Henrik Rasmussen

Kontakt: Rosenørns Alle 31, 2., 1970 Frederiksberg C
Telefon: 3322 1120, mobil: 2570 1120
E-mail: kropssproget@gmail.com
Hjemmeside: www.klovnentape.dk

Henrik Rasmussen er klovn, artist og foredragsholder. Gennem mere end 30 år har han arbejdet med kropssprog og ordløs komik. Han har optrådt i ind- og udland som Klovnen Tapé og underholdt tusindvis af børn med sin enmands- cirkusforestilling. Siden 2004 har han sideløbende med sine mange børneforestillinger også holdt underholdende foredrag om kropssprog og kommunikation i offentlige og private virksomheder og foreninger.

Henrik Rasmussen afholder arrangementer i hele landet.

Foredrag:

1. ”Styr lige dit kropssprog!” – et underholdende foredrag om kropssprog og nonverbal kommunikation
2. Klovnen Tapé – Ordløs komik, imponerende artisteri og nærværende underholdning for børn og deres forældre

Foredrag 1

”Styr lige dit kropssprog!” – et underholdende foredrag om kropssprog og nonverbal kommunikation

En stærkt underholdende måde at blive bevidst om sine kropssignaler på.
Foredraget: ”Styr lige dit kropssprog!” er perfekt til sogneaftner hvor man ønsker et spændende emne som alle kan relatere sig til. Et interaktivt foredrag, hvor publikum kommer op af stolene, får et godt grin og samtidigt får en større bevidsthed omkring kropssprogets betydning for kommunikationen. Klovnen og artisten Henrik Rasmussen sætter ord og krop på mange af hverdagens ordløse udvekslinger og foredraget giver stof til både eftertanke og latter – det er nemlig ikke uden grund at Henrik skriver klovn på visitkortet.
Få mere info og book et underholdende foredrag på https://www.kropssproget.dk
(75 – 90 min. Honorar: 3900 kr. øst for Storebælt / 4500 kr. vest for Storebælt. (Honoraret er inkl. transport))

Foredrag 2

Klovnen Tapé – Ordløs komik, imponerende artisteri og nærværende underholdning for børn og deres forældre

Her har du et klovneshow, som passer perfekt til familiearrangementer og med sin ordløse form fornøjer både store og små. Forestillingen er finurlig og elegant uden at blive plat og grovkornet. Klovnen Tapé har gennem 30 år optrådt til sognearrangementer over hele landet. Hans ordløse stil, alsidige artistiske kunnen og hans evne til at tilpasse sig rum og situation gør han til et sikkert valg når både børn og voksne skal have et godt grin og en stor fællesoplevelse. Tapé spiller på kobjælder, balancerer med en (næsten) ægte vaskebjørn på næsen, jonglerer højt op i luften, tager bogstaveligt talt benene på nakken og får en tilskuer til at trylle. Hele molevitten er ledsaget af de herligste komiske indfald og improvisation med børnene.
Tapé optræder i kirkerummet, sognegården eller udendørs.
Læs mere om Klovnen Tapé på: https://www.klovnentape.dk
(Forestilling med Klovnen Tapé 45 min. Honorar: Øst for Storebælt 3700 kr. / Vest for Storebælt 4200 kr. (Honoraret er inkl. transport))