Kontakt: Gl. Skartved 44, 6091 Bjert
Telefon: 2713 1025
E-mail: kontakt@hellejuhl.dk
Hjemmeside: www.hellejuhl.dk
Journalist og forfatter.
Helle Juhl holder foredrag i hele landet.
Honorar og varighed efter aftale.
Foredrag:
Der fleste bøger om 2. Verdenskrig handler om mænd. Det skyldes ikke, at krigens kvinder spillede en ubetydelig rolle. Den var bare usynlig. De gav husly til eftersøgte, trøstede og ydede omsorg, når mænd, kærester og sønner blev taget, gik med illegale blade og klarede sig uden forsørger, når de blev nødt til det. For nogle af kvinderne åbnede krigen for en uvant selvstændighed, mens andre måtte lide de største tab. I foredraget baseret på bogen Krig & kvindeliv udfolder Helle Juhl en række kvindeskæbner, som gør krigens kvinder mere synlige.
I 1972 blev Dronning Margrethe Danmarks regent, og siden da har hun mødt et hav af mennesker under officielle besøg eller i arbejdsmæssige og private sammenhænge. I dette foredrag baseret på bogen Skal man neje? kommer helt almindelige danskere til orde om deres møder med dronningen. Som f.eks. Lis, der har leveret gravhunde til kongehuset, Søren, der som livgarder stod vagt på Christiansborg, da dronningen blev udråbt til regent, og Mogens, som har kravlet rundt på Bornholms granit og studeret helleristninger sammen med dronningen.
Under Koreakrigen vakte det danske hospitalsskib Jutlandia stor opsigt. Det skyldtes ikke mindst sygeplejerskernes humanitære indsats, men i eftertiden blev de næsten glemt. Det har Helle Juhl rådet bod på med bogen Jutlandia. Krig, kald og kærlighed, som foredraget bygger på. Gennem dagbøger, breve og fotografier kommer vi tæt på sygeplejerskernes møde med krigens gru – men for manges vedkommende også kærligheden. Et tankevækkende foredrag om en kvindehistorie fra den kolde krigs første år.
Mellem 1945 og 1970 undergik Danmark en kolossal omvæltning fra bondesamfund til industri- og videnssamfund, og det smittede også af på børnene. I foredraget Barndom på landet – Erindringer fra efterkrigstidens Danmark baseret på bogen af samme navn, fører Helle Juhl os tilbage til et børneunivers med kakkelovnsfyring, roehakning, fysisk afstraffelse og de første parcelhuse. En erindringsbuket med bidrag fra bl.a. Arne Rolighed, Nina Smith, Bente Scavenius og Connie Kruckow.
Frk. Kristine Marie Jensen (1858-1923) var ugift husbestyrerinde i København. Bag disse nøgterne data om et tilsyneladende anonymt kvindeliv gemmer sig intet mindre end et ikon: Frøken Jensen, forfatteren til danskernes mest elskede kogebog. Men på hjemmefronten var hun også reservemor og mæcen for den senere kendte operastjerne, Lauritz Melchior.
Følg med fotos og fortælling i sporet af et eventyrligt kvindeliv, der startede som forældreløs pige i Randers og endte som hele Danmarks Frøken Jensen.
At blive hjemmegående husmor var langt op i det 20. århundrede unge pigers drøm og ideal, afspejlet i samfundets indretning, i populærkulturen og i kønsrollerne. Men i 1960’erne blev husmoren ramt af galopperende elmesyge, og hun og hendes eftermæle er aldrig kommet sig.
Foredraget baseret på bogen af samme navn bygger på fotos og beretninger af husmødre, der havde hænderne fulde med at vaske, skure, koge, bage, sylte og passe børn og gamle
Førhen en hyppig overskrift i avisernes rubrikannoncer, i dag blot et næsten usynligt vandmærke i kvinde- og kulturhistorien. Husbestyrerinderne er nemlig hastigt på vej ud af vores kollektive bevidsthed. Stille har de smidt forklædet, pakket Nilfisken væk og vasket den sidste malkespand.
Med udgangspunkt i 25 fotos fra bogen Husbestyrerinde søges … Ni kvindefortællinger fra det 20. århundrede kommer vi bagom de historiske og kulturelle forudsætninger for husbestyrerindernes liv.
Det var ikke kun sønderjyderne, som led under Første Verdenskrig. Vestjyden og missionærfruen Mathilde Maas gennemlevede et højspændt krigsdrama på Marshalløerne i Sydhavet, der nær havde kostet hende livet. Foredraget bygger på bogen Mathildes krig. En autentisk sydhavshistorie fra Første Verdenskrig og er en anderledes krigs- og kvindeskæbne. En beretning om kristent kald, krigsinternering og falleret kærlighed.
I 1915 fik kvinder valgret på lige fod med mændene, og dermed afsluttedes et halvt århundredes ligestillingskamp for samme borgerrettigheder. Undervejs var kvinderne oppe imod stærke maskuline muskler – også lattermuskler. Datidens mange satirehæfter spiddede gerne de kæmpende kvinder. På godt og ondt. For trods satirepressens mere eller mindre venskabelige drillerier, blev tegningerne og vitserne også en forløsende faktor for kvindekampen.
Foredraget baseret på bogen På lige fod – en krønike om kvinder, satire og valgret giver fornøjelige og tankevækkende tilbageblik på, hvad kvindevalgretsforkæmperne var oppe imod
Der er en første bondegård i de fleste mennesker liv. Den man voksede op på. Den man besøgte som feriebarn. Eller den, man sammen med de andre fra lilla stue tog på udflugt til. Anderledes kan det ikke være i et land, hvor der for et par generationer siden var næsten en kvart million landbrug. I dag er de fleste bondegårde forsvundet.
Foredraget, der er baseret på bogen Der var så dejligt ude på landet – en billedkrønike fra det 20. århundredes bondeland, tager dig i ord og billeder – og på godt og ondt – tilbage til et Danmark af i går.
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.