Henrik Sommerlund

Kontakt: Kingosvej 8 6000 Kolding.
Telefon: 4143 4747
E-mail: sommerlundhenrik@gmail.com

  1. Kold krig og besøg i Kold-Krigsbunker
  2. Danskere i kz-lejre
  3. Det gamle Egypten
  4. Kristent mindretal i Egypten


Henrik Sommerlund er lektor, cand.mag. i historie og samfundsfag
Har studeret 2. Verdenskrig, Besættelsen og kz-lejre. Har arbejdet for flere museer for kz-lejre samt forsket og skrevet om kz-lejre. Derudover tager jeg flere gange om året på ture rundt i Europa med fokus på nazistiske forbrydelser og har efterhånden besøgt alle hoved-kz-lejre, mange gestapofængsler samt museer om 2.verdenskrig. I forbindelse med mit speciale interviewede jeg flere tidligere kz-lejrfanger. Og er endvidere forfatter til artikler og bibliografi om kz-lejre.
Jeg har boet i Egypten og arbejdet som rejseleder i et år. Min viden og interesse om egyptiske forhold holder jeg ved lige via private studieture til landet, hvor jeg besøger små niecemuseer, interviewer folk og har gode samarbejdspartner i landet den dag i dag.
Til daglig arbejder jeg som gymnasielærer med mere end 10 års erfaring, hvor jeg underviser i historie og samfundsfag. Under mit gymnasium, Haderslev Katedralskole, lå en koldkrigsbunker. En bunker jeg har været med til at lave om til museum, i den forbindelse har jeg interviewet mere end 25 personer, der har været frivillige i bunkeren. Bunkeren er blevet et stort tilløbstykke, så jeg i snit har 1-2 rundvisninger pr. mdr. for grupper udefra.

Henrik Sommerlund holder foredrag i hele landet.

1. Kold krig og besøg i Kold-Krigsbunker

I mere end 40 år var fjendebilledet fastfrosset. USA og NATO var gode venner for Danmark mens Østblokken med Sovjet i spidsen var fjende nr. 1. På den ene side påvirkede det den danske befolkning direkte og på den anden side gik livet videre og den danske befolkning kendte ikke til alle de tiltag myndighederne foretog sig. Tiltag, der ville komme til syne i tilfælde af at Den kolde Krig blev varm og Danmark direkte blev truet eller angrebet.
Vi vil i først se på Danmarks rolle i den Kolde krig og se på de forskellige tiltag, Danmark offentligt og ikke mindst hemmeligt tog, så landet var klar i tilfælde af en varm konflikt på dansk jord. Blokken tjener til at tegne de store linjer med nedslag i enkelte begivenheder og forstå Danmarks totalforsvar samt myndighedernes forholdsregler for civilbefolkningen.
Derefter vil vi tage på besøg i Koldkrigsbunkeren under Haderslev Katedralskole, hvor et par af skolens historielærere for et par år siden har lavet de tidligere lokaler om til aktivt museum. Koldkrigsbunkeren skulle spille en central rolle for Sønderjyllands, Ribe og Vejleamt – uden at skolens elever eller lærere kendte til bunkeren.
Afslutningsvist runder vi den kolde krig af og sætter den i relief med moderne trusler. Vi ser på tiden fra Kold krigs afslutning og op gennem 90’erne, nullerne og diskuterer hvilke trusler Danmark står over for i dag. Vi taler bl.a. om terror, epidemier samt territoriale trusler. Er NATO stadig svaret og hvad er i så fald spørgsmålet?
(90 min.; 2.000 kr. plus kørselsgodtgørelse)

