Kontakt: Skovlunden 90, 7323 Give
Telefon 5155 4022 / 2441 6661
E-mail: seindal.krabbe@gmail.com
Morten Seindal Krabbe er sognepræst i Thyregod – Vester. Har gennem flere år forsket i Storm P.s dagbøger, scrapbøger, digte og malerier. Foredragene giver plads til samtale og indholdsrige hygge-smil.
Morten Seindal Krabbe holder foredrag i hele landet.
Foredrag:
Storm P.s personlige kampe og kunst
“Er du glad er det din egen skyld. Der er nok at være ked af”, udtalte Storm P.
De fleste kender Storm P’s fluer og hans hyggelige humor, men hvem var Robert Storm Petersen bag humoren? Storm P’s spændende livshistorie præsenteres igennem et uddrag af hans dagbøger, interviews, digte og fremvisning af mere ukendte malerier og tegninger. Vi går fra storbyens fusentastere, fruentimmere og fattiglemmer frem til Frederiksbergs bedre borgerskab. Efter to verdenskrige funderer Storm over, hvorvidt vi mennesker udvikler os eller indvikler os. Morten Seindal Krabbe afvikler et foredrag, hvor tilhørerne præsenteres for noget af alvoren bag meget af Storms humor.
(60 – 90 min.; 3.500 kr + transport. Der skal anvendes projektor/pc)
Et glad budskab til eftertanke og smil
I malerier, tegninger, dagbogsnotater, digte og interviews får du mulighed for at møde en ukendt side af Storm P.: mennesket der forholdt sig til den kristne tro på godt og ondt. Som privatmenneske har Storm P. hele sit liv arbejdet med motiver, der tager sit udspring i kristendommen. Storm P. havde den lyse Jesus med i sin livsbagage. Han så den mørke kristendom og moraliseren som en livsknuser.
Foredraget er nyt hver gang, da der pga. Storm P.s store produktion fremvises og fremføres forskellige værker.
Hvordan ser kirkeliv, kristendom og Guds tro ud igennem øjnene på Storm P.
Foredraget er nyt hver gang, da der pga. Storm P.s store kunst-produktion bruges forskellige malerier og tekster. Foredraget er afholdt bla. på Sjælland på Nivågård samlingens museum, til sognearrangementer og foredragsrækker.
(60 – 100 min.; 3.500 kr. + transport. Der skal anvendes projektor/pc)
Storm P. elskede julen; hvor mennesker bliver som Gud havde tænkt dem
”Hvad er julen for så mangfoldig en kunstner?” blev Storm P. spurgt engang
”Akkurat det samme i dag, som da jeg var syv år ….
Og ældre bliver jeg aldrig overfor julen, og det skal Vorherre nu have tak for.”
En varm julehilsen fra Storm P i tegninger, malerier og digte.
Foredrag med indlagt gruppearbejde, hvor tilhørerne vælger tegninger/malerier ud og samtaler om dem.
(60 – 75 min.; 3.200 kroner + transport. Der skal anvendes projektor/pc og være plads til at tilhørerne (undervejs) kan sidde i smågrupper)
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.