Jesper From

Kontakt: Byvænget 5B, 4652 Hårlev
Telefon: 2327 7440
E-mail jesperfrom@live.dk 

  1. Froms Ballader
  2. Froms Kapel
 

Musiker. Søn af Ida og Bent From, der igennem 40 år komponerede og forfattede tekst og melodier, hvoraf mange i dag står tilbage som danske evergreens.

Jesper From afholder arrangementer i hele landet.

1. Froms Ballader

Glimtet i øjet. Klumpen i halsen. Det skæve rim. Den overraskende pointe.
Igennem 40 år forkælede Ida og Bent From med deres tekster og melodier. Altid med fokus på det gode håndværk.
Et makkerskab og et ægteskab.
Froms Ballader er en rejse tilbage til de revyviser, popsange og ballader, som har holdt gennem alle årene – fremført af Henrik Egholm og akkompagneret af Jesper From.
Hvem husker ikke 'Pensionistvisen', 'To lys på et bord', 'Et slaw for det gode humør', 'Ta me ud å fisk', 'Tyve tønder land' eller 'Annas Ballader'.
Viser og sange vil blive fremført med stor respekt for Brandenburg, Sønck, Hænning, Buckhøj eller Helmuth´erne og alle de andre, som Ida og Bent From har leveret til gennem en menneskealder.
Da Jesper From er søn af Ida og Bent, vil han desuden fortælle lidt om tilblivelsen af nogle af værkerne. Hvorfor hørte Ida From ikke melodien til To lys på et bord, før Otto Brandenburg gik på scenen ved Dansk Melodi Grand Prix i 1960? Hvorfor skulle Osvald lige pludselig babysitte Jesper From? Hvorfor truede Jørgen Buckhøj med at smutte fra Cirkusrevyen i vrede? Og hvad har filmen ”Cabaret” med Liza Minelli med From´erne at gøre?
Froms Ballader er opdelt i to afdelinger. Først Annas Ballader og efter pausen en blanding af revy og pop med signaturen ”og teksten var af Ida og Bent From”.
(2 x 45 min. Honorar efter aftale)

2. Froms Kapel

'Lyse Nætter' (Alberte), 'To lys på et bord' (Otto Brandenburg), 'Jeg har elsket dig…' (Kai Normann Andersen), 'I Danmark er jeg født' (mel. Sebastian), 'I skovens dybe stille ro', 'ABC-visen' (P.H), 'Noget om helte' (Halfdan Rasmussen), 'Kys mig godnat' (Osvald Helmuth) m.fl.
Froms Kapel er forelskede i de danske klassikere – den gode ørehænger, den stærke eller smukke tekst. Men vi forkæler også publikum med irske og svenske folkemelodier.
Spillet med respekt, men i vores fortolkning. Vi kan godt lide at ”nørde” om de små detaljer.
Trioen er forankret i Køge. Alle tre har mange års erfaring i den musikalske verden – og i mange forskellige sammenhænge og inden for en række musikgenre.
Vores optræden er en blanding af syng-med (vi medbringer teksthæfter) og koncert.
Mette From (sang og violin), Jesper From (klaver) og Michael S. Petersen (kontrabas)
(2 x 45 min. Honorar efter aftale)