Helle Nerup

Kontakt: Rolighedsvej 5, 2.th., 4300 Holbæk
Mail: nerup108@gmail.com
Telefon: 2013 7605

  1. Det lysner fra syd
  2. Nordisk jazz og viser
  3. Julejazz koncert med Helle Nerup Trio
  4. Fællessang med enkle korstemmer
 

Helle Nerup: Korleder, underviser, sanger og sangskriver. Uddannet Musikpædag og cand mag i musik og didaktik. Har udgivet to albums med nye, danske sange: ”Det lysner fra syd” 2020, ”Limboland” 2022. (Musikken kan streames) Har ved siden af sit virke som underviser i musikskole og aftenskole optrådt med egne bands gennem de sidste 35 år i kirker, på biblioteker, sognegårde, spillesteder, til byfester mm. Korledererfaring med børne – og voksenkor, lungekor, fællessangarrangementer, teaterkor og personalekor.

Helle Nerup Trio (Helle Nerup: sang, Michael Vogelius Larsen: klaver, Stig Andreasen: bas) har spillet sammen de sidste 26 år. De har et kæmpe repertoire indenfor jazz og latin med særlig forkærlighed for det nordiske. Begge musikere spiller med på de danske udgivelser.

 

 

 

 

 

 

Helle Nerup optræder i hele landet.

1. Det lysner fra syd

Helle Nerup spiller og synger egne sange. Hun henter inspiration i naturen, i de mennesker, hun møder, historier, hun falder over og digter videre på og tilsætter et drys fra sin indre skatkiste. Hun tager fat i eksistentielle emner, det er sange om livet, som bliver leveret med inderlighed, humor og nærhed. Musikken kommer rundt i mange hjørner, fra jazzvals, vise, pop, latin. Melodierne er iørefaldende med letgenkendelige omkvæd, som man får lyst til at synge med på. Sangene bliver bundet sammen af fortællinger.
a) Helle Nerup
b) Helle Nerup Trio (sang, guitar, klaver, bas)
Der er mulighed for fællessang
(Solo: 30-90 min. inkl. Pause, 3500 kr. plus transport // trio: 60 – 120 min. 7500 kr. plus transport)

2. Nordisk jazz og viser

Helle Nerup Trio spiller nyere nordiske jazz kompositioner af bl.a. Cecilie Nordby, Lars Jansson og Sinne Eeg, kombineret med ældre danske melodier af bl.a. Kai Norman Andersen. Desuden årstidssanger i egne arrangementer. Der er lagt op til en stemningsfuld, lyrisk og nærværende koncert med udgangspunkt i det nordiske. Fællessang efter aftale.
(60-120 min. inkl. pause; 7500 kr. plus transport)

3. Julejazz koncert med Helle Nerup Trio

Helle Nerup Trio spiller julen ind med et bredt udvalg af danske salmer, engelske Carols og amerikanske julestandards. Velkendte jule – og vintersange som f.eks. ”Kimer i klokker”, ”Silent Night” og ”Sneflokke kommer vrimlende” får et nyt udtryk i Michael Vogelius Larsens smukke arrangementer.
(60-120 min. inkl. pause; 7500 kr. plus transport)

4. Fællessang med enkle korstemmer

Helle Nerup står for fællessang fra den danske sangskat. Sangene tilsættes enkle korstemmer, som alle kan følge med til, uanset erfaring. Vi starter med opvarmning af stemme og krop.
Sender tekster i forvejen.
(60-120 min. inkl. pause, 4000 kr. plus transport)