|
Henrik Sommerlund er lektor, cand.mag. i historie og samfundsfag
Har studeret 2. Verdenskrig, Besættelsen og kz-lejre. Har arbejdet for
flere museer for kz-lejre samt forsket og skrevet om kz-lejre. Derudover
tager jeg flere gange om året på ture rundt i Europa med fokus på
nazistiske forbrydelser og har efterhånden besøgt alle hoved-kz-lejre,
mange gestapofængsler samt museer om 2.verdenskrig. I forbindelse med
mit speciale interviewede jeg flere tidligere kz-lejrfanger. Og er
endvidere forfatter til artikler og bibliografi om kz-lejre.
Jeg har boet i Egypten og arbejdet som rejseleder i et år. Min viden og
interesse om egyptiske forhold holder jeg ved lige via private
studieture til landet, hvor jeg besøger små niecemuseer, interviewer
folk og har gode samarbejdspartner i landet den dag i dag.
Til daglig arbejder jeg som gymnasielærer med mere end 10 års erfaring,
hvor jeg underviser i historie og samfundsfag. Under mit gymnasium,
Haderslev Katedralskole, lå en koldkrigsbunker. En bunker jeg har været
med til at lave om til museum, i den forbindelse har jeg interviewet
mere end 25 personer, der har været frivillige i bunkeren. Bunkeren er
blevet et stort tilløbstykke, så jeg i snit har 1-2 rundvisninger pr.
mdr. for grupper udefra.
Henrik Sommerlund holder foredrag i hele landet.
I mere end 40 år var fjendebilledet fastfrosset. USA og NATO var gode
venner for Danmark mens Østblokken med Sovjet i spidsen var fjende nr.
1. På den ene side påvirkede det den danske befolkning direkte og på den
anden side gik livet videre og den danske befolkning kendte ikke til
alle de tiltag myndighederne foretog sig. Tiltag, der ville komme til
syne i tilfælde af at Den kolde Krig blev varm og Danmark direkte blev
truet eller angrebet.
Vi vil i først se på Danmarks rolle i den Kolde krig og se på de
forskellige tiltag, Danmark offentligt og ikke mindst hemmeligt tog, så
landet var klar i tilfælde af en varm konflikt på dansk jord. Blokken
tjener til at tegne de store linjer med nedslag i enkelte begivenheder
og forstå Danmarks totalforsvar samt myndighedernes forholdsregler for
civilbefolkningen.
Derefter vil vi tage på besøg i Koldkrigsbunkeren under Haderslev
Katedralskole, hvor et par af skolens historielærere for et par år siden
har lavet de tidligere lokaler om til aktivt museum. Koldkrigsbunkeren
skulle spille en central rolle for Sønderjyllands, Ribe og Vejleamt –
uden at skolens elever eller lærere kendte til bunkeren.
Afslutningsvist runder vi den kolde krig af og sætter den i relief med
moderne trusler. Vi ser på tiden fra Kold krigs afslutning og op gennem
90’erne, nullerne og diskuterer hvilke trusler Danmark står over for i
dag. Vi taler bl.a. om terror, epidemier samt territoriale trusler. Er
NATO stadig svaret og hvad er i så fald spørgsmålet?
(90 min.; 2.000 kr. plus kørselsgodtgørelse)
Ca. 6000 danskere blev transporteret til kz-lejre og tugthuse under
besættelsen. Lige fra modstandsfolk til jøder samt politiet og såkaldte
asociale. I en tid hvor ganske få overlevende stadig er i live og kan
fortælle om forholdene syd for grænsen har interessen inden for såvel
mindekulturen, uanset om det er som bøger, dokumentarer, museer eller
erindringer i bybilledet, aldrig været større. Vi vil i forløbet dykke
ned og se på både de store linjer samt de enkelte skæbner samt se på
forskellige mindekulturer og typer af erindringer.
