Ingelise Dalberg-Larsen

Kontakt: Kanehaven 58, 8240 Risskov
Telefon: 5051 2058 / 8621 4041
E-mail : ingelisedalberg@gmail.com
Hjemmeside: www.ingelisedalberglarsen.wordpress.com

  1. Martin Andersen Nexø
  2. Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg
  3. Min barndom i Åbyhøj i 50'erne
  4. Aleksandr Pusjkin og Nikolaj Gogol
  5. Herfra min verden går
 

For 10 år siden begyndte jeg at fortælle. Siden da har jeg deltaget i kurser og workshops og har fortalt i sognegårde, på biblioteker, i cafeer og på fortællefestivaler.
Jeg kan godt lide at arbejde med det talte sprog, men fortællingen får først liv, når der er tilhørere til den.
Jeg fortæller mest for voksne, primært litterære fortællinger, men også egne erindringer, sagn og eventyr. Jeg kommer gerne sammen med en anden fortæller, uden at det har nogen indvirkning på prisen.
Jeg er uddannet cand. mag. og har i mange år undervist voksne indvandrere i dansk sprog og kultur.

Jeg fortæller fortrinsvist i Jylland, især Øst- Midt- og Vestjylland, men andre områder er også mulige.

1. Martin Andersen Nexø

Vi kender mest Nexø for hans romaner. Mindre kendt er det, at han har skrevet tæt på 80 noveller fra forskellige perioder af hans omskiftelige liv. Jeg fortæller nogle af hans bedste historier.
(70-80 minutter; 2500 kr. eller 60 minutter; 1500 kr. plus transportudgifter)

2. Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg

Aakjær og Skjoldborg skrev om helt almindelige menneskers liv på landet omkring år 1900. De skrev om temaer som er almengyldige, og som derfor også siger os noget i dag, samtidigt med, at de giver os et indblik i datidens levevilkår.
Jeg fortæller mundtliggjorte versioner af de 2 forfatteres noveller.
(60 minutter; 1500 kr. plus transportudgifter)

3. Min barndom i Åbyhøj i 50'erne

Erindringsglimt fra en opvækst i en almindelig familie i 50'erne.
(45-60 minutter; 1500 kr. plus transportudgifter)

4. Aleksandr Pusjkin og Nikolaj Gogol

Fortællinger fra det gamle Rusland af de 2 forfattere. Her er dueller, lidenskab og mystiske hændelser.
(45 minutter; 1500 kr. eller 90 minutter; 3000 kr. plus transportudgifter)

5. Herfra min verden går

At kende til og besinde sig på sine rødder er vigtigt: En blandet buket af egne erindringer og fortællinger af ældre, kendte forfattere.
(45-60 minutter 1500 kr. eller 80-90 minutter; 3000 kr. plus transportudgifter)