lavet foredragene endnu, men jeg har materiale til det.
Fra 802 til 1432 var Khmerriget i Sydøstasien en af verdens mægtigste riger. Der var store bysamfund med vældige templer og paladser, men så gik riget under. Hvorfor?
I dette billedforedrag vil I høre om rigets storhed og fald, I vil høre om khmerernes levevis og se deres flotte templer, bl.a. Angkor Vat, som blev genopdaget i 1800tallet.
Men turen starter i Thailand. Vi besøger Bangkok, en elefant by, en nationalpark, Den danske Gård og meget mere. I Cambodia besøger vi hovedstaden Phnom Penh, Killing Fields (Pol Pots dødslejr), tempelruiner, en lokal landsby mm. Når vi så er sejlet op ad Mekong floden, lander vi i Vietnam med flydende markeder, fiskefarme, kulørte templer, Ho Chi Min Citys travle liv og med rester fra Vietnamkrigens forfærdelige tid.
Før spanierne kom til Amerika, var Mexico et højtudviklet kultursamfund. Menneskenes liv var på en gang behageligt og præget af blodige ceremonier. Der blev bygget kæmpestore pyramider og templer. Spaniernes erobring ændrede alt dette.
I dette billedforedrag vil I høre om indianernes fascinerende levevis og se de store pyramider, der stadig findes i landet. I vil høre om spaniernes hårdhændede erobring af landet, og I vil se, hvordan landet har udviklet sig til i dag. I får også et besøg i huset, hvor den berømte maler Frida Karlo har boet.
En rejse gennem Tyrkiet i fortid og nutid
Istanbul er Tyrkiets største by. Den var hovedstad i Det østromerske Rige indtil 1453, og fra den periode har vi en af verdens smukkeste kirker, Hagia Sophia. I 1453 erobrede osmannerne byen, og sultanen byggede et stort palads, hvor han boede med sit harem.
I dette billedforedrag vil I opleve det bedste i Istanbul, besøge Hagia Sophia, Den blå Moske, Topkapi paladset med haremmet og meget mere. I vil høre om livet i haremmet, som slet ikke var, som man tror. Senere vil vi besøge Troja, Pergamon og Efesos, hvor Paulus missionerede. Vi kommer til det specielle naturfænomen Pamukkale, som betyder bomuldsslot. Vi slutter i Kappadokien, hvor der er kirker og huse bygget ind i bjerge, og I vil høre om livet i de underjordiske byer.
Taj Mahal blev bygget som et gravmonument for Shah Jahans elskede hustru, som døde i barselsseng i 1631.
I dette billedforedrag får I den gribende kærlighedshistorie og ser det smukke gravmæle på nært hold. Desuden kommer I til New Delhi, som er Indiens hovedstad, vi besøger Jaipur med store paladser og elefant ridning, og I ser Agras røde fort, hvor Shah Jahan boede. Vi besøger også en nationalpark med tigre, hvor vi kommer helt tæt på tigeren. Her er også aber, mange andre dyr og tempelruiner. I hører om de indiske guder og kommer tæt på folkelivet, og I ser et indisk bryllup på nært hold.
Vi kender alle mange af Brorsons salmer: Op al den ting, Den yndigste rose og mange flere. Men hvordan var manden Brorson egentlig?
I dette foredrag vil jeg fortælle om Brorsons liv fra fødsel til død. I vil høre om hans familie, om livet som latinskoleelev i Ribe og livet som teologistuderende i København.
Jeg fortæller også om Brorsons liv som huslærer, som præst og som biskop. Vi kommer ind på, hvor svært det var at stoppe folks drikkeri og umoralske julelege.
I vil høre, hvordan hans tilværelse var med de mange børn og en handicappet søn, der sad oppe i Tårnborg i hjemmet i Ribe og skreg ud af vinduet. Den pietistiske bevægelse fra Tyskland inddrages, da den kom til at præge hans liv og salmer. Undervejs bliver nogle af hans salmer kommenteret, og vi synger dem, mens jeg spiller til.
eg vil i dette foredrag fortælle om struktur og ideer til børne- og juniorkirke. Jeg vil vise, hvordan man kan inddrage konkrete materialer som playmobil. Jeg vil også komme med mange andre ideer til aktiviteter i børnearbejdet.
Det er vigtigt, at kirken gør noget for små og store børn under gudstjenesten. Kirken er kun en generation fra at uddø, hvis vi ikke gør noget for børnene, er der blevet sagt.
Referencer:
Kristeligt Dagblad har to gange omtalt mit børnearbejde senest i Seniorliv lørdag den 23. september 2023.
(Varighed: 60 – 90 min.; hjælpemidler: en tavle eller flipover; honorar: 2500 kr.)
Hvordan mon tilværelsen var uden køleskab, fryser, fjernsyn, computer, mobiltelefon og meget andet.
Mange ved det ikke, og resten har nok næsten glemt det.
Jeg er vokset op i en lærerfamilie i 50érne, og i dette billedforedrag vil I blive ført tilbage til 50érne. I vil høre om familielivet, hverdagslivets udfordringer, skolen med tæsk, livet i byerne og fritidens og feriernes forskellige aktiviteter.
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.