Indledningsvist vil vi se på besættelsen af Danmark og studere
afstraffelsen af modstandsfolk ind til 1943. Derudover bruges modulet
også til at definere de nazistiske koncentrationslejre som fænomen. Der
sluttes af med Augustoprøret 1943.
Efterfølgende vil vi fokusere på tre store gruppers ophold i kz-lejre.
Vi følger jødernes ophold i Theresienstadt, kommunisternes ophold i
Stutthof samt politiets ophold i Buchenwald og Mühlenberg. Tre
afgrænsede grupper, der oplevede tre vidt forskellige facetter af tyske
(kz)-lejre.
Danske modstandsfolk blev transporteret til Sachsenhausen, Neuengamme og
Dachau. Da nazisterne var presset på alle fronter, blev modstandsfolkene
sendt ud til filiallejre, Aussenkommandos og Aussenlager for at arbejde
for nazisterne.
Slutteligt ser vi på miraklet i form af Rødekorspakker og De hvide
Busser med fokus på Den skandinaviske Lejr i Neuengamme. Derudover
studerer vi den efterfølgende mindekultur, der konkret både kan ses som
mindesten og muser samt er toneangivende i erindringslitteraturen.
(90 min.; 2.000 kr. plus kørselsgodtgørelse)
Nilen er Egyptens gave skulle Herodot havde udtalt. Uden en flod, der
gik over sine bredder hvert år, var der næppe opstået en af verdenens
første civilisationer. I mere end 3.000 år tilbad man forskellige
egyptiske guder og havde en leder i skikkelse af en farao, endda flere
kvindelige. Og i løbet af nogle få århundreder var Egypten blevet til
kornkammer for Romerriget samt oplevet ikke mindre end to
religionsskifte, først til kristendom og siden til islam.
Først sætter vi rammen for en civilisation og ser på, hvorfor den
egyptiske civiisation opstod. Vi vil se på Nilen og solens rolle.
Derudover vil vi se på religionen samt forholdet til naturen og fx se på
hvilke afgrøder man dyrkede.
Derefter vil vi se på magt og hvordan religion og magt kobles direkte
sammen med Faraoen. Vi vil bl.a. fokusere på de to Egypten(er) samt,
hvordan man som Farao kan guddommeliggøre sig selv. Vi vil bl.a. se på
skæggets betydning samt overgangsritualer fra barn til voksen samt fra
det jordiske liv til det guddommelige.
Så vil vi nørde helt i bund med en af verdenens første monoteistiske
styreformer. En farao, Akhenaton der på den ene side ”burde” være gemt
og på den anden side lige så godt kunne være lige så berømt som
Tutankhamon. Vi vil også se på kunststilen Amarna.
Til allersidst lukker vi det gamle Egypten ned og ser på Egyptens
overgang til første til græske og siden til det romerske. Derudover
studerer vi hvilke kulturelle værdisæt, der har overlevet både en
kristen og muslimsk påvirkning – og dermed stadig er en del af egyptisk
selvforståelse den dag i dag.
(90 min.; 2.000 kr. plus kørselsgodtgørelse)
Midt i en af den muslimske verdens højborge, Egypten, lever der et
kristent mindretal. Koptere kaldes de og de udgør ca. 10 % af
befolkningen. De gamle grækere kaldte egypterne koptere og de kristne i
Egypten i dag gør meget ud af fortælle om linket til de gamle egyptere.
Kopterne i Egypten har deres eget trossamfund med kirker, menigheder,
helligdage m.m.
Egypten er fyldt med fortællinger og historie om Moses, Sinai og Sct.
Cathrina Klosteret. Med dén historiske bagage skal man forstå kopternes
historiske værdiafsæt. På den ene side er det en harmonisk subkultur,
der har det til fælles, at de er ikke muslimer, men lever midt i Afrikas
først muslimske land – på den anden side er det en meget usammenhængende
gruppe, der lever spredt ud over hele Egypten og spænder fra ekstremt
fattige til meget velhavende.
