Fortælletid Live v. Kasper Sørensen

Kontakt: Krusågade 25-27, 1719 København V
Telefon: 2628 2126
E-mail: kontakt@fortaelletid.dk
Hjemmeside: https://kirke.fortaelletid.dk/  og https://fortaellekunsten.dk/ 

  1. Bitre Brødre
  2. Skibet er ladet med…
  3. Dream a little dream of me
  4. Kongerosen - En Verdensmålsfortælling #5 – om ligestilling
  5. Bland-selv-historier
 

Fortælletid Lives fortællere kan kunsten at fange og fastholde lytterne og gør dem engagerede i budskabet, mens deres opmærksomhed er i nuet og deres telefoner er i lommen.
Alle sanser vækkes, der dannes billeder i lytternes hoveder og et intenst nærvær præger stemningen.
Fortælletid er startet af Kasper Sørensen, der i over 20 år har været professionel historiefortæller, og som derud over, underviser i mundtlig formidling og er medskaber af BestTellers, scenen for levende historiefortælling, og den professionelle fortællefestival Words.
Han har også startet streamingtjenesten Fortælletid.dk, som udbyder videoer med fortællinger, f.eks. Fortælletid Konfirmand med videoer med bibelfortællinger.
Katja Lange er Fortælletids anden faste fortæller. Hun er oplært af bl.a. Kasper og har fortalt på scener, festivaler, på biblioteker og til firmaarrangementer i mere end 10 år.

Fortælletid Live afholder arrangementer i hele landet

1. Bitre Brødre

Snup en bibelsmoothie, brygget på 14 fortællinger fra Bibelen og med en syrlig bismag af søskendekonflikt…
Familien er samlet i bedstefar Josephs have. Joseph sidder med sine to børnebørn, fætrene Isak og Ismail, under æbletræet. Dét træ de aldrig må spise af selv. Bedstefar siger, at historierne bor i æblerne og at de skal deles rigtigt. Der er ét æble tilbage på træet. De kigger alle tre på det. Bedstefar nikker langsomt, plukker det og folder lommekniven ud. De deler æblet og bedstefar fortæller den sidste historie, historien om hvorfor deres fædre ikke længere taler sammen. Snart har de hver en sten i hånden, klar til at kaste, men hvem af dem skal kaste den første?
Skabt og fortælles af Kasper Sørensen (Fortælletid Live) (med kraftig inspiration fra Bibelen). Særligt velegnet til 7-13-årige.
(Varighed 45 min; Pris 7.000 kr. inkl. transport. Alt efter størrelsen på publikum kan det være nødvendigt med headset eller lignende)

2. Skibet er ladet med…

Der er enorme containerskibe med små besætninger, og der er små fiskerbåde propfulde af tilfældigt sammenbragte mennesker på flugt fra krig, fattigdom og tvang. Sådanne to mødes på havet, hvor bølger af håb og desperation brydes. Især da containerskibet bliver nægtet at komme i havn, fordi de har samlet migranterne op…
Skibet er ladet med… er inspireret af virkelige hændelser og den aktuelle migrantsituation. En moderne og vedkommende fortælling om næstekærlighed.
Skibet er ladet med… S – for en Sogneaften I aldrig glemmer…!
Skabt og fortælles af Katja Lange (Fortælletid Live). Fra 12 år og opefter.
(Fortællingen varer ca. 70 min., men kan følges op med debat og samtale efter en kort pause; Pris 5.000 kr. inkl. transport. (Fortælletids abonnenter får 15% rabat). Alt efter størrelsen på publikum kan det være nødvendigt med headset eller lignende)

3. Dream a little dream of me

1963. En lejlighed på Strandvejen i Klampenborg. I vinduet hænger et 'Til salg'-skilt, og indenfor sidder Ella Fitzgerald og tænker tilbage. På barndommen, på mændene, på turnélivet, på det raceadskilte USA og ikke mindst på musikken - hendes sande livspartner.
Oplev den medrivende og sammensatte historie om The First Lady of Song.
Skabt og fortælles og synges af Katja Lange (Fortælletid Live). Fra 12 år og opefter.
(Varighed ca. 60 min.; Pris 5.000 kr. inkl. transport. (Fortælletids abonnenter får 15% rabat). Alt efter størrelsen på publikum kan det være nødvendigt med headset eller lignende)

4. Kongerosen - En Verdensmålsfortælling #5 – om ligestilling

Jack sidder ved bålet med drengene fra børnehaven. De fortæller krigerhistorier om dengang de klatrede i træet, reddede pigerne ud af dukkekrogen og vandt foldboldkampen.
Thor på 5 har tændt bålet med et ildjern. For han er en rigtig dreng, opkaldt efter en kriger-gud…
Rose på 5, står inde i køkkenet, sammen med de andre piger og Connie, der lærer dem at skære kartofler, som rigtige piger. Men Rose vil hellere tænde bål…
På vej på fisketur forvilder Thor og Rose sig ind på en gammel slotsruin, hvor de falder gennem et gulv og besvimer i kælderen. Derfra tager det fart.
Med FN´s verdensmål #5 – ligestilling mellem kønnene som omdrejningspunkt spinder forestillingen en større og større spiral omkring det at være henholdsvis dreng og pige. Den komiske skæring inviterer til åbenhjertet dialog, det er befriende dejligt at grine af sig selv – og af de voksne stereotypiske reproduktion af kønsrollemønsteret.
Skabt og fortælles af Kasper Sørensen (Fortælletid Live). Særligt velegnet til 5-7-årige.
(Varighed 45 min; Pris 7.000 kr. inkl. transport. Alt efter størrelsen på publikum kan det være nødvendigt med headset eller lignende)

5. Bland-selv-historier

Få et udvalg historier håndplukket direkte i samarbejde med jer. Temaet kan være Jul, Sorg, Kærlighed, FN’s Verdensmål, Eventyr eller… Målgruppen kan være bestemte aldersgrupper eller hele familien eller… Bare spørg.
Fortællere: Kasper Sørensen eller Katja Lange (Fortælletid Live).
(Varighed 45-120 min; Pris 5.000 - 8.000 kr. inkl. transport. (Fortælletids abonnenter får 15% rabat). Alt efter størrelsen på publikum kan det være nødvendigt med headset eller lignende)