2. Danskere i kz-lejre

Ca. 6000 danskere blev transporteret til kz-lejre og tugthuse under besættelsen. Lige fra modstandsfolk til jøder samt politiet og såkaldte asociale. I en tid hvor ganske få overlevende stadig er i live og kan fortælle om forholdene syd for grænsen har interessen inden for såvel mindekulturen, uanset om det er som bøger, dokumentarer, museer eller erindringer i bybilledet, aldrig været større. Vi vil i forløbet dykke ned og se på både de store linjer samt de enkelte skæbner samt se på forskellige mindekulturer og typer af erindringer.
Indledningsvist vil vi se på besættelsen af Danmark og studere afstraffelsen af modstandsfolk ind til 1943. Derudover bruges modulet også til at definere de nazistiske koncentrationslejre som fænomen. Der sluttes af med Augustoprøret 1943.
Efterfølgende vil vi fokusere på tre store gruppers ophold i kz-lejre. Vi følger jødernes ophold i Theresienstadt, kommunisternes ophold i Stutthof samt politiets ophold i Buchenwald og Mühlenberg. Tre afgrænsede grupper, der oplevede tre vidt forskellige facetter af tyske (kz)-lejre.
Danske modstandsfolk blev transporteret til Sachsenhausen, Neuengamme og Dachau. Da nazisterne var presset på alle fronter, blev modstandsfolkene sendt ud til filiallejre, Aussenkommandos og Aussenlager for at arbejde for nazisterne.
Slutteligt ser vi på miraklet i form af Rødekorspakker og De hvide Busser med fokus på Den skandinaviske Lejr i Neuengamme. Derudover studerer vi den efterfølgende mindekultur, der konkret både kan ses som mindesten og muser samt er toneangivende i erindringslitteraturen.
(90 min.; 2.000 kr. plus kørselsgodtgørelse)

3. Det gamle Egypten

Nilen er Egyptens gave skulle Herodot havde udtalt. Uden en flod, der gik over sine bredder hvert år, var der næppe opstået en af verdenens første civilisationer. I mere end 3.000 år tilbad man forskellige egyptiske guder og havde en leder i skikkelse af en farao, endda flere kvindelige. Og i løbet af nogle få århundreder var Egypten blevet til kornkammer for Romerriget samt oplevet ikke mindre end to religionsskifte, først til kristendom og siden til islam.
Først sætter vi rammen for en civilisation og ser på, hvorfor den egyptiske civiisation opstod. Vi vil se på Nilen og solens rolle. Derudover vil vi se på religionen samt forholdet til naturen og fx se på hvilke afgrøder man dyrkede.
Derefter vil vi se på magt og hvordan religion og magt kobles direkte sammen med Faraoen. Vi vil bl.a. fokusere på de to Egypten(er) samt, hvordan man som Farao kan guddommeliggøre sig selv. Vi vil bl.a. se på skæggets betydning samt overgangsritualer fra barn til voksen samt fra det jordiske liv til det guddommelige.
Så vil vi nørde helt i bund med en af verdenens første monoteistiske styreformer. En farao, Akhenaton der på den ene side ”burde” være gemt og på den anden side lige så godt kunne være lige så berømt som Tutankhamon. Vi vil også se på kunststilen Amarna.
Til allersidst lukker vi det gamle Egypten ned og ser på Egyptens overgang til første til græske og siden til det romerske. Derudover studerer vi hvilke kulturelle værdisæt, der har overlevet både en kristen og muslimsk påvirkning – og dermed stadig er en del af egyptisk selvforståelse den dag i dag.
(90 min.; 2.000 kr. plus kørselsgodtgørelse)

4. Kristent mindretal i Egypten

Midt i en af den muslimske verdens højborge, Egypten, lever der et kristent mindretal. Koptere kaldes de og de udgør ca. 10 % af befolkningen. De gamle grækere kaldte egypterne koptere og de kristne i Egypten i dag gør meget ud af fortælle om linket til de gamle egyptere.
Kopterne i Egypten har deres eget trossamfund med kirker, menigheder, helligdage m.m.
Egypten er fyldt med fortællinger og historie om Moses, Sinai og Sct. Cathrina Klosteret. Med dén historiske bagage skal man forstå kopternes historiske værdiafsæt. På den ene side er det en harmonisk subkultur, der har det til fælles, at de er ikke muslimer, men lever midt i Afrikas først muslimske land – på den anden side er det en meget usammenhængende gruppe, der lever spredt ud over hele Egypten og spænder fra ekstremt fattige til meget velhavende.
De fattigste koptere fungerer som Egyptens skraldemænd og lever bogstavligt talt i skraldebyer, mens de rigeste koptere ejer guldsmede o.l.. Fælles for alle koptere er, at det kan være en udfordring at leve i et muslimsk land i en global verden, hvor religiøse forskelle og spændinger bliver fremprovokeret, hver gang et terrorangreb finder sted.
(90 min.; 2.000 kr. plus kørselsgodtgørelse)