De fattigste koptere fungerer som Egyptens skraldemænd og lever
bogstavligt talt i skraldebyer, mens de rigeste koptere ejer guldsmede
o.l.. Fælles for alle koptere er, at det kan være en udfordring at leve
i et muslimsk land i en global verden, hvor religiøse forskelle og
spændinger bliver fremprovokeret, hver gang et terrorangreb finder sted.
(90 min.; 2.000 kr. plus kørselsgodtgørelse)
”Kælenavnet” Putler begyndte at florere foråret 2022 efter Putins
angreb på Ukraine. Kælenavnet skal lede tankerne hen Hitler. Det er
ingen hemmelighed, at det er blevet meget nemmere at undervise i Stalin
og Hitlers retorik, angreb og lemfældige omgang med sandheden i takt med
at Putin har gået fra næsten at være Vestens kæledægge til at være en
Koldkrigsronkedor.
Når folk skal nævne rædsomme diktatorer dukker Hitler oftest op som en
af de første, mens Stalin må ”nøjes” med en plads lidt længere nede. Når
man dykker ned i stoffet vil man se, at Stalins forbrydelser foregik
over flere generationer og påvirkede mange forskellige etniciteter. Går
der en lige linje fra Stalin til Putin, eller har Gorbatjov netop ikke
levet forgæves. Putin var som gammel KGB-agent i Dresden vidne til
udviklingen i Østeuropa før Murens fald. Krigen i Ukraine virker på den
ene side som en gammeldags territorial krig og på den anden side
udkæmpes krigen også på sociale medier.
I foredraget vil vi med afsæt i Stalins Rusland samt udviklingen i
Østeuropa siden Murens fald få en forståelse af Putin og Putins Rusland
Anno 2023.
(90 min.; 2.000 kr. plus kørselsgodtgørelse)
Tilsyneladende skulle børn i DDR være i tvivl om hvordan en rigtig
rotte ser ud, for man brugte rotte som betegnelse for Stasi-ansatte og
meddelere og de var jo overalt. Man anslår at i slutningen af 80’erne
var op imod 10% af befolkningen enten ansat ved Stasi eller meddelere,
så i hver familie har der været en stikker. Alligevel lykkedes det folk
at flygte, og ydermere lykkedes det folk at lave oprør.
Antallet af Stasi-ansatte i DDR var ca. det samme som Gestapo-ansatte i
Nazityskland, hvilket siger noget om totalitetsgraden i DDR, landet var
overvåget overalt i en grad man kun kender til fra Nordkorea i dag. Tysk
grundighed når det er allerværst. Hvordan påvirker det almindelige
borgere og troede alle vitterligt på socialismen?
Muren faldt for mere end 30 år siden og alligevel udkommer der til
stadighed bøger og bliver lavet film om forholdene på den anden side af
Muren. Vi vil i foredraget også se på, hvad der præcist fik Muren til at
falde.
(90 min.; 2.000 kr. plus kørselsgodtgørelse)
En håndtryk, mellem Arafat fra Palæstina og Rabin fra Israel
flankeret af Clinton, er det tætteste på en vedvarende fredsaftale
mellem Israel og Palæstina. Året var 1993 og stedet var Oslo, deraf
navnet Osloaftalen. I dag 30 år senere er fronterne igen trukket skarpt
op, og når der er nyt fra Mellemøsten, er det sjældent positivt. En
to-statsløsning er oftest målet for en nyvalgt amr. præsident, alligevel
lykkedes det aldrig. Bag de to befolkninger ligger der historisk gamle
religioner og kulturer, dertil skal også lægges en helt særlig betydning
af det geografiske tilhørssted, hvorfor afståelsen af land som et
kompromis er helt utopisk.
6-dages krigen i 1967 gav genlyd i hele den muslimske verden og
nabolandene til Israel forstod med ét, at Israel nok bliver passet på af
USA, men at de også selv kan træde i karakter. Med inddragelse af
personlige oplevelser fra Egypten vil vi prøve at forstå Israel som et
land midt i Mellemøsten.
Hvis skyld er det, og hvem skylder hvem er ikke spørgsmål jeg vil
besvare i mit foredrag, i stedet vil jeg med fokus på primært det 20.
århundrede fokusere på en forståelse af, hvorfor en fredsaftale synes så
langt ude i fremtiden.
(90 min.; 2.000 kr. plus kørselsgodtgørelse)
Riget i midten en af verdenens ældste civilisationer. Da jeg var barn
og lånte bøger om Kina, var landet listet som et uland. I dag
konkurrerer Kina med USA om at have verdenens største BNP. Riget i
midten er delt i syd-vest og nord-øst, dvs. delt mellem moderne og
traditionel. Deler man BNP ud på alle landets indbyggere er landet lige
pludselig ikke sammenligneligt med USA. Det dækker dermed også over, at
ikke alle har opnået at få gavn af den udenlandske kapital, der er
strømmet til landet de sidste mange generationer.
Skal man karakterisere landets styreform skal man både have fat i en
afart af kommunisme, liberalisme, samt se tilbage på rødderne fra
konfucianisme. Konfucianisme må siges at være et vigtigt værdisæt for
overhovedet at forstå traditionerne og æresbegrebet i Kina. Derudover
har generationer af ”Made in China”-produktion også smittet af på
selvforståelsen i Kina.
Vi vil i foredraget ydermere komme omkring had-kærlighedsforholdet til
USA. USA er Kinas største handelspartner og samtidigt kan en kommende
konflikt om Taiwan næsten spejdes i horisonten.
(90 min.; 2.000 kr. plus kørselsgodtgørelse)
En rapport fra 2023 udgivet af FN konkluderer, at Danmarks behandling
af grønlændere er racistisk. Rapporten konkluderede endvidere at der er
tale om institutionel racisme, altså helt ned i fx myndighedernes
forvaltning af borgerservice. Samtidigt sender TV programmer om både
Siriuspatruljen samt politiet i Grønland. Sandt er det, at den store Ø
mod nord byder på både voldsom natur og drømme om en undergrund fyldt
med metaller og olie.
Giver det stadig mening at Danmark har et Rigsfællesskab, eller er det
bare et smart ord for at undgå at tage ordet ”koloni” i sin mund. Af
flere omgange har Grønlænderne opnået mere og mere selvstændighed via
Hjemmestyreaftalen fra 1979 og Selvstyreaftalen fra 2009, alligevel
modtager Grønlænderne hvert år et bloktilskud på ca. 4 mia eller ca.
70.000 DKR pr. grønlændere.
Befolkningen ligger på ca. 50.000 indbyggere, trods det spiller Grønland
en stor rolle både indenrigs med opbygning af samfundet og udenrigs med
sin plads tæt på Arktis. Hvad sker der, når Isen smelter og hvilken
rolle får Grønland, Danmark i en (nær) fremtid, hvor man kan sejle fra
Kina til Europa op over Nordpolen?!
(90 min.; 2.000 kr. plus kørselsgodtgørelse)
I 2017 var det 100 siden at Danmark solgte De danskvestindiske øer
til USA. I den forbindelse var Lars Løkke som statsminister på besøg på
en af øerne St. Croix og udtalte bl.a., at det Det er en mørk og
skamfuld del af dansk historie. Debatten rasede det år om, hvorfor ordet
undskyldt ikke var blevet anvendt af Løkke.
Sandt er det, at ca. 100.000 afrikanere blev transporteret i danske
slaveskibe hent over Atlanten og herefter gjort til slavere, og at vi
som andre slavenationer producerede sukker og rom. En anden side af
historien er også, at besiddelsen af øerne gjorde os til en europæisk
stat med en vis indflydelse vores geografiske størrelse i Europa taget i
betragtning.
Efter ca. 250 år var det hele fortid, og i dag er udfordringen at finde
den rette balance mellem at forstå datidens magtkampe, samtidigt med at
vi værner om eftermælet for personer, der blev gjort til slavere under
dansk flag!
(90 min.; 2.000 kr. plus kørselsgodtgørelse